Det har ikke skortet på store skandaler de seneste år. Panama-Papirerne dokumenterede, hvordan de rigeste og mest magtfulde iblandt os har gemt milliarder i skattely.

Og Volkswagen-skandalen afslørede, hvordan de største bilfabrikanter kunne få det til at se ud som om, deres biler udledte op til 30 gange færre skadelige partikler end de reelt gør i daglig brug. Herunder blandt andet dybt skadelige NOx-partikler, der er medvirkende årsag til op mod 72.000 dødsfald om året.

Begge skandaler trak – fortjent - kæmpe overskrifter i både danske og internationale medier. Og der var da heller ikke ligefrem mangel på politikere, der gerne ville give udtryk for deres foragt og opstandelse ovenpå afsløringerne.

 

Hvad sker der så, når kameraerne drejes mod noget andet og aviserne fyldes med nye historier?

Alligevel sidder mange nok tilbage med et indtryk af, at der aldrig rigtigt bliver taget hånd om de her skandaler. For hvad sker der så, når kameraerne drejes mod noget andet og aviserne fyldes med nye historier? Var der så overhovedet nogen, der gjorde noget?

Ja, det gjorde vi. Som det eneste danske parti i Europa-Parlamentet, har vi socialdemokrater været aktive i både Undersøgelsesudvalget om Volkswagen-skandalen og i Det Særlige Skattesnydsudvalg – og vi har konkrete resultater at fremvise.

Superrige sætter deres egen latterligt lave skatteprocent.
I sidste uge vedtog Europa-Parlamentet med stort flertal over 400 konklusioner, rekommandationer, og krav i kampen mod skattely og international skatteunddragelse. Og det er Jeppe, der har haft hovedansvaret for at skrive dem på vegne af Det Særlige Skattesnydsudvalg. Det har været et 18 måneder langt arbejde, med afhøringer af stats- og regeringschefer, virksomhedsledere og eksperter.

Multinationale koncerner og superrige privatpersoner laver deres egne, asociale love og sætter deres egen, latterligt lave skatteprocent.

Afhøringer, der har åbnet døren til en hidtil lukket verden hvor multinationale koncerner og superrige privatpersoner laver deres egne, asociale love og sætter deres egen, latterligt lave skatteprocent.

De mange nye tiltag er resultatet af et grundigt forarbejde baseret på blandt andet studierejser til kendte skattely som Luxembourg og Schweiz, kulegravning af utallige hidtil hemmeligholdte dokumenter og samarbejde med de journalister, der offentliggjorde Panama Papirerne.

DF nægtede at stemple Luxembourg som et skattelyland
Og selvom rapporten nu er blevet vedtaget med et bredt flertal, er den politiske kamp mellem os socialdemokrater og vores borgerlige modparter tydelig at se i den konkrete stemmeafgivning.

Tag for eksempel vores forslag om en fælles bund under selskabsskatten i Europa. I løbet af de sidste tyve år er selskabsskatten i EU-gennemsnit kollapset fra 35 procent til i dag kun lige omkring 22 procent. Når vi taler om grundlaget for vores velfærdsstat, altså skatteindtægterne til at drive skoler, sygehuse og så videre, skal vi da selvfølgelig sætte en stopper for dens udhuling. Det kan vi gøre med en fælles bund under selskabsskatten.

Én sølle ekstra stemme for, og så havde vi endelig taget bladet for munden og kaldt en spade for en spade.

Og vi var snublende tæt på at få det vedtaget. Men med et snævert flertal – blandt andet båret af en række danske borgerlige - faldt forslaget i onsdags. Vi skulle kun flytte tre stemmer. Så var forslaget gået igennem. Men både Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod.

Det samme var tilfældet med vores forslag om officielt at erklære Luxembourg, Malta, Irland og Holland for skattelylande. Det forslag faldt på stemmelighed, 327 for og 327 imod. Én sølle ekstra stemme for, og så havde vi endelig taget bladet for munden og kaldt en spade for en spade. Den ene stemme kunne Dansk Folkeparti til rigelighed have leveret, men samtlige deres tre medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod.

Men på trods af bagstræberiske borgerlige, så sker der faktisk rigtigt meget i kampen mod skattely og skattefusk. F.eks. har vi indgået aftaler om automatisk udveksling af bankoplysninger med Schweiz, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Andorra. Og dermed banket en tyk pæl igennem den århundrede gamle schweiziske bankhemmelighed!

EU forhindrer nye skandaler
Selvom de her over 400 nye tiltag i kampen mod skattely ikke er lov endnu, så kan de snart blive det. Dét kan man få syn for sagn på, i det arbejde som Christel har lagt i Undersøgelsesudvalget om Volkswagen-skandalen.

For efter mere end to års arbejde blev der for nyligt sat to streger under ny lovgivning for godkendelse og test af nye biler. En lovpakke Christel har været de europæiske socialdemokraters forhandler på, og en lovgivning der ikke er kommet uden socialdemokratiske kampe mod bilindustrien, de store bilproducerende lande og blå blok.

Bilindustrien har brugt rigtig mange ressourcer på lobbyarbejde

To år er lang tid og det kunne være gået hurtigere, men så var lovgivningen også blevet derefter.

Bilindustrien har brugt rigtig mange ressourcer på lobbyarbejde. De store bilproducerende lande har forsøgt at udvande lovgivningen. Og blå blok ville allerhelst lave lovgivningen for virksomhedernes skyld. Den endelige aftale er dog også blevet en gevinst for bilindustrien. Tilliden til industrien genoprettes, og de bilfabrikanter der ikke snyder, får et fair marked at arbejde på.

Men endnu vigtigere; vores kamp er til glæde for folkesundheden, forbrugerne, miljøet og klimaet.

Fremover skal 1 ud af hver 40.000 nye biler gennemtestes for om de lever op til EU´s lovkrav. Det sikrer, at nye biler på de europæiske veje ikke udleder mere CO2 og NOx, end de må, og at bilerne er sikre at køre i. Her kæmpede vi for flere tests, mens bilindustrien, de store bilproducerende lande og blå blok ønskede færre.

Nu skal medlemslandene teste bilerne
Medlemslandene er nu tvunget til at teste de biler, der kører på deres egne veje, ligesom medlemslandene skal holde øje med hinanden, så intet land kan dække over sin egen industri. Og når det gælder EU-Kommissionen, så har vi kæmpet for så lille en detalje som ét enkelt ord. Det handlede om, hvorvidt EU-Kommissionen ”skal” eller ”bør” lave en uafhængig overvågning. Det er nemlig forskellen på om det er et krav eller en god ide at Kommissionen gør det. Det ”skal” EU-Kommissionen heldigvis fremover.

Derudover har vi fået fastslået at uafhængige tredjeparter, som for eksempel miljøorganisationer, skal have adgang til data fra disse tests. Det var netop sådan en uafhængig tredjepart der opdagede Volkswagens fusk i USA.

For forbrugerne er de nye regler også godt nyt. Hvis man har købt en bil, der ikke har levet op til EU’s miljø- og sikkerhedskrav, fordi producenterne har fusket, så kan man med de nye regler i hånden kvit og frit få repareret eller opgraderet sin bil, så den lever op til kravene.

En ny Volkswagen-skandale afværget.

I foråret skal lovpakken endelig stemmes igennem i Europa-Parlamentet. Og eftersom de største politiske partier i Parlamentet har været med til at forhandle pakken på plads, så skal der ske noget helt uhørt, hvis ikke det bliver stemt igennem.

Dermed er mere end to års arbejde slut og en ny Volkswagen-skandale afværget.

Jo, det tager tid – men vi rykker på tingene!
Selvom det politiske arbejde i Europa-Parlamentet ofte fremstilles som fjernt fra vores danske hverdag, kan vi se, at virkeligheden er en helt anden. Det gør en klar og positiv forskel i hverdagen, at bilproducenterne ikke længere kan fuske med udledningen af sundhedsskadelige partikler. Det styrker vores velfærdssamfund, når vi lukker skattesmuthullerne og smækker porten i over for skattely.

Derfor vælger vi at tage kampene mod blå blok i EU, fordi vi ved, at det gør en forskel i vores allesammens hverdag.

Jeppe Kofod og Christel Schaldemose, begge medlemmer af Europa Parlmentet for Socialdemokratiet.