Derfor vil uligheden i Danmark blive ved med at stige

Uligheden i Danmark stiger. Og det sker af præcis de grunde, som den franske økonom Thomas Piketty har angivet.
Den franske økonom Thomas Piketty beskrev i 2014 de drivkræfter, der gør, at uligheden stiger i den vestlige verden. ”Det har ikke noget med Danmark at gøre”, sagde mange dengang. Men nu viser udviklingen noget andet. Uligheden i Danmark stiger af præcis de grunde, som Piketty angav.

Selvom regeringen ikke vil anderkende, at man kan tale om økonomisk ulighed i Danmark, så er det uomtvisteligt, at uligheden stiger i Danmark. På nedenstående graf er befolkningen inddelt i ti grupper efter indkomst (kaldet deciler). Her kan du se, at de rigeste 10 procent har lagt beslag på en større andel af den samlede indkomst i Danmark de sidste 20 år.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel IFOR32.

Omregner man ovenstående til relativ fremgang eller tilbagegang, bliver det mere tydeligt, hvem der har vundet, og hvem der tabt, på de sidste 20 års indkomstudvikling.

Uligheden vil blive ved med at stige
Fremtiden byder på støt stigende ulighed. Det er det budskab, vi fik serveret af den franske økonom Thomas Piketty i dennes bog ”Kapitalen i det 21. århundrede”, der udkom på dansk i 2014.

Ifølge Piketty kan den væsentligste forklaring på den stigende ulighed i de tidligt industrialiserede lande, opsummeres i formlen r >g, hvor r står for afkast af formue, og g står for økonomisk vækst. Du kan læse en opsummering af ”Kapitalen i det 21. århundrede” på min blog.

Med formlen r>g fortæller Piketty, at uligheden stiger, fordi rige mennesker bliver endnu rigere, alene fordi afkastet af deres formuer vokser hurtigere, end den samlede produktion i samfundet. Det indebærer, at for hvert år der går, kan de rigeste disponere over en større andel af den samlede produktion.

Men er det også forklaringen på den stigende ulighed i Danmark? Pikettys bog undersøgte ikke Danmark. Det må vi selv gøre.

Piketty sætter den konstant stigende ulighed i forbindelse med (1) stigende priser på formue, (2) stigende afkast på formue, (3) koncentration af formue på færre hænder, (4) lavere beskatning af formue og (5) lavere arveafgift på formue.

Danmark ligner Storbritannien og USA
Lad os efterprøve om også Danmark er indtrådt i spiralen af stigende ulighed. Det kan gøres meget kort.

Nationalbanken har eftervist, at prisen på formue er eksploderet de sidste 20 år (siden midten af 1990’erne), fuldstændig som Piketty har forudsagt det.

I Statistikbanken hos Danmarks Statistik kan man finde data, der viser at formueafkastet i Danmark er steget med 125 procent de sidste 20 år (1994-2015), eller 594 procent hvis man medregner renteudgifter og lejeværdi af egen bolig (egne beregninger på baggrund af tabel INDKP101 fra statistikbanken, Danmarks Statistik).

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har (på baggrund af Danmarks Statistiks registre) eftervist, at de rigeste 10 procent danskere har øget deres andel af den samlede formue med 8,7 procent de seneste 10 år (2004-2014), således at de rigeste nu ejer 66,1 procent af den samlede formue.

Som Skatteministeriet oplyser på deres hjemmeside, er beskatningen af afkastet på formue (skat på kapitalindkomst), faldet de seneste år, således at afkast på formue nu beskattes lavere end arbejde.

Endelig har Regeringen (V+LA+K) sammen med Dansk Folkeparti for nylig aftalt at sænke aveafgiften på familieejede virksomheder fra 15 procent til 5 procent. Noget der vil dræne statskassen for formentlig en milliard årligt (men som til gengæld har udløst partistøtte af et ukendt omfang til de nævnte partier).

Med andre ord: Vi ser i Danmark præcis den udvikling, der udgør den væsentligste drivkraft bag den stigende ulighed i lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA. Vi kan forvente at uligheden også i fremtiden vil stige i Danmark, og det er kun et spørgsmål om tid, inden vi har indhentet de andre lande.

 
Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Annonce