Det er lokalt erhvervsfremme, der skaber arbejdspladser

Opfordring til Christiansborg: Vi skal undgå centraliseringen og satse på en erhvervsfremme strategi, der sætter de lokale indsatser i første række.

I disse dage forhandler de politiske partier på Christiansborg om en reform af erhvervsfremmesystemet. Hvert år bruges flere milliarder kroner på at hjælpe virksomheder med forskning, udvikling og organisation. Alene EU’s strukturfonde bidrager med rundt regnet 750 millioner kroner hvert eneste år.

Der er behov for både forenkling og fornyelse af erhvervsfremmesystemet.

Dertil kommer nationale satsninger, regionale vækstfora, tværkommunale business regions og lokale erhvervscentre. Læg dertil store forskningsprogrammer, systematisk voksen- og efteruddannelse, den offentlige sektor som indkøber og meget mere. Det er bestemt forståeligt, at mange virksomheder har vanskeligt ved at navigere i de komplekse strukturer. Der er derfor behov for både forenkling og fornyelse af erhvervsfremmesystemet.

Væsentlig kommunal opgave

Som borgmester bruger jeg en pæn del af min vågne tid på at bidrage til lokal vækst og udvikling. Service af virksomheder, netværk og videndeling og en løbende indsats med at være fleksibel og service-minded er en væsentlig del af jobbeskrivelsen. Indsatsen bakkes ivrigt og dygtigt op af den kommunale organisation.

Som borgmester bruger jeg en pæn del af min vågne tid på at bidrage til lokal vækst og udvikling.

Der bliver ganske enkelt gjort enormt meget for at hjælpe dansk erhvervsliv i de danske kommuner. Hvor de nationale satsninger og forskningsprogrammer i høj grad kommer de store virksomheder til glæde og gavn, så er den lokalt funderede indsats langt mere fokuseret på at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, der er selve rygraden i dansk erhvervsliv. Det er virksomheder med indtil 250 fuldtidsansatte – og det er i netop disse virksomheder, der er potentiale for at skabe rigtig mange nye arbejdspladser.

Lokalt råderum

Derfor er det også ekstremt vigtigt, hvordan det nye system for erhvervsfremme bliver skruet sammen. Helt afgørende bliver at fastholde 1-1 rådgivning af virksomheder i kommunerne, og det synes der heldigvis også at have bredt sig en politisk konsensus om.

Dernæst bliver det meget vigtigt, at de nye erhvervshuse reelt bliver ledet af lokalt funderede repræsentanter. Der er verden til forskel i at have huse, som er en forlænget arm af de nationale interesser og dermed har primært fokus på de store virksomheders tarv, eller om erhvervshusene har kommuner og arbejdsmarkedets lokale repræsentanter for bordenden. Mest oplagt ville være at have et antal erhvervshuse svarende til antallet af business regions, og dermed en strategisk sammenhæng mellem de tværkommunale erhvervsstrategier og det lokalt funderede erhvervsfremmesystem.

Massevis af mindre projekter, vil blive klemt til fordel for de tunge drenge i klassen

Endelig er det værd at holde øje med pengestrømmen: Sker der en centralisering af strukturfondsmidlerne eller vil Folketinget holde fast i en ambition om bedre balance i landet? Ved en centralisering vil en national bestyrelse råde over midlerne, og det er ikke vanskeligt at få øje på bagsiden af medaljen: Massevis af mindre projekter, vil blive klemt til fordel for de tunge drenge i klassen. Dermed sker der også en centralisering af erhvervsfremmesystemet helt parallelt med den centralisering, vi de senere år har været vidne til på en lang række andre felter.

Arbejdspladser i centrum

Grundlæggende handler det om, hvilken erhvervsstruktur, vi vil have og om hvor udviklingen skal komme fra. Tror vi på en meget fokuseret centralt dirigeret erhvervsstrategi, eller på en mere udviklingsorienteret lokalt funderet strategi med de små og mellemstore virksomheder i spidsen?

Jeg er ikke i tvivl om, at vækst, udvikling og arbejdspladser i høj grad skabes i samspil mellem små og mellemstore virksomheder.

Jeg er ikke i tvivl om, at vækst, udvikling og arbejdspladser i høj grad skabes i samspil mellem små og mellemstore virksomheder. Det er her de største potentialer for jobskabelse findes – og det er de mindre virksomheder, der har mest gavn af strategiske udviklingsprojekter, mens de store i vid udstrækning godt kan selv.

Derfor håber jeg, at Folketinget vil fastholde 1-1 service i kommunerne, lade de nye erhvervshuse flugte med strukturen fra de succesrige business regions og lade en del af strukturfondsmidlerne følge med. Det vil gøre det markant lettere at skabe flere arbejdspladser i et tæt samarbejde mellem fagforeninger, erhvervslivets lokale organisationer og kommunerne.

Johannes Lundsfryd Jensen er borgmester (S) i Middelfart

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Johannes Lundsfryd (S) er borgmester i Middelfart Kommune.


Kommentarer fra Facebook