Der har manglet en bog om Pusher Street og Christianias årelange forhold til stoffer

Bogaktuelle, potrygende og hippie-elskende forfatter, Peter Øvig Knudsen, havde faktisk for mange år siden et ønske om at skrive en seriøs og dybdegående bog om Pusher Street på Fristaden Christiania. 

Det fortalte han til Jyllands-Posten i 2014. Og grunden til, at han ikke fik skrevet den bog, var, at han af flere politibetjente blev advaret om, at en sådan bog ville sætte hans familie i fare. 

Selv Steffen Steffensen, der dengang var leder af Task Force Pusher Street hos Københavns politi, udtalte til pressen, at sådan en bog er for farlig, og at han derfor havde advaret Knudsen om at gå i gang med projektet. 

Det var en advarsel, som Peter Øvig Knudsen rettede sig efter, og han fortalte, at han var forbløffet over, at der var noget i Danmark, der ikke kunne skrives om. 

Læs også:Fem ting vi har lært af lukningen af Pusher Street

Det er interessant, fordi Peter Øvig Knudsen tidligere har skrevet en stærkt anmelderrost bog om Blekingegadebanden, og at dette emne nok også kan have sine sprængfarlige elementer. 

Men måske er det i virkeligheden det faktum, at Pusher Street endte med at være et milliardforetagende, og at pengene var den afgørende faktor. 

Der har manglet en bog som denne

Under alle omstændigheder endte Peter Øvig Knudsen altså med at skrive en bog om pot, om egetforbrug og om selvdyrkning, langt, langt væk fra den kommercielle underverdens forretninger, der opstod ret så hurtigt, efter at hippierne i begyndelsen af halvfjerdserne etablerede Fristaden Christiania. 

Og bøger om Fristaden Christianias historie findes der masser af. 

I dag er Pusher Street nedlagt

Men der har manglet en bog, der decideret omhandler selve Pusher Street og Christianias årelange forhold til narkotiske stoffer, der endte med, at området blev Europas største central for distribution af cannabisprodukter. 

I dag er Pusher Street nedlagt, og salget af cannabis er næsten helt hørt op på Christiania, og det blev altså forfatter og journalist, Carsten Norton, der skulle skrive bogen om den berømte og berygtede gade. 

Læs også:Hummelgaard blev Pusher Streets banemand: Lukningen ”er sket takket være modige beslutninger”

Tiderne er jo også skiftet, og efter nedlæggelsen af gaden, er det nok også blevet en del mere sikkert at skrive om dennes historie. 

Det store brud

Som københavner er jeg vokset op med, at der var et Christiania, og at man der kunne købe hash og pot. Og det var jo ret enestående, mente vi alle dengang, at man faktisk ikke kunne købe hårdere stoffer derude (med undtagelse af euforiserende svampe og LSD i visse perioder), hvilket var en konsekvens af, at christianitterne tilbage i 1979 havde smidt alle junkierne og pusherne af hårde stoffer på porten. 

Sådan var historien om det store brud, der i sidste ende førte til at man skabte Pusher Street, og på den måde gjorde salget af hash til et mere strømlinet og håndterbart delelement af Fristadens samlede projekt. 

Plankeværket havde hippierne selv banket et hul i

Ideen var jo fra begyndelsen, at etableringen af en fristad skulle ende med skabelsen af et parallelt samfund, hvor man hyldede hash, og forsøgte at leve mere ‘harmonisk’, end hvad andre mennesker gjorde, derude i ‘samfundet’, på den anden side af plankeværket. 

Læs også:”Jødisk luder”: Politiet efterforsker overfald på kvinde på Christiania

Plankeværket havde hippierne selv banket et hul i, dengang de indtog arealerne, der var et forladt militærområde, som bare stod der og blomstrede. 

Det var altså statens, og ikke kommunens ejendomme, der var tale om, og midt i en forvirrende valgperiode vidste man ikke rigtig, hvorledes man skulle håndtere denne udfordring fra disse husbesættere, som man ellers allerede havde set lidt til, da en del unge havde besat huse andre steder i byen, og politiet var sat ind for at smide dem ud igen. 

Endte i sumpen

Selve projekt Fristaden endte temmelig hurtigt med at forsumpe, hvor folk bare agerede anarkistisk og kriminaliteten bare voksede og voksede. 

Især blev det ret sørgelige resultat af eksperimentet også, at helt unge bare fik lov til at flytte ind, uden opsyn fra voksne, hvor de så kunne gå til grunde, tåget helt til af uhæmmet brug af stoffer. 

Værst stod det i virkeligheden nok til i den bygning, som hedder Fredens Ark, hvor stiknarkomanerne var flyttet ind. 

Da man ville smide dem på porten, mødte aktivisterne fra Christianias initiativgruppe et syn for guderne, i form af dyb, dyb forsumpning. 

Det var i den periode, at den første rockerkrig blev indledt

Efter den store junkieblokade i 1979, var det rockernes tur til at komme ind, for at tage en bid af den lagkage, sådan et fristed kunne blive til. 

Det var i den periode, at den første rockerkrig blev indledt, og klubben fra Amager, Bullshit, havde sat sig på dele af fristadens marked og områder. 

Læs også:Ny serie om den første rockerkrig i 1980'erne er et velfortalt tidsbillede

De endte som bekendt med at blive fuldkommen elimineret af rockerklubben Hells Angels. Flere af de mord, der blev begået i forbindelse med rockerkrigen, foregik på Fristaden, hvilket kompromitterede selve projektets idealistiske sider. 

Og det er i denne forbindelse, at Fristadens evige forsøg på at erklære, at den ikke har haft noget at gøre med salget af cannabis, kommer ind i billedet. 

Rent juridisk har det gennem hele processen været af ekstrem vigtig betydning, at Christianias styregruppe har kunnet frasige sig, at indtægter fra salg af narkotika var en del af deres økonomi. 

Går lige til stregen

Det samme gør sig gældende med hensyn til, hvem der i grunden har stået bag narkosalget. 

For var det måske rockerne, og dermed en mere organiseret form for kriminalitet, end hvis det blot var enkeltstående ‘forhandlere’, der bare tjente lidt ved siden af? 

På et tidspunkt i nullerne var det i hvert fald politiets vurdering, at Hells Angels stod bag det hele. 

Læs også:Efter ‘Den sorte svane’: Rockere får frakendt deres førtidspension ved grov kriminalitet

Carsten Norton, der også har skrevet andre bøger om rockere og organiseret kriminalitet, går lige til stregen i bogen om Pusher Street. 

Han skriver ikke direkte, at christianitterne i virkeligheden altid har været en del af narkosalget, men det er tæt på.

Christiania har altid været den yderste venstrefløjs darling

Og som dokumentation bruger han blandt andet, at det var reglen på gaden, at ‘klipperne’, det vil sige dem, der rent faktisk docerede og solgte hashen, skulle have adresse på Fristaden. 

Norton skriver heller ikke entydigt og direkte, at Bullshit stod for en central del af salg af cannabis dengang i begyndelsen af firserne, og at det senere var Hells Angels, der kom til at sidde tungt på markedet i en periode, indtil det hele endte i ren Ragnarok, og alle principper blev forkastet til fordel for alle mand imod alle. 

Men igen er det tæt på, og hvert fald lige til stregen. 

Venstrefløjens darling

For Christiania har altid været den yderste venstrefløjs darling, der har forbundet stedets ånd og ideologi med frihed fra stat og forbud. 

Det er for eksempel symptomatisk for dramatikken, at engang der blev smidt en håndgranat på værtshuset Nemoland, der heldigvis kun førte til, at en mand fik smadret kæben, kun udgør en enkelt sætning i bogen. For volden har i den grad præget Pusher Street og resten af Christiania. 

For udenforstående, og nok især for christianitterne, har det været ekstra tragisk

Fristadens historie og sammenknytning til Fri Hash-projektet har været ekstremt blodig, og mange mennesker er blevet ofret i den kamp, inklusiv mord, der endnu ikke er blevet opklaret. 

Læs også:Mette F. til rockere og narkogangstere: Vi går efter at snuppe din førtidspension

For udenforstående, og nok især for christianitterne, har det været ekstra tragisk, at nogle af ofrene har været tilfældige, det vil sige, at de ikke har haft nogen egentlig rolle i salget af hash, men alligevel har måttet lade livet. Og her især fordi nogle af ofrene er født og opvokset på Christiania. 

Interessant og paradoksalt

At den autonome bevægelse også har været en del af Christianias centrale nerve og ånd er måske ikke overraskende, men det er nu alligevel interessant at stille skarpt på, at de altid har kunnet mobilisere optøjer i forbindelse med politiets større razziaer af Pusher Street. 

For hvad har målet i grunden været med det andet end en voldelig konfrontation med politiet? Altså, hvorfor har de på den måde været en del af pusherne - og rockernes - krig for at beholde det lukrative marked? 

Læs også:Rockergrupper ikke velkomne i Midt- og Vestjylland

Det er interessant - og paradoksalt - at fredselskende hippier sådan er blevet filtret ind i seriøs mafiøs kriminalitet med narkotika, og at blodet sådan har flydt sammen med de mange, mange penge. 

I dag foregår salget og distributionen af hash gennem sociale medier og i visse kiosker

Men det endte også, da mordene og attentaterne gennem længere tid bare havde tog til. Christianitterne besluttede sig endelig, i 2024, at rive hele Pusher Street op, og på den måde samarbejde meget mere med politiet og politikerne, der også troppede op for at støtte dem. 

I en periode efterfølgende forsøgte pusherne at holde liv i kedlerne, de begyndte at sælge på gaderne omkring Christiania, oven i købet en kort overgang med egen mobil hæveautomat (hvordan det så kunne lade sig gøre?), efter at Danske Bank havde lukket sin hæveautomat på Christianhavns Torv. 

I dag foregår salget og distributionen af hash gennem sociale medier og i visse kiosker. 

Fremragende for overblikket

‘Pusher Street. En fortælling’ er skrevet godt og dramatisk, og det er virkelig fremragende for overblikket nu at have en bog, der direkte fokuserer på kriminaliteten, på forbryderne, på beløbene og antallet af kilo narkotika, der gennem årene har udgjort en ekstremt lukrativ forretning. 

Det gør, at man får sværere ved at stikke sig selv blår i øjnene, når snakken falder på Fristaden, der sådan skulle være et Utopia, byggende på den yderste venstrefløjs ideer om en anden og mere fri virkelighed. 

Læs også:Bestyrelsesmedlem i DI Byggeri har to gange samarbejdet med rocker-Fasar fra TV 2-dokumentar

Bogen er også interessant som et klenodie og nostalgisk stykke bladrebog, fordi den indeholder så mange fotografier, der vidner om hele gadens historie, der ellers var notorisk berømt for virkelig at håndhæve, at fotografering var strengt forbudt. 

Det var som om, at det bare var noget, vi alle måtte acceptere

Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har troet på, at hashsalget på Christiania ville høre op en dag. 

Det har eksisteret gennem hele mit liv, og politiet har brugt så uendelig mange ressourcer på at stoppe det, uden at det førte til noget som helst. 

Det var som om, at det bare var noget, vi alle måtte acceptere, hvilket vi - som stat - jo faktisk på en måde også bare gjorde. 

Det var ikke pengene, der førte denne ‘ordning’ til fald. Nej, det var mordene, der fik bægeret til at flyde over. Det er vist ikke en kontroversiel konklusion at drage. 

Carsten Norton: 'Pusher Street. En fortælling'. Gennemillustreret med fotos i farver og sort/hvid. 432 sider. Forlaget Gyldendal, 2025.