Det afgjorde krydset ved folketingsvalget

En ny bog, "Klimavalget" , punkterer flere myter om folketingsvalget i 2019.
Foto: Folketinget.dk
Ny bog afslører, at Mette Frederiksen havde ret, da hun på valgaftenen i 2019 kaldte resultatet for "det første klimavalg i danmarkshistorien."
“Kære unge. I gjorde det her valg til det første klimavalg i danmarkshistorien.”

Sådan lød det fra Socialdemokratiet formand, Mette Frederiksen, i hendes sejrstale på valgaftenen i 2019 til partiets valgfest, hvor hun høstede et bragende bifald.

Ser man på dækningen af folketingsvalget i medierne, så fyldte spørgsmålet om klima og miljø da også den største del af dækningen. Og efterfølgende har mange politikere og kommentatorer båret til fortællingen om, at klimaet afgjorde valgets resultat.

Men var det nu også det? Altså et klimavalg.

Det har de to forskere, Kasper Møller Hansen og Rune Stubager, undersøgt i bogen “Klimavalget", der udkommer torsdag.

Med udgangspunkt i datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES) analyserer forskerne ikke bare betydningen af de politiske emner, som for eksempel klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitik for partivalget.

Også de sociale strukturer, som køn, uddannelse, alder og klasse analyseres i forhold til danskernes valg af parti 2019.

Og svaret er bekræftende skriver flere medier. Som navnet på bogen siger, så var det et klimavalg.

”Skal man sætte én label på et valg, så skal det jo være det, der gør det atypisk i forhold til andre,” siger Kasper Møller Hansen til Altinget.

Afgør rigtig mange vælgeres kryds

“Og klima har aldrig før stået så højt på vælgernes dagsorden, som det gjorde ved det her folketingsvalg. Temaet stiger simpelthen eksplosivt i betydning for vælgerne over foråret og i valgkampen. Klima giver alle andre temaer baghjul.

Alene det er nok til at berettige, at man kaldet det et klimavalg. Derudover var klima med til at flytte folk fra blå til rød blok. Så det var også et tema, der var med til at afgøre rigtig mange vælgeres kryds.”

Så er analyserne af Folketingsvalget 2019 udkommet. Morgenaviserne er også med: https://t.co/ONXq66Hbjwhttps://t.co/exFQ9czMJahttps://t.co/C2fVHQ6CPrhttps://t.co/dlPC4V3xvXhttps://t.co/8ENwBDidKg#dkpol pic.twitter.com/k7ukz9J9LW

— Kasper Møller Hansen (@KasperMHansen) June 24, 2021

Iltsvind og døde hummere

Ser man tilbage i tiden har under 10 procent af vælgerne siden 1972 typisk sagt, at miljø- og klima var et af de vigtigste temaer, politikerne bør have fokus på. En historisk undtagelse var folketingsvalget i 1987, hvor en stor diskussion om iltsvind og døde hummere i Kattegat resulterede i, at 15 procent mente, det var et af det vigtige temaer.

Det billede ændrede sig radikalt ved folketingsvalget 2019.

Allerede ved indgangen til 2019 var tallet oppe på cirka 20 procent. Fra omkring midten af april tog temaet for alvor fat, og på selve valgdagen 5. juni svarede over 55 procent af vælgerne, at klimaet var vigtigst, mens de næstvigtigste spørgsmål som udlændinge, sundhed og ældre kunne mønstre cirka 25 procent af vælgerne.

Senest viste en anden undersøgelse tidligere på måneden ellers, at vælgere, der skiftede fra blå til røde partier, først og fremmest gjorde det på grund af utilfredshed med velfærden og netop ikke, som det ofte blev hævdet, på grund af klimaet.

Udlændingepolitikken

Til gengæld spillede udlændingepolitikken ingen rolle. Socialdemokratiets strammerkurs på udlændingepolitikken havde fjernet det historiske set borgerligt trumfkort.

“Når vi ser på de vælgere, der skiftede blok, så havde udlændingepolitikken ikke nogen betydning,” siger Rune Stubager til Jyllands-Posten.

Den trafik blev stoppet

“Det er på en måde historien om hunden, der ikke gøede. Men det er lidt af en bedrift. De røde har tidligere tabt på netop udlændingepolitikken, der fik folk til at gå fra rød til blå. Men den trafik blev stoppet ved det her valg. I virkeligheden er det fundamentet for, at de røde kunne vinde på noget andet. Og der, hvor de vinder, er på Arne-pensionen og klimaet.”

V-fremgang skyldtes DF-nedtur

Bogen afviser også, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen pludselige udmelding om at gå efter en SV-regering var det “befrielsens øjeblik” og den “gamechanger,” som han selv har hævdet.

Siden har der da også bredt sig en opfattelse af, at Lars Løkke Rasmussen sikrede sit parti fremgang med den meget overraskende udmelding, som skabte uro internt i blå blok og Venstres bagland. Men der er intet, der tydede på, at Venstres nye vælgere kunne lide SV-udspillet.

Fremgangen skyldtes i stedet Dansk Folkepartis nedsmeltning. 4,3 procent af Venstres stemmer kom fra Dansk Folkeparti, hvilket var valgets største enkelte vælgerbevægelse.

Venstre fik også tilgang af vælgere fra Liberal Alliance, som gik markant tilbage efter en tumultarisk tid i regering og ultimative krav om topskattelettelser.

“Der vil jo altid være noget usikkerhed forbundet med de her analyser,” siger postdoc ved Aarhus Universitet Mathias Wessel Tromborg, der er en af undersøgelsens bagmænd, til Børsen.

Et meget stærkt forskningsdesign

“Det er vigtigt at påpege. Men når det er sagt, så finder vi altså ikke evidens for, at Løkkes udmelding havde nogen effekt. Og det gør vi med et meget stærkt forskningsdesign.”

Afgjort i sidste øjeblik

Da vælgerne satte deres kryds den dag i juni 2019 var der ellers historisk mange vælgere, som satte det et andet sted end i 2015.

Andelen af vælgere, der skiftede parti, var faktisk på samme niveau som ved jordskredsvalget i 1973, der sendte historisk mange partier i Folketinget.

Ifølge bogen tog 61,3 procent af vælgerne først stilling til deres partivalg i løbet af valgkampen, hvilket var en markant stigning siden valget i 2015, hvor andelen af tvivlere under valgkampen var 47 procent.

 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Klima mig her, og klima mig der.
Jeg mener stadig at det kun var fordi medierne, og nu også forskerne, slog klima og miljø sammen i samme kategori, at det blev "klimavalg".
Klima og miljø har i mine øjne intet til fælles, men jeg er jo heller ikke forsker.

Nej, du er heldigvis ikke forsker, og det er vi glade for!

Nej, du er heldigvis ikke forsker, og det er vi glade for!

Citat fra https://blog.overskrift.dk/2019/03/14/de-vigtigste-temaer-for-folketings...
"Emnet klima og miljø er da også meget bredt, da søgninger om dette både vil handle om hele jordens klima, men også om lokale miljø og klimatiltag – eksempelvis helt ned til samtaler om den enkelte bolig og eksempelvis affald."
Jeg tror ikke dine affaldsbeholdere og dit indeklima har ret meget med jordens klima at gøre, men du er selvfølgelig klogere.

I disse dage sider vores folkevalgt politiker på Christansborg og forhandler om et stykke motorvej ned igennem Jylland.
En total overflødig stykke infrastruktur, Hærvejsmotorvej. En vej som vil ødelægge enestående natur og smadder mange menneskers ejendom og miljø. Nu bliver det interessant og se om vores Regering er så miljø og natur venlig som de har givet indtryk af før valget, for de er op imod de jyske Heremænd og deres politikere, og har kun Lunken opbakning fra deres støtte partier som er mere interesseret i gamle diskrimination sager, hvor en trunte har fået en klask i røven.
Vores fældes natur og miljø er kort sagt i hænder på politiker, som bruger uerstattelig natur som et forhandling objekt . Men det er naturen for vigtig til, for den er ikke vores men fremtidens.

Annonce