Henter indhold
Annonce:
Nyheder
Det bliver sværere at blive dansker
Det skal fremover være endnu flere krav der skal opfyldes, hvis man vil være dansk statsborger. Spørgsmålet er blot hvilke
16. maj 2018

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg præsenterede onsdag regeringens udspil til en ny indfødsretsaftale. Indfødsretsaftalen handler om hvilke kriterier som man skal opfylde, hvis man ønsker at blive dansk statsborger.

”Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborger. Det er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man skal selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå.

I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdier,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

Regeringen forslår blandt andet at strammere kravene til, at man skal kunne forsørge sig selv, ligesom den vil stramme reglerne for hvilke forbrydelser som skal udelukke personer fra dansk statsborgerskab, vold mod børn, seksualforbrydelser og banderelaterede forbrydelser.

Regeringen foreslår desuden at an ansøger fremover skal deltage i en obligatorisk ceremoni, hvor vedkommende skal skrive under på at ville overholde grundloven.

Til gengæld foreslår regeringen at slække en smule på kravene i forhold til hvor store færdselsbøder, som en ansøger må have fået.

Dansk Folkeparti vil give betinget statsborgerskab
Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, mener man ikke at regeringen går vidt nok. Partiets indfødsretsordfører Christian Langballe kalder regeringens udspil småtterier.

Partiet vil gøre statsborgerskaber betingede i 10 år og så vil partiet lægge et loft over, så maksimalt 1000 mennesker om året kan få tildelt statsborgerskab. Også selvom flere opfylder kravene.

”Vi foreslår en karenstid på 10 år, altså en prøveperiode, hvor man viser, at man vil Danmark det godt, og hvis man så begår en forbrydelse, skal vi tage statsborgerskabet igen,” siger Christian Langballe til Altinget.dk.

Partiet foreslår desuden, at ansøgere fra ”en vestlig kultur” skal favoriseres i sagsbehandlingen.

Socialdemokratiet efterspørger strammere forslag
Heller ikke Socialdemokratiet er tilfredse med regeringens udspil. Nogle mindre justeringer, der er lettere skuffende og ikke strammer reglerne til at få dansk statsborgerskab nok, lyder dommen fra partiets indfødsretsordfører Astrid Krag.

Socialdemokratiet ser gerne, at det bliver lettere at fratage indfødsret fra personer, der allerede har det.

“I forhold til kriminalitet har vi foreslået, at man også skal kigge på mulighederne for at frakende statsborgerskab igen. Altså sige, at folk der for eksempel har begået bandekriminalitet, kan frakendes statsborgerskabet af en dommer. Det kan man kun i meget få tilfælde i dag. Så vi kommer til at tage nogle yderligere forslag med ind til bordet, end dem regeringen har lagt frem nu,” siger Astrid Krag til DR.

Derudover savner hun forslag fra regeringen til, hvordan også personer der taler imod helt grundlæggende demokratiske principper kan blive ramt af stramme krav om statsborgerskab.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2016 fik 15.000 mennesker dansk statsborgerskab. De fleste nye danskere kom oprindeligt fra Irak, Afghanistan, Somalia og Tyrkiet

Emner:

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO