Annonce

“Det er virkeligt kritisabelt, at bankerne bare har ladet det her køre”

Banker som Nordea, Jyske Bank og Nykredit har i årevis opkrævet gæld fra deres dårlige betalere, som var forældet eller beregnet forkert - S-ordfører: Hvorfor har bankerne intet lært af Danske Bank-skandalen?
Foto: Folketinget/Mette Reissmann
Mette Reissmann (S), erhvervsordfører
Banker som Nordea, Jyske Bank og Nykredit har i årevis - i strid med reglerne - opkrævet gæld, bankerne ikke har haft ret til at opkræve.

Bankerne har i tusindvis af sager opkrævet gæld fra deres dårlige betalere, som enten var forældet, beregnet forkert, eller som slet og ret er opkrævet hos de forkerte kunder.

Det fremgår af en række redegørelser til Finanstilsynet, som Berlingske og TV 2 har fået aktindsigt i.

De to medier afslørede i 2020, at Danske Bank, havde inddrevet gæld ulovligt fra inkassokunder i årevis. Afsløringen betød, at Danske Bank siden har arbejdet hårdt på at få ryddet op inkassosagerne. Blandt andet har Danske Bank eftergivet gælden for 245.000 kunder.

Socialdemokratiets erhvervsordfører Mette Reissmann undrer sig over, at bankerne ikke tog fat på at rydde op hos sig selv, da Danske Bank-skandalen rullede tilbage i 2020:

Det er for dårligt på mange måder

“Det er for dårligt på mange måder. Det undrer mig meget, at man ikke på et tidligere tidspunkt har forsøgt at rette op. Særligt når man har set, at Danske Bank i den grad er blevet hevet igennem det ene og andet. Det kan undre, at andre banker så ikke har tænkt: “Gad vide, om vi har begået lignende fejl?. Nu kan vi blot konstatere, at andre banker passivt har siddet og ventet,” siger Reissmann til Netavisen Pio.

S: Nu skal der ryddes op

Hun glæder sig til gengæld over, at myndigheden på området - Finanstilsynet - er gået ind i sagen:

“Heldigvis er Finanstilsynet på sagen. Det glæder mig. Nu skal bankerne så se at få bragt de her ting i orden. Det er virkeligt kritisabelt, at bankerne bare har ladet det her køre.”

“Lige nu ved vi ikke hvor mange sårbare bankkunder, der er blevet berørt af de her fejl i gældsinddrivelsen. Vi ved for eksempel ikke, hvor mange kunder, der er havnet uretmæssigt i RKI (Register over dårlige betalere, red.), fordi de er noteret for en gældspost, som det så viser sig, de slet ikke har været med til at stifte.”

Nordea oplyser over for Berlingske og TV 2, at op mod 154.000 sager siden 2010 kan være fejlbehæftede.

Jyske Bank “beklager”, det samme gør Nordea, mens Nykredit over for de to medier erklærer sig “ærgerlige” over fejlene. De tre banker oplyser, at de er i gang med at rydde op i fejlene.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så skal der igen profileres med en forargelse.
Bankerne i Danmark gør da præcis som det passer dem.
Danske politikere er dvaske og dovne. Dukker kun op i medierne når de er bange for at blive glemt.
Bankerne har uden politisk indblanding gjort danskernes hverdag meget besværlig, hvad angår kontanter.
Folketinget undgår behændigt, at stille nogle helt grundlæggende krav for at give tilladelse til bankdrift.
Men lovgivning der rammer den alm. dansker, DET kan de klare.

Engang havde vi i Danmark sparekasser.

Foreninger hvor småsparere lånte penge ud til andre mindre-bemidlede.

Her var tæring efter næring!

Og holdning og social samvittighed!

Ofte drevet af ansete folk fra egnen som alle stolede på.

Noget for noget! Lidt for meget! Men aldrig meget for lidt!

Tillid var det der holdt foretagendet kørende!

Men efterhånden ville de rige sikre sig imod dårlige tider og fusion på fusion blev følgen!

Nu er sparekasserne borte i kæmpe bankfusioner med skjulte hentydninger til fortidens sparekassevirksomhed!

Tilliden er borte i al storheden og topfolkene hygger sig på fattigfolkenes tvungne bankoverførselskontoer!

Gebyrer, gebyrer, gebyrer!

Den evige hvile er blevet de riges mantra!

Sparekasserne er døde og borte!

Tilliden er død og borte!

Tilbage er statsministerens sikre ankomst til Cirkusrevyen!

Tragikomikkens eneste årlige smil til verdens lykkeligste folk!

Jo, vi er i krig!

Hvad laver en statsminister så til Cirkusrevuens premiere!

De russiske diplomater må grine deres skæg i laser!

Og småsparerne betaler fru Frederiksens Putin inflation med mindre og mindre tillid!