Annonce

Derfor kan det blive gratis for staten at fjerne modregning i pension

Pensionister strømmer til arbejdsmarkedet i kølvandet på nye regler om pension
Foto: Netavisen Pio/Emma Inge Hansen
Billedet er genereret med kunstig intelligens i programmet Midjourney
Den 1. januar 2023 trådte nye regler i kraft, som betød, at det blev mere fordelagtigt for pensionister at arbejde.

Ifølge Faglige Seniorers nyhedsbrev kan det meget vel ende med at blive langt mindre dyrt for staten end først antaget.

Et billigere forslag  

Først antaget skulle forslaget have kostet et milliardbeløb. Men nu kan det være at regningen bliver væsentlig lavere eller måske endda ryge helt ned på 0 kroner ifølge beregninger fra Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Konkret drejer det sig om nye regler, som består af to dele. For det første fører folkepensionisters egen indtægt fra arbejde ikke længere til nedsættelse af folkepensionen. Det gælder både grundbeløb og pensionstillæg.

For det andet kan en partners indtægt fra arbejde ikke længere føre til nedsættelse af folkepension, seniorpension og førtidspension.

Det gælder for begge regler, at de er trådt i kraft 1. januar 2023.

Betaler skat af arbejde  

I de to tiltag indgår overvejelser om gevinsterne for det offentlige, når forslaget bliver gennemført. Eksempelvis skal pensionisterne betale skat af det ekstra, de får udbetalt.

Derudover skal folkepensionister, som stadig er i arbejde og andre seniorer, betale skat af deres indtægt. Når de selv eller en partner undgår en modregning, antages det, at flere af dem vil fortsætte med at arbejde eller måske endda arbejde mere.

Når dette bliver medregnet var skønnet, at lovforslaget netto ville koste det offentlige 1,2 milliarder kroner.

Men ifølge Faglige Seniorer er det tal formentlig skrumpet. I sidste ende kan det ende helt ned på 0 kroner og måske endda til en gevinst for staten.

Flere pensionister arbejder

Grunden til at forslaget bliver billigere end først antaget er, at beskæftigelsen hos seniorer er steget markant.

På baggrund af de to forslag blev det antaget, at der ville komme cirka 2.600 flere personer på arbejdsmarkedet.

Men kigger man på de nyeste tal ser billedet anderledes ud. I juni 2024 var der således 6.400 flere lønmodtagere i beskæftigelse, som havde nået folkepensionsalderen sammenlignet med samme måned året før.

Nogle af dem arbejder kun deltid, men de har dog gennemsnitligt øget antallet af timer, de arbejder.

Beregnet i fuldtids-lønmodtagere viser det sig, at der er 5.100 flere i folkepensionsalderen sammenlignet med for et år siden.

Derudover er det også værd at bemærke, at antallet af seniorer under folkepensionsalderen i beskæftigelse er steget med cirka 8.000 personer i gruppen fra 55 år og op.

Det er muligt at nogle af dem kan have valgt at arbejde mere eller at arbejde i det hele taget, fordi deres partner ikke længere sættes ned i deres pension grundet indtægt fra arbejde.

Ministeriet har to forbehold 

Faglige Seniorer har forelagt beregningerne over for Beskæftigelsesministeriet.

Ministeriet har ingen bemærkninger til selve tallene, men de tager dog forbehold for at opgørelsen af udgifterne i forbindelse med de nye regler er foreløbig. Det bunder i, at der ikke er et endeligt datagrundlag for udbetaling af social pension for 2023 på nuværende tidspunkt.

Derudover mener ministeriet, at det ikke generelt er muligt at konkludere, at ændringen i beskæftigelsen for pensionisters partnere entydigt kan henføres til lovændringerne.

Flere mere eller mindre midlertidige elementer kan påvirke adfærden som for eksempel gunstige konjunkturforhold

”Flere mere eller mindre midlertidige elementer kan påvirke adfærden som for eksempel gunstige konjunkturforhold. Ligeledes er det erfaringen, at der kan være udsving de første år efter nye ordninger træder i kraft,” skriver ministeriet i en mail til Faglige Seniorers nyhedsbrev

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg tror egentlig også, man med fordel kunne tilbyde pensionsalderen som en overgangsperiode, hvor man kan trappe løbende ned timemæssigt eksempelvis fra det 65ende år til det 75ende, så man først går på 75% tid, dernæst på halv tid, og så den sidste del på kvart tid. Her kunne man så samtidig få hhv. kvart, halv og trekvart folkepension for de timer, arbejdstiden er sat ned med.

På den måde får man en 10 års overgang både arbejdsmæssigt og økonomisk. Jeg tror, det ville give god mening for mange. Og for dem, det ikke giver mening, kan vi jo bare gøre som nu.

En ikke særlig tiltalende model!!
Ikke en fantastisk ide da man som folkepensionist vel helst vil have så meget ud af en begrænset arbejdsindsats som overhovedet muligt uden at der skal modregnes i hoved og røv.
Tror ikke det ville blive en bedt deller.

Annonce