Året er 1955. Den smalle indsejling til den færøske havneby Klaksvik er barrikaderet af skibe og tønder, der lader til at være fyldt med sprængstof.  

Samtidig går rygtet, at tusinde bevæbnede beboere, står klar til at forsvare byen mod de danske betjente, som det færøske landsstyre har bedt regeringen sende afsted mod det nordatlantiske ørige.

En blodig konflikt

Hvad der oprindeligt handlede om centralisering af sygedriften, og om hvorvidt de lokale beboere i Klasvik måtte beholde deres populære læge og tidligere nazist Olaf Halvorsen, havde nu lige langsomt ændret sig efter et par år.

Skud bliver affyret og huse sprængt i stykker.

Selvom blodbadet umiddelbart udebliver takket være den daværende socialdemokratiske finansminister Viggo Kampmann, eksploderede konflikten pludselig i en række blodige kampe med de danske myndigheder et halvt år senere, hvor tilhængere af Olaf Halvorsen bliver jagtet, slået og bidt af hundene; skud bliver affyret og huse sprængt i stykker.

Som en del af Aarhus Universitetsforlags sprælske serie 100 Danmarkshistorier drager historiker Hans Andrias Sølvará til Færøerne for blandt andet at fortælle om, hvad der blev kendt som Klaksvig-sagen. En sag, der indirekte trak meget lange tråde tilbage til en ofte glemt fortid.

Kielerfredens skygge

Bogen igennem fortæller Sølvará sobert og medrivende om det dansk-færøske forhold.

Et forhold, der måske nok havde set noget anderledes ud, hvis det ikke havde været for den skæbnesvangre dag i begyndelsen af 1814, hvor det konkursramte Danmark under udarbejdelsen af Kielerfredens traktat nærmest tilfældigt fik indlemmet Færøerne i Rigsfællesskabet og gjort det færøske ørige til dansk ejendom – og altså ikke norsk.

Konsekvenserne for det færøske samfund – kulturelt, politisk, økonomisk og statsretsligt – var markante på længere sigt.

Selvom det altså umiddelbart kun var en lille parentes midt alt virvaret efter Napoleonskrigene, hvor dansken måtte afgive Norge til Sverige, var, skriver Hans Andrias Sølvarás, ”konsekvenserne for det færøske samfund – kulturelt, politisk, økonomisk og statsretsligt – var markante på længere sigt.”

Og ja, konflikterne er nok flere end de fleste nok umiddelbart antager. Udover Klaksvig-sagen hører vi også om nationalflaget Merkið ('Mærket').

faeroeerne_flag.jpg

visitfaroeislands.com

Færøsk flag.

Et flag, der i trediverne var meget udbredt, men som først blev anerkendt af det danske folketing med Hjemmestyreloven i 1948.

Ej at forglemme i nyere historie, hvor landsstyret på det nordatlantiske ørige tilbage i 1998 sagsøgte Poul Nyrups regering og Danske Bank anklages for at have ført dem bag lyset under finanskrisen i begyndelsen af halvfemserne.

En ambivalente fortælling

Mest af alt er Sølvarás bog dog den ambivalente fortælling om et skrøbeligt fællesskab, der måske nok har haft sine konflikter i dets 200 års eksistens.  Men som samtidig også rummer en tydelige bevidsthed om, at Danmarks betydning for landets velfærd og modernisering.

Når Sølvará afslutningsvist beskriver det danske take på det gamle rigsfællesskab, tegner der sig således både et billede et fællesskab, som færingerne ikke har mærket så meget til, og som danskere oftest bare tager for givet:  

”En svag og til tider magteløs eller ligeglad dansk nationalstat har kun sjældent og modstræbende brugt magt til at standse færingernes trang til sproglige, kulturel eller politisk anerkendelse.”   

Alt i alt er en af bogens absolutte styrker, at den på så relativt få sider får nuanceret debatten om en del af vores glemte fortid.

Alt i alt er en af bogens absolutte styrker, at den på så relativt få sider får nuanceret debatten om en del af vores glemte fortid, og derved placerer os i en sammenhæng, der er større end os selv og fri for tanketomme sysninger og mystiske mavefornemmelser.

Det er måske ikke den indre danskhedsfølelse og stolthed der vajer i vinden hele vejen. Alligevel er det meget beundringsværdigt, hvor enkle virkemidler der skal til for at gøre noget så eftersigende støvet som historie relevant i samtiden.

Hans Andrias Sølvará: Færøerne efter freden. Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 1. juli 2020.