Det er olien, der arbejder

Den nuværende økonomiske vækst er drevet af maskiner og olie, ikke mennesker. Derfor er der brug for en ny vækstdagsorden til den dag, hvor verden løber tør for fossile brændstoffer.
Da tidligere kulturminister Uffe Elbæk forleden brød med Det Radikale Venstre og i stedet blev løsgænger, begrundede det han det blandt andet med regeringens vækstforståelse:

Men ellers behøver man blot at køre en tur på motorvejen for at se, hvad økonomisk vækst betyder i dag: Asfalten er lavet af maskiner - der er lavet af maskiner. Vejskilte er sat med maskiner og lavet med maskiner - der er lavet af maskiner.

Hvorfor holder vi så stædigt fast i en fastlåst økonomisk vækstforståelse og en accept af konkurrencesamfundet? Der er brug for en politisk dagsorden, som fokuserer på at øge befolkningens livskvalitet samtidig med, at vi bruger markant færre af klodens ressourcer”.

De fleste vil givetvis trække på skuldrene over denne udtalelse. Samtaler om ’ny vækstforståelse’ og ’livskvalitet’ lyder en anelse som en projektbeskrivelse fra Akademiet for Utæmmet Kreativitet, vil mange sikkert tænke.

Men der er grund til at tage diskussionen alvorligt. For helt ærligt: Hvem vil lægge hovedet på blokken og påstå at fortsat økonomisk vækst er garanteret? Man behøver blot lytte til økonomerne, som forudser økonomisk nulvækst de næste mange år frem og i ramme alvor taler om ’Europas tabte årti’.

Men ellers behøver man blot at køre en tur på motorvejen for at se, hvad økonomisk vækst betyder i dag:

Asfalten er lavet af maskiner - der er lavet af maskiner.

Vejskilte er sat med maskiner og lavet med maskiner - der er lavet af maskiner.

Bilerne er maskiner - der er lavet af maskiner - der er lavet af maskiner.

På din køretur ser du stort set intet, der er lavet af mennesker: Køer malkes med malkemaskiner, og mælken kommer ikke i nærheden af menneskehænder, førend kunden løfter den ud af køledisken i supermarkedet.

Således kunne man fortsætte i det uendelige.

Maskinernes udbredelse er uløseligt knyttet til forbruget af olie og andre typer fossile energikilder. Olien er simpelthen det næringsmiddel, der får maskinerne til at køre rundt. Mens maskinerne producerer varer til hylderne, producerer de hinanden. Så længe der er rigelig adgang til olie, så vil ’maskinerne yngle som rotter’ - underlagt menneskets ønsker forstås.

Den dag, hvor foderet til maskinerne - altså de fossile brændstoffer - slipper op, hvad er der så tilbage? Hvem bygger lige en motorvej med hænderne?

Men maskinerne bliver ikke blot flere og flere, de bliver også bedre og bedre: Med store maskiner kan man lave endnu større maskiner; med præcisionsmaskiner kan man lave endnu mere præcise maskiner; med effektive maskiner kan man lave endnu mere effektive maskiner; og med kloge maskiner kan laves endnu klogere maskiner.

Med alle de maskiner, der ikke blot producerer vores forbrugsvarer, men også producerer sig selv, får vi mennesker mere og mere tid ved det kreative tegnebræt. Vi kan tænke nyt og nærmest grænseløst stort. Men vi pynter os med lånte fjer, hvis vi bilder os selv ind, at det er os, der er blevet mere effektive og dygtige. Vores vækst er først og fremmest ikke et udslag af vores effektivitet, men af udbredelsen af maskiner, hvilket igen er drevet af olien.

Måske er det ikke engang rigtig vækst? For den dag, hvor foderet til maskinerne - altså de fossile brændstoffer - slipper op, hvad er der så tilbage? Hvem bygger lige en motorvej med hænderne?

Forhåbentligt har vi bag maskinvæksten også haft en rigtig, bæredygtig vækst, hvor vi lært så meget, at økonomien fremover kan tilbyde et ordentligt liv til verdens milliarder af mennesker. Olien og maskinerne har jo netop givet det tigerspring i teknologisk og samfundsmæssig udvikling, som vi aldrig havde kunnet overkomme uden. Uden fossile brændser havde det været en absurd tanke bare at bygge et lille elnet.

Vi må stoppe med at tale om vækstsamfund, når det vi står ved er enden af en teknologisk (olie)eksplosion, hvor alt kan lade sig gøre. Det afgørende spørgsmål er derimod, om vi formår at bruge olien til at udvikle et nyt bæredygtigt velfærdssamfund, eller blot brænder det hele af i grådighed og dumhed og efterlader jorden i et ragnarok af klimaforandinger og uløste kriser.

Så i stedet for at skose Uffe Elbæk for blot at ville tale om en ny vækstdagsorden, burde vi måske faktisk følge trop og udvikle tanker om, hvordan bæredygtig vækst kan se ud i fremtiden?


Flere artikler om emnet

Annonce