Derfor koster kvinder kassen!

Er kvinder virkelig en udgift for samfundet, som ny undersøgelse påstår?
Mænd har måske vidst det i mange år. Kvinder er en underskudsforretning. Mænd vil nok mene, at det handler om dyre sko, store frisørregninger og krav om lækre boliger. Men nu er det også en finanspolitisk realitet. Det kan ikke betale sig at have kvinder i samfundet. De er en underskudsforretning af den helt store. Det viser i hvert fald en ny undersøgelse fra økonomiprofessor Nina Schmidt ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Nina Schmidt oplister følgende punkter:

1. Kvinder tager for meget barsel
I undersøgelsen er medregnet, hvor meget barsel mødrene tager. Det ved vi alle er meget ulige fordel på mænd og kvinder. Derfor taber kvinderne i det regnskab. Problemet i undersøgelsen er bare, at udgifter til f.eks. retsvæsnet ikke bliver fordelt til gavn for kvinderne, selvom vi ved, at der er stor overvægt af mænd i de danske fængsler. Det er også en overvægt af danske mænd i forsvaret. Også denne udgift, der er grundlovsbestemt ulige fordelt på mænd, bliver fordelt som en byrde på begge køn.

Med andre ord, Nina Schmidt regner i æbler og pærer. Kvinder bliver tildelt kønsmæssige udgifter, imens udgifter der overvejende kan tillægges mænd, fordeles ligeligt på de to køn i undersøgelsen.

2. Mindre løn for samme arbejde
Selvom Danmark i 1975 fik ligelønsloven får kvinder stadig ikke samme løn som deres mandlige kollegaer. Selvom kvinderne udfører det samme arbejde som mændene. Kvinderne er måske for dårlige til at forhandle deres løn. Måske støder kvinderne på arbejdsgivere, som ser barns første sygedag, i stedet for på de kvalifikationer kvinderne har. Men resultatet er, at kvinderne bidrager mindre i samfundsbalancen selvom de udfører det samme arbejde.

Måske skulle de følge mændenes eksempel og lægge sig på sofaen med en smøg og bajer i hånden og for alt i verden, undgå at gå til lægen, før det gør rigtig ondt! Det vil være godt for samfundsøkonomien.

3. Kvinder lever for længe
At kvinder lever længere end mændene er dårligt i deres samfundsregnskab. De får mere pension, de får måske hjemmehjælp og sundhedsbehandlinger. At kvinder har lyttet til de lærdes gode råd om sund kost og motion er noget skidt. Måske skulle de følge mændenes eksempel og lægge sig på sofaen med en smøg og bajer i hånden og for alt i verden, undgå at gå til lægen, før det gør rigtig ondt! Det vil være godt for samfundsøkonomien. I hvert fald ifølge Nina Schmidts undersøgelse.

4. Børn er dyre
Det kommer vist ikke som en overraskelse. Men i undersøgelsen er beregningen på, hvad børn koster i dag og bidrager til i fremtiden helt skæv. Nina Schmidt bruger en model, hvor hun tillægger fremtidige indtægter fra børnene mindre værdi end nutidige omkostninger, som samfundet har til børnene og deres mødre på barsel. Hun såkaldt "tilbage-diskonterer" med 5 % om året. Det kan der være mange gode grunde til - men det kan også være meget misvisende. For det første er de 5 % højt. For det andet bruges "diskontering" typisk, når man skal sammenligne alternativer mod hinanden. Her er det ikke et alternativ "ikke at lave børn”. Alternativet om ikke at lave børn, vil have fatale konsekvenser for vores samfund. Det kan være de koster noget her og nu. Men hvis vi ikke laver dem i dag, har vi dem ikke, når vi mangler veluddannet skolelærer, læger og håndværkere.

Men kan det virkelig passe, at samfundet ville være rigere uden kvinder? Svaret er selvfølgelig nej. Spørg selv mændene. Liberal Alliance vil sikkert mene noget andet. Men de har måske heller ikke så meget held hos kvinderne?

Men undersøgelsen fra Nina Schmidt kan også læses som et opråb til de strukturer og debatformer, vi har i vores samfund. Selvom vi har haft 50 års fokus på ligestilling, er der stadig mekanismer, som gør, at kvinder bliver omtalt som en byrde i finanspolitiske sammenhænge. Måske handler det om, at man ikke kan gøre alt op i penge? Er det arbejde, når man lufter hunden en sen aftentime? Bidrager det til samfundsøkonomien, når de mandlige kollegaer, som får en højere løn end deres kvindelige kolleger, tager sig en smøg i pausen? Måske skal vi stoppe med at gøre alt op i penge, og omtale alle som en udgift for fællesskabet. I stedet burde vi måske fokusere på, hvad vi hver især bidrager med og hvad vi ønsker at bruge samfundets penge på, så de kommer til gavn for os alle sammen?


Kommentarer fra Facebook