Temaet selvstændighed er ikke helt fremmed i debatten om det danske rigsfællesskab. Derfor var det interessant at se, hvordan debatten om den catalanske politiker Carles Puigdemonts besøg i København i sidste uge udspandt sig i medierne.

Den tidligere grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond, som nu er løsgænger i Folketinget, var ikke sen til at drage paralleller mellem Catalonien og Grønland. Ifølge Aleqa Hammond står Catalonien og Grønland i samme situation, "fordi Catalonien har selvstyre, ligesom vi (Grønland, red.) har".

Ifølge Aleqa Hammond står Catalonien og Grønland i samme situation, "fordi Catalonien har selvstyre, ligesom vi (Grønland, red.) har".

Det er dog en tilsnigelse at påstå, at Catalonien og Grønland står i samme situation. Der er nemlig en række forskelle mellem det catalanske selvstyre og det grønlandske – og for den sags skyld også det færøske selvstyre, som vi normalt ikke hører så meget om. Det fik det republikanske folketingsmedlem Magni Arge imidlertid lavet om på i sidste uge. Det vender jeg tilbage til.

Væsentlige forskelle mellem Nordatlanten og Catalonien
En af forskellene mellem Catalonien på den ene side og Grønland og Færøerne på den anden side er, at Catalonien er medlem af EU, og det er hverken Grønland eller Færøerne. Da Danmark i 1973 blev medlem af EU, besluttede Færøerne sig allerede fra starten til ikke at blive medlem sammen med Danmark. Grønland tog i stedet en vejledende folkeafstemning om emnet, og trådte ud af EU (dengang EF) i 1985. Således blev Grønland det første land, der meldte sig ud af EU.

Således blev Grønland det første land, der meldte sig ud af EU.

En anden væsentlig forskel er, at hverken Grønland eller Færøerne, så vidt jeg er orienteret, bliver truet med at få inddraget deres selvstændighedsstatus, hvis de beslutter at løsrive sig fra rigsfællesskabet. Den spanske regering truede derimod Catalonien med at inddrage landsdelens selvstyreret, hvis de gennemførte beslutningen om at erklære sig uafhængige af Spanien, som et flertal ønskede efter den meget omtalte folkeafstemning sidste år. Det var denne afstemning, som førte til Puigdemonts eksil i Belgien og senere til hans besøg i København i sidste uge, da den blev kendt ulovlig af centralstyret i Spanien.

Færøsk selvstændighedsdagsorden
Og nu er vi så fremme ved det færøske bidrag til selvstændighedsdebatten. Det færøske folketingsmedlem Magni Arge fra partiet Republikanerne havde inviteret Puigdemont til møde i Folketinget i sidste uge. Et møde, der ikke just blev overrendt af deltagere fra de øvrige folketingspartier.

Et møde, der ikke just blev overrendt af deltagere fra de øvrige folketingspartier.

Mandag Morgen har spurgt Magni Arge om bevæggrundene for at invitere Puigdemont og dermed sætte fornyet fokus på debatten om selvstændighed inden for rigsfællesskabet, der for mange, både politisk og privat, er et ømtåleligt område. Han understreger her, at han ikke forsøger at ”skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark”. Men da hele eksistensgrundlaget for det færøske parti Republikanerne er ønsket om selvstændighed og dermed løsrivelse fra Rigsfællesskabet, kan det ikke undre, at Magni Arge bruger Cataloniens situation til at sætte fokus på selvstændighed i rigsfællesskabet.

Til sidst i interviewet med Mandag Morgen siger Magni Arge noget, som jeg mener er meget centralt: ”Danmark kommer aldrig til at have færøske interesser som førsteprioritet. Det vil altid være danske interesser først, og så EU som nummer to, og så går jeg ud fra, at Grønland vejer tungt, fordi det har stor betydning for Danmarks globale vækst. Og så kan vi komme i sidste ende.”

De to fællesskaber: Rigsfællesskabet og EU
Det er centralt, fordi Magni Arge her rammer ned i en iboende konflikt i rigsfællesskabet, hvor en af parterne er medlem af et andet fællesskab, nemlig EU, mens de to øvrige parter ikke er. Hvor betydningsfuld denne iboende konflikt bliver, må vise sig på længere sigt. Et eksempel på de problemer, det kan skabe, så vi i 2013, hvor EU indførte sanktioner mod Færøerne ved at forbyde import af færøske makrel til EU-lande – og dermed også Danmark. Årsagen var en strid om kvotestørrelser.

Der er altså gode grunde til at have en debat om samspillet mellem de to forpligtende fællesskaber

Der er altså gode grunde til at have en debat om samspillet mellem de to forpligtende fællesskaber, som Danmark indgår i: Rigsfællesskabet og EU. Men at drage en parallel til forholdene i Spanien er at stramme skruen unødigt.
Sabina Askholm Larsen er uddannet cand.mag. i retorik og medlem af forretningsudvalget i Europabevægelsen. Hun arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet. 
Dagens Pioklumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.