“Der var to blå statsministerkandidater. Jeg synes ikke det kan fortsætte”

V-formand evaluerer valgkampen

“Der var to blå statsministerkandidater. Jeg synes ikke det kan fortsætte

Venstres formand tror stadig på, at der igen kan komme en blå regering - men det kræver at Alex Vanopslagh trækker sig som statsministerkandidat - Melodien i LA-lejren lyder helt anderledes 

Troels Lund Poulsen FT26
Billedtekst
Troels Lund Poulsen (V), formand - på valgaften 24. marts 2026
Foto: Netavisen Pio/Signe Marie Flindt

I et interview med Berlingske lader Venstres formand, Troels Lund Poulsen, forstå, at en af hovedårsagerne til at blå blok tabte statsministerposten på gulvet var, at blå blok i realiteten stillede med to statsministerkandidater, Troels Lund Poulsen og Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh:

Det skaber for meget støj

“Det var en af udfordringerne i forrige valg – at der var to blå statsministerkandidater. Jeg synes ikke, det skal fortsætte. Det skaber for meget støj. Det gjorde det også her i 2026,” siger Troels Lund Poulsen.

Læs også:Pape smider bombe ind i det borgerlige Danmark: Dumper Ellemann

V-formanden hentyder her til, at der i 2022 var to blå statsministerkandidater i skikkelse af De Konservatives daværende formand, nu afdøde Søren Pape Poulsen, og Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen. Og at der igen ved valget 24. marts i år var to blå statsministerkandidater.

Troels Lund Poulsen konstaterer, at ”en stor lære” af valget den 24. marts er, at det med to blå statsministerkandidater” skal man ikke gentage”. Af samme grund - må man forstå - mener Lund Poulsen, at blå blok til næste valg alene skal stille med ham som statsministerkandidat.

LA: Vanopslagh bliver statsminister i 2029

Men intet tyder på, at formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, har tænkt sig frivilligt at overlade scenen til Troels Lund Poulsen.

Så sent som 11. april - i forbindelse med Liberal Alliances landsmøde, hvor Firkløverregeringen endnu ikke havde set dagens lys - annoncerede partiets gruppeformand, Ole Birk Olesen, nemlig, at hvis ikke Vanopslagh blev statsminister i 2026, så gør han det i stedet i 2029:

Men hvis Alex ikke bliver statsminister i 2026, så gør han det i 2029

“Men hvis Alex ikke bliver statsminister i 2026, så gør han det i 2029, når vi nok skal have folketingsvalg igen. Det er jeg helt overbevist om, uanset om Danmarks Radio og TV 2 til den tid vil anerkende, at LA og Alex er Socialdemokratiets og Mette Frederiksens eller Nicolai Wammens eller Peter Hummelgaards sande udfordrere.”

“Det kommer”

Ole Birk Olesen fortsatte i sin landsmødetale med at forudsige, at Liberal Alliance kommer til at sætte sig på de mest ansvarsfulde poster i dansk politik i 2029:

“Det, som Alex og Liberal Alliance repræsenterer, er simpelthen for ægte og for rigtigt og for drevet af de bedste intentioner for Danmark til, at det i længden kan holdes væk fra de mest ansvarsfulde poster i dansk politik. Det kommer ikke af sig selv og uden, at vi anstrenger os gevaldigt, bruger al vores tankekraft og kreativitet og ihærdighed og lægger både blod, sved og tårer i det. Men det kommer.”

“Men uden dig i front, Alex, ville vi ikke turde håbe på det.”

placeholder

“Jeg vil være en bedre statsminister end Troels Lund Poulsen”

Midt under valgkampen februar-marts meldte formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh - som omtalt i Netavisen Pio 13. marts, ud, at han mente, at han ville blive en bedre statsminister end Troels Lund Poulsen.

Læs også:Vanopslagh: “Jeg vil være en bedre statsminister end Troels Lund Poulsen”

Under et betalingsarrangement i biograf Imperial kaldet “Alex med & uden filter” blev Vanopslagh fra salen spurgt om, hvorfor han ikke bare stillede sig bag Troels Lund Poulsen (Som blå bloks statsministerkandidat, red.).

Fra talerpulten svarede Vanopslagh først, at han ville lytte til danskernes valg. Herefter satte Vanopslagh sig i en lænestol på scenen og så føjede så til:

“Fordi jeg mener, jeg vil være en bedre statsminister end Troels Lund Poulsen.”

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.06.2026 - 14:18

Det kræver vel at partiet igen bliver “ det store dyr på savannen “ Som Jakob Ellemann tidligere har omtalt Venstre som. , blandt de borgerlige .
I øjeblikket kniber det en del at opnå den status , hvor både LA og DF i nogle målinger er det “ store dyr “

Og hvad med Messeschmidt ? Jeg tror ikke man under hans ledelse, skal tage det for givet. At han vil undlade at gøre krav på statsministerposten ,såfremt DF bliver det største blandt de borgerlige. Dertil tror jeg at hans egne personlige ambitioner er for store, til at han ikke vil udnytte en sådan mulighed .

Så er det efter min mening også en forkert konklusion at Lund Poulsen drager. At grunden til at det ikke blev en borgerlig regering skyldes at der var 2 kandidater der stræbte efter at blive statsminister.
Årsagen skal tilskrives Messeschmidt og hans ultimative holdninger til hvor meget indflydelse og deltagelse Løkke skulle have i en evt borgerlig ledet regering.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.06.2026 - 21:02

Skal Danmark virkelig have en kokain sniffende Statsminister, som er afhængig af nikotin poser???

De unge synes det åbenbart. Men siden hvornår har unge generelt været i stand til at overskue konsekvenserne for deres handlinger???

Gud bevare Danmark - Og så er jeg endog ikke religiøs.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.06.2026 - 21:05

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Og som i øvrigt synes det er ok at føre folketingets boligadministration bag lyses med sin folkeregisteradresse med 360.000 skattefrie kr. uærlig inkasseret???

Men det er Liberal Alliances ypperste værdi sætning. En hver sin egen lykkes smed. Og går den, så går den.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.06.2026 - 21:42

Løkke mener vi skal have endnu en folkeafstemning om EU retsforbeholdet. For han ved godt danskerne siger ja til hvad som helst lige nu som med forsvarsforbeholdet.

Løkke manipulere med den danske befolkning.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.06.2026 - 21:55

"Regeringen åbner for afstemning om retsforbeholdet"

Sådan lyder overskrifterne nu her til aften. Men det er ikke regeringen. Det er Lars Løkke Rasmussens værk.

Mette Frederiksen har solgt sig selv til skabs neo liberalisten Lars Løkke Rasmussen for at bevare sin Statsministerpost. Et kæmpe svigt over for de Socialdemokratiske værdier. Og SF bakker lykkelig op...

Hold da helt op...

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.06.2026 - 16:18

Løkke har det med at udbrede sin egen dagsorden lidt for meget Løkkeagtigt uden at have taget de andre partier i ed, og det er ike Mette F dagsorden. Hun var tændt og stærk i dag i spørgetimen, de blå blev ved med det samme, men fik igen. Tænk at have en oppositionder kun har et emne på dagsordenen som skyts, muslimer. Fakta er, at S har kørt en mega stram udlændingepolitik, men den skal jo også være lovlig og ordentlig og ikke som DD og DF på grænsen og ofte overskridende mod konventioner og andre internationale spilleregler.
Både i spørgetimen og bagefer i spørgetid til ministrene, var en koordinering mellem de blå partier DF, DD, V tydelig, de spørgsmål der kom, var næsten enslydende og aftalt på forhånd.
Retorikken hos både Støjberg og Messerschmidt var så grænseoverskridende at de taber mere end de vinderpå det.
Troels Lund faldt også igennem som Mettes modstander om embedet. DF og LA de viger ikke pladsen, så velbekomme til blå stue og blive enige

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 24.06.2026 - 19:38

De to andre alfahanner, gud forbyde nogen af dem bliver statsminister, kan jo kræve Troels trækker sig, de tre partier er jo lige store.
V har været regeringsparti. Men som C er det jo evigt.
Borgerlig regering sker ikke med de nuværende blå ledere.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.