I denne uge kom det frem, at Goldman Sachs har solgt den sidste del af deres aktiepost i DONG Energy, eller Ørsted som det nu skifter navn til. I alt har Goldman Sachs tjent 12,4 milliarder kroner på deres 'langsigtede investering'.

Forargelsen over Goldman Sachs’ gevinst ikke skygge over den reelle og vigtigere debat

Det er isoleret set et sundhedstegn at en grøn omstilling giver så markante økonomiske afkast. Det lover godt for lysten til at investere i den grønne omstilling fremadrettet. Men det viser samtidigt klart, at Goldman Sachs ikke havde det lange lys på, da investeringen blev lagt. Det er nok til at kunne debattere i flere uger og har tidligere skabt en regeringskrise i Danmark.

Borligt-liberalt forsvar for SAS
Det interessante er i stedet at få en politisk diskussion af, hvilke nationale infrastrukturelle områder der er bedst tjent ved at være ejet af fællesskabet. Derfor skal forargelsen over Goldman Sachs’ gevinst ikke skygge over den reelle og vigtigere debat.

[read-also]

I den forbindelse kom der en interessant melding fra VLAK-regeringen i denne uge. VLAK-Regeringen investerer som den eneste nordiske stat i SAS’ kapitaludvidelse. Med udgangspunkt i vigtigheden af SAS for Københavns Lufthavn, anså Regeringen det for nødvendigt at bevare sin indflydelse i SAS. Her står Danmark til at blive aktionær på (næsten) størrelse med Sverige. Sverige, der sammen med Norge, har planer om at afhænde sine aktier i SAS.

VLAK-Regeringen investerer som den eneste nordiske stat i SAS’ kapitaludvidelse

Selv for en borgerlig-liberal regering er Københavns Lufthavn på grund af sin rolle i dansk økonomi vigtigere end den ideologiske lyst til frasalg.

Der er ting, som vi bare skal eje
Det bør være en politisk kamp at sikre, at den kritiske infrastruktur ikke bliver frasolgt til private virksomheder. Det være sig elnet, motorveje, jernbaner med videre. Det bør være en klar parameter at se på, hvor kritisk en infrastruktur er for, at samfundet kan fungere. Dernæst handler det om service. Er driften af infrastrukturen og den service den skaber, så vigtig for samfundet, at det vil være nødvendigt at bevare en vis kontrol over den.

Jernbanedriften er vigtig for at sikre den regionale sammenhængskraft mellem landsdelene, mens busdriften nemmere kan retfærdiggøres at være udliciteret. Det gav måske god mening at frasælge TDC, dog var det så en fejl at sælge kobbernettet og den fysiske infrastruktur. Et argument daværende finansminister Mogens Lykketoft også sidenhen har erkendt - blandt her i Netavisen Pio.

Det er derfor ikke det centrale i Goldman Sachs-handlen, at gevinsten blev 12,4 milliarder kroner, men at vital infrastruktur blev frasolgt til eksterne investorer. Her er det nødvendigvis ikke samfundets interesser der sættes i højsædet, men i stedet det kortsigtede afkast.
Lasse Bauer Kristensen er Cand.Scient.Adm og medlem af Socialdemokratiet på Frederiksberg.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.