Den økonomiske vækst har medført en nærmest ubegribelig stigning i levestandard, levealder, sundhed og livskvalitet. I gamle dage arbejdede de fleste med hårdt fysisk arbejde til de faldt om, og fritid var et ukendt fænomen. Den økonomiske vækst fortsætter, men hvordan hænger det sammen med, at mange er blevet fattigere de seneste årtier?
Der er to forklaringer, og de hænger sammen. For det første er indkomsterne blevet mere ulige fordelt. I de seneste årtier er der givet massive skattelettelser til de absolutte topindkomster.
Efter Ungarn er Danmark det land i EU, hvor der er givet de største skattelettelser på marginalskatten for topindkomsterne siden år 2000.
Skattelettelserne er en væsentlig grund til, at mens medianindkomsten (hvad danskeren i midten indkomsthierarkiet tjener) efter skat er steget med 30 procent siden 1995, så er gennemsnitsindkomsten for den rigeste ene procent steget med 125 procent i samme periode.
Og hvad der forstærker forskellen er, at det i langt højere grad er de samme personer, der år efter år optræder i de høje indkomster, og de samme personer der optræder i de lave indkomster. Indkomstmobiliteten i Danmark er faldet.
Eftersom de ovenstående tal er renset for inflation, skulle man mene, at selvom de rigeste godt nok er blevet meget rigere, så er det dog heller ikke helt skidt for de midterste indkomster. Det er også, hvad de fleste tror. Men her snyder inflationen os.
Boligudgifterne er steget mere end den gennemsnitlige inflation. Det er blevet dyrt at være lejer. Tjenesteydelser er steget væsentligt mere i pris end varer. Det er ting som forsikring, daginstitution, service m.v. der er blevet dyrere. Hvad der er blevet meget billigere, er computere, mobiltelefoner og kommunikation. Men også her bliver vi nemt snydt af tallene.
Godt nok siger data fra Danmarks Statistik, at en computer er blevet 12 gange billigere siden 2001. Men så meget er priserne i butikkerne ikke faldet. Det er en computer fra 2001, der er blevet 12 gange billigere!
Mange tror at økonomisk vækst er, at vi producerer mere og mere, og derfor bliver rigere og rigere. Det er på en måde rigtigt. Men vi producerer ikke mere af det samme. Hvis vi skulle producere mere af det samme, skulle vi have 100 gange flere hestevogne end vi havde i 1820 – og 100 gange så meget rugbrød. Økonomisk vækst er derimod udbredelsen af nye opfindelser.
Hvad der er sket i Danmark over de sidste par årtier er, at kun de absolutte topindkomster der reelt er blevet rigere. Lavindkomsterne er blevet fattigere.
De har godt nok – ligesom alle andre – fået adgang til computer, telefon, internet og en nærmest uendelig mængde information, hvad der i en forstand gør os alle meget rigere end vi var i 1995. Men samtidig har lavindkomsterne oplevet at priserne på en lang række basale fornødenheder, som de bruger størstedelen af deres indkomst på, er steget lige så meget som deres indkomst, eller mere.
Teknologiske fremskridt er fremragende. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden adgang til internettet. I dag har jeg adgang til langt mere viden, end et helt forskningsbibliotek kunne give mig i 1990’erne. Men vi må ikke tro, at det er synonymt med, at levestandarden stiger.
Så længe de absolutte topindkomster lægger beslag på en stadig større del af den samlede indkomst, bliver vi andre fattigere.
I Danmark har vi været vant til, at hver ny generation har klaret sig bedre end den forrige, men de nye generationer på arbejdsmarkedet er de første, hvis gennemsnitlige indkomst er uændret i forhold til for en generation siden, men hvis udgifter til basale fornødenheder er steget.
Kommentarer
Balder Asmussen har fat i en meget vigtig pointe.
Vi er blevet fyldt med festtaler om vækstens goder fra Cepos og alle de neoliberale ideologer.
Men sandhed om den internationale udvikling i fattigdomsbekæmpelse er en helt anden.
Læs også OXFAMIBIS vigtige artikel
https://oxfamibis.dk/det-gik-slet-ikke-saa-godt-som-vi-troede/?fbclid=Iw...
Svært at tage nogle goder fra toppen som for længst har vænnet sig til lavere procenter i skat, mener jeg.