Derfor vinder Hillary

Hillary Clinton vinder ikke kun fordi Trump er forfærdelig, men fordi hun har den bedste kampagne, flest penge, bedre støtter og befolkningsudviklingen på hendes side.
Mads Havskov  Hansen fik den lidt utaknemmelige opgave at argumentere for hvorfor Donald Trump vinder præsidentvalget. Man kunne naturligvis pege på de aktuelle målinger og blot konstatere, at han tager fejl. Men han har en pointe i at Hillary er både elitær og upopulær og at der lige nu er en stemning som går imod de etablerede politikere, imod globalisering og åbne grænser og imod overdreven politiske korrekthed. Og at Donald Trump i den grad rammer den tidsånd.

Hillary havde solidt fundament
Men Hillary Clinton vinder på trods af sager om hendes emails, hendes personlige bjergsomhed og det nærmest endeløse spor, som hende og husbondens personsager trækker.

Der er et gammelt eskimo-ordsprog der lyder, at man ikke behøver kunne løbe fra en isbjørn, hvis blot man kan løbe fra sin kammerat. Det er en udbredte forklaring, at Hillary Clinton kun vinder fordi Donald Trump er værre. At hvis hun havde stået over for mere almindelige, normale kandidater som Jeb Bush eller Marco Rubio, så ville hun tabe stort. Den teori abonnerer jeg ikke rigtigt på.

For ligesom hovedparten af de republikanske vælgere ikke forlader Trump, så skal man heller ikke undervurdere Demokraternes partiloyalitet. Clinton har således et stærkt korps af loyale kernevælgere som vil stemme på hende, uanset hvem modkandidaten havde været.

Valgkampen var helt sikkert blevet anderledes, men grundlæggende så er opgaven for Hillarys kampagne rimelig simpel. Nemlig at få de samme vælgere, unge, kvinder, minoriteter,  som i 2012 sikrede Obama hans genvalg, ud at stemme.

1) Ingen slinger i valsen
Hillary Clinton vinder valget, fordi hun har formået at holde fast i et gennemgående, ensartet budskab gennem hele valgkampen. Budskabet har på intet tidspunkt været nyt, men det har været gennemtestet og rammer de nødvendige vælgergrupper. Mere fokus på middelklassen, håb for fremtiden og et USA åbent mod verden og åbent for kulturelle forandringer.

I modsætning til 2008-kampagnen, som var præget af uklarhed om den politiske linje og kampagnestrategien, har der denne gang ikke været behov for de store policy-tilretninger, bortset fra at Sanders og Trump har trukket hende lidt til venstre i forhold til frihandel, hvor hun er blevet mere kritisk og på uddannelsesområdet, hvor billigere universiteter er blevet en mærkesag for at få de unges opbakning. Men det overordnede budskab er, at hun er den erfarne kandidat, som formår at levere resultater, og at hun er den eneste der kan sikre, at præsident Obamas resultater, ikke mindst sundhedsreformen, bliver bevaret.

Og så har Hillary og hendes kampagne meget effektivt formået at få valgkampen til at handle om Donald Trumps karakter og ikke hendes egne mange dårlige sager. Hver gang en ny bunke emails er blevet lækket og har risikeret at sætte en negativ dagsorden, har Trump igen og igen bragt sig selv i fokus med angreb på alle mulige andre end Hillary. Trump har ikke formået at holde fokus på Hillary.

Hillary har også haft et langt stærkere hold af aktive støtter. Mens Trump har ligget i meget offentlig infight med partifællerne John McCain, Mitt Romney og Paul Ryan, har Clinton haft glæde af at kunne campaigne sammen med nogle af USA's mest populære politiker,e som Barack Obama, Joe Biden, Elizabeth Warren og Bernie Sanders.

2. Bedre organisation
Hillary Clinton vinder fordi hun har en større og bedre organisation på plads i de afgørende swingstater. Selv om et præsidentvalg overordnet set vindes i de nationale medier, så er det de sidste par procenter, som kan afgøre, om stater som Ohio, Florida, Pennsylvania og Nevada tipper den ene eller den anden vej.

Clinton-kampagnen var hurtigere til at etablere lokale kampagne, oftest med erfarne veteraner fra Obamas to valg i spidsen, mens Trump satsede på en mindre, mere fleksibel valgkamp styret centralt fra Trump Tower. Trump måtte desuden måtte tage til takke med uerfarne kampagnefolk, fordi mange af dem, der havde erfaring fra tidligere præsident-valgkampe, ikke ville røre ham med en ildtang.

Trump-kampagnen har desuden været igennem flere udskiftninger på ledelsesgangene og har generelt været rimelig dysfunktionel, med mange lækager og offentlige slagsmål.

Ser man alene på kampagnekontorer, så havde Hillary i starten af oktober åbnet 291 kontorer i 15 swingstater, mens Trump-kampagnen kun havde 88. De tidlige tegn tyder på, at Demokraterne har en lille fordel her.

3. Clinton havde flere penge
Det er med amerikansk politik, som det er med sport. Bare fordi man har det største budget, så vinder man ikke altid automatisk mesterskabet. Men dem med flest penge vinder oftest. Pengene giver mulighed for at købe flest tv-reklamer og andet kampagnemateriale, ansætte flere kampagnemedarbejdere og komme længere ud.

Og tal fra de amerikanske valgkampsmyndigheder viser, at Hillary Clinton har haft mange, mange flere penge end Trump. Både når man ser på de direkte bidrag til de to kampagner, hvor Clinton-kampagnen ind til videre har fundraiset 375 millioner dollars mod Donald Trumps knap 165 millioner dollars.

Det samme gør sig gældende for de såkaldte Super-PAC’s, hvor Pro-Hillary-grupper har et heftigt forspring i forhold til Trump, på 140 millioner mod 40 millioner. I runde tal betyder det, at hver gang Hillary Clinton har haft fem dollars at gøre godt med, har Donald Trump kun haft to. De mange penge giver hende et forspring.

4. The Obamas
Præsidentvalget er i nogen grad også en folkeafstemning om Barack Obamas tid som præsident. Og her er det ubetinget en fordel for Clinton, at Barack Obama ikke har været så populær som han er nu, siden han blev valgt for otte år siden.

Og Obama ligger væsentligt over gennemsnittet for, hvor populære tidligere præsidenter var på samme tidspunkt. Det er en klar fordel for Hillary, som dermed ikke skal lægge afstand til den, hun afløser, som tilfældet var med Al Gore i 2000.

Barack Obama har desuden valgt aktivt at støtte hendes kandidatur og kan være med til at overbevise nogle af de vælgere som støttede ham i ’08 og ’12 om at støtte hende. Ikke mindst blandt sorte vælgere.

Og så er der førstedamen Michelle Obama, som også er gået all-in i sin støtte til Hillary. Hendes personlige popularitet er tårnhøj og hun går lige i hjertekulen på yngre kvinder i den øvre middelklasse, som er afgørende for Clintons sejr.

5. Eliten værner om eliten
Der er en grund til at the establishment er netop det. Der bliver som sagt talt meget om, at det her er et valg mod det etablerede, men amerikansk politik er i høj grad en interesse for de lidt mere velstillede. Ser man på indkomsten i USA generelt, så er det 30 procent af amerikanerne der tjener mere end 50.000 dollars om året, men ved sidste præsidentvalg var det omkring 50 procent af dem der stemte, der tjente det beløb.

Og at dem der sidder på magten ikke sådan lige har tænkt sig at opgive den uden kamp. Og slet ikke til en politisk novice og charlatan som Donald Trump, som undervejs ydmygede en af magtelitens store sønner, Jeb Bush. Den slags bliver ikke glemt.

Hillary Clinton har været en del af den amerikanske magtelite i over 40 år. Det har betyder, at hun har modtaget støtteerklæringer fra et hidtil uset antal af nuværende og tidligere republikanske politikere og embedsmænd - ikke mindst fra snesevis af veteraner fra de to Bush-administrationer. Hun har desuden fået opbakning og penge fra mange i det republikanske partis donorkorps af rigmænd.

Og det er også derfor hun været i stand til at få opbakning fra nærmest samtlige aviser i landet, i skrivende stund 147 aviser, 37 ugeaviser og seks magasiner mod Donald Trumps to(!) aviser, og selv højkonservative publikationer som The Detroit News, der for første gang i avisens 142 årige historie ikke støtter den republikanske kandidat, The Arizona Republic, der støttede en demokratisk præsidentkandidat for første gang i avisens 126-årige historie og The Cincinnati Enquirer, der ikke har støttet en demokrat siden Woodrow Wilson i 1916.

En lang række aviser og magasiner har også brudt med deres sædvanlige politik om at holde sig neutrale i valget.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook