Derfor er konfliktretten ikke et privilegium - men en nødvendighed

Den aktuelle debat om konfliktretten og virksomheder, der ønsker at vælge den overenskomst, der passer dem bedst, handler om langt mere end én konkret sag. 

Den handler om, hvorvidt vi fortsat ønsker et arbejdsmarked, hvor spillereglerne fastlægges gennem kollektive forhandlinger mellem ligeværdige parter – eller et arbejdsmarked, hvor virksomheder kan shoppe mellem aftaler og vælge den, der forpligter mindst.

Den danske model er ikke et tag-selv-bord. 

Den bygger på, at både lønmodtagere og arbejdsgivere tager ansvar for fælles spilleregler. Den bygger på stærke organisationer, frie forhandlinger og en balance, hvor ingen af parterne alene bestemmer vilkårene. 

Derfor er konfliktretten ikke et privilegium. Den er en nødvendig del af den magtbalance, som har gjort den danske model til en international succes.

Læs også:"Skamløst": De kristelige vil belære om den danske model

Når nogen argumenterer for at begrænse fagforeningernes mulighed for at kræve overenskomst, eller mener, at virksomheder frit skal kunne vælge den aftale, der stiller færrest krav, er det ikke blot et spørgsmål om jura. 

Det er et opgør med den model, der gennem generationer har sikret høj produktivitet, ordnede forhold og et arbejdsmarked præget af tillid.

Rettigheder er ikke opstået af sig selv

Overenskomster handler om meget mere end løn. De sikrer pension, arbejdsmiljø, barsel, uddannelse, løn under sygdom og muligheder for kompetenceudvikling. 

De rettigheder er ikke opstået af sig selv. De er blevet forhandlet hjem af lønmodtagere og arbejdsgivere, der har taget ansvar – også når det har været svært.

Det vil også ramme de mange virksomheder, der tager ansvar og konkurrerer på ordentlige vilkår

Vi skal heller ikke glemme, at mange af de vilkår, som findes i alternative aftaler, bygger på standarder, der er udviklet gennem årtiers arbejde i de overenskomstbærende organisationer. 

Nogen skal fortsat tage ansvaret for at flytte grænserne og forbedre vilkårene på det danske arbejdsmarked. 

Vil både ramme lønmodtagere og virksomheder

Hvis virksomheder frit kan vælge den aftale, der er billigst eller mindst forpligtende, risikerer vi en konkurrence, hvor løn- og arbejdsvilkår bliver presset nedad. 

Det vil ikke kun ramme lønmodtagerne. Det vil også ramme de mange virksomheder, der tager ansvar og konkurrerer på ordentlige vilkår.

Læs også:Derfor har 3F retten på sin side i mælkekonflikt

Derfor handler den aktuelle debat ikke om særinteresser. Den handler om, hvilket arbejdsmarked vi ønsker i fremtiden.

Den danske model har gjort Danmark til et af verdens mest velfungerende arbejdsmarkeder. Men den overlever ikke af sig selv. Den kræver, at vi forsvarer de principper, der har gjort den stærk.

For den danske model er ikke et tag-selv-bord. Den er et fælles ansvar.