I går fremlagde Europa-Kommissionen et konkret forslag til, hvordan en europæisk finansskat kan udformes, så den dæmmer op for de problemer, der tidligere har været omtalt. Kritikken har tidligere gået på især risikoen for, at finansielle transaktioner skulle flytte, og dermed hæmme den økonomiske aktivitet. Det vil have konsekvenser for beskæftigelsen og udsigterne til vækst. Men i det nye forslag, er der taget højde for dette. De væsentligste ændringer i forslaget, siden det blev fremlagt i 2011 er:
- Der er indskrevet et udstedelsesprincip, som sikrer, at skatten skat betales for alle værdipapirer, også selvom de handles i et helt tredje land, som ikke er med i skatten. Dvs. handlen af en tysk aktie vil blive beskattet uanset om den handles i Sydafrika eller Asien.
- En række offentlige transaktioner, bl.a. mellem lande, der sker som konsekvens af gældshåndtering, er fritaget for beskatningen
- Der er tilføjet både generelle og specifikke anti-misbrugsregler, som skal dæmme op for den spekultion der givetis vil opstå for at undgå skatten.
Kilde: statistikbanken.dk (NATN01), Europakommissionen (Memo 13/98) samt egne beregninger
Anm: Kontrafaktiske beregninger på væksten i BNP med og uden en skat på finansielle transaktioner
Hvorfor bør Danmark tilslutte sig?
Debatten herhjemme har i høj grad handlet om, hvorvidt en skat på finansielle transaktioner ville føre til mindre økonomisk aktivitet, og dermed påvirke beskæftigelsen negativt. Denne bekymring er nu entydigt manet til jorden. De seneste beregninger viser nemlig, at med en fornuftig anvendelse af provenuet, vil det nye forslag føre til øget vækst i de deltagende lande. Faktisk anslår de seneste beregninger, at det vil påvirke BNP positivt med 0,2 pct. Det kan måske lyde som en forsvindende lille gevinst, men som figuren herunder viser, akkumuleres gevinsten over tid.
Det skal dog nævnes, at Europa-Kommissionen forudsætter, at pengene anvendes på initiativer, der genererer vækst. Opkræves skatten uden at de nødvendige justeringer på udgiftssiden, vil en FTT skat kunne føre til et fald i BNP på omkring 0,28.
Men udover de vækst- og beskæftigelsesmæssige argumenter, fremhæves der både herhjemme og på europæisk plan særligt to argumenter, som for centrum-venstre Danmark, bør påkalde sig lige så stor interesse:
- Alle bør bidrage til at komme ud af krisen. Over hele Europa beder vi pensionister, unge, arbejdsløse mv. om at bidrage til at komme ud af krisen. På samme måde skal vi bede den finansielle sektor om at bidrage en lille smule til at genrejse økonomien. Husk på at vi kun snakker om 0,1 pct. af værdien for aktiehandel og forsvindende små 0,01 pct. for derivathandel.
- Vi beskatter det vi vil have mindre af. Over de seneste 20 år har der været én kendetegnende tendens for vores beskatningsstruktur herhjemme; vi har lettet skatten på arbejde (fordi vi gerne vil have mere af det) og hævet afgifter på forurening, usunde fødevarer, tobak osv. (fordi vi gerne vil have mindre af det). På samme måde bør man beskatte handler for at undgå sekundhandlerne, som har en tendens til at destabilisere de finansielle markeder. Senest så vi det i 2010 da det såkaldte ”Flash Crash” førte til en pludselig nedgang i økonomien, uden dette havde nogen egentlig forklaring i realøkonomien.
Efter Europa-Kommissionen seneste forslag, er stene ryddet af vejen for, at Danmark også ville kunne indføre en sådan skat. Sker det ikke må, der i højere grad være tale om en ideologisk afstandstagen til en skat, end egentlig saglige bekymringer om effekten. Derfor var det også ærligt, at den første automatreaktion fra bl.a. det radikale folketingsmedlem Nadeem Farooq, var en blank afvisning af det nye forslag. Lad os håbe, at de Radikale samt regeringen ombestemmer sig, når de får tid til at læse det samlede forslag fra kommissionen, som kan findes her.