Da det spirende Socialdemokrati i starten af det tyvende århundrede begyndte at skabe sociale forbedringer til arbejderklassen, var argumentet til borgerskabet nogenlunde sådan her: "Folk lever og dør i fattigdom, og det vil de ikke blive ved med. Så I kan prøve at løse problemerne sammen med os, eller I kan lade stå til, og så bliver folk kommunister og brænder hele lortet af. Hvad vælger I?"

For det er sådan, uholdbare samfundsopbygninger ender. I anarki. Når en model, en måde at gøre tingene på, fratager mennesker magten over deres samfund og deres eget liv, så vil de uundgåeligt på et eller andet tidspunkt vende sig imod den måde at gøre tingene på og kræve forandring.

Vi har ingen reel kontrol med tilstrømningen
Den nuværende model med spontan asyl ved grænserne og ingen reel kontrol over tilstrømningen er en sådan model. I de sidste 35 år – og særligt de sidste 5-10 år – har den betydet, at Danmark reelt har mistet muligheden for at styre, hvor mange der kommer til landet.

Danmark har mistet muligheden for at styre, hvor mange der kan blive en del af vores fællesskab. Og danske politikere har mistet muligheden for at bestemme svaret på det helt reelle og ærlige spørgsmål: Hvor meget vil vi bruge på at hjælpe fremmede i forhold til at bruge pengene på folk i nød her i landet?

Vi har mistet muligheden for at styre, hvor mange der kan blive en del af vores fællesskab.

Den situation er uholdbar. Og den er permanent. Alt tyder på, at presset på Danmark kun vil blive større i min levetid. Når Afrikas befolkning bliver fordoblet, klimaforandringerne skaber nye flygtningestrømme og globaliseringen bliver en endnu mere integreret del af verdensorden.

Flygtningekrisen i 2015 var ikke et historisk særsyn. Det er sådan, verden kommer til at være fremover, hvis ikke vi reagerer.

Hva' så venstrefløj, hvad vælger i?
Det efterlader venstrefløjen med præcis det samme valg, som arbejdsgiverne stod over for i starten af det tyvende århundrede. I kan prøve at løse problemerne sammen med os. Med respekt for det enkelte menneske. Med en Marshall-plan til Afrika. Med støtte til FN-organisationer. Med en massiv støtte til unge, der forsøger at bryde ud af patriarkalske strukturer i minoritetsmiljøerne.

I kan satse på, at høtyvene i deres visdom vil finde en holdbar løsning.

Eller I kan lade stå til. Lade der gå 5-10-15 år og vente og se, hvad der sker. Vente og se, om folk til tid og evighed vil acceptere at have mistet eget liv. I kan vente og se, hvilken despot folk i desperation sætter deres lid til. I kan satse på, at høtyvene i deres visdom vil finde en holdbar løsning.

Hvad vælger I?

Mads Havskov Hansen skriver Mads og Monologen på Netavisen Pio

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.