Det gode liv og globaliseringen

Socialdemokratiets næste principprogram må forholde sig til både globaliseringens muligheder og skyggesider. Målet skal være, at skabe frihed og tryghed.
Globaliseringen ikke er et nyt fænomen, men globaliseringens konsekvenser er på godt og ondt blevet større siden den kolde krigs afslutning, Sovjetunionens sammenbrud, internettets udbredelse og det øgede samarbejde i EU med menneskers og varers fri bevægelighed over landegrænser. Globaliseringen har udfordret Socialdemokratiet og et nyt principprogram må forholde sig til at verden konstant bliver mindre.

Globaliseringen har givet os nye muligheder og nye udfordringer. Desværre har der været en tendens til, at dystre historier dominerer mediebilledet og samtalen, når emnet falder på globaliseringen.

Dansk Folkeparti har vundet mange tidligere socialdemokratiske vælgere ved at kritisere det vilkår, at verden bliver tættere forbundet. Naturkatastrofer, krige, forurening, klimaforandringer, udflytning af arbejdspladser, migrantstrømme og kulturelle sammenstød er naturlige fokusområder. Her har Dansk Folkeparti med held tiltrukket de danskere, der rammes af globaliseringens første bølger, hvor ufaglærte arbejdspladser udflyttes, hvor integrationen er slået fejl i almennyttige boligområder, og hvor folkeskolen ikke længere ligner den, som forældre husker fra deres egen barndom.

Risiko for fællesskabsrevner
Omvendt har de Radikale, SF og Alternativet tiltrukket de danskere, der har vundet på globaliseringens første bølger. Storbymennesker og akademikere i jobs, der ikke umiddelbart kan udflyttes eller overtages af østeuropæere. Og fra den trygge villa eller ejerlejlighed i storbyernes pæne kvarterer vælger vinderholdet mangfoldigheden til og fra efter behov, mens de danskere, der udtrykker frustration, utryghed og afmagt, latterliggøres som landsbytosser.

Den kreative klasse har indtaget en hjemstavnsfjendsk tilgang til globaliseringen, hvor store dele af befolkningen affærdiges som værende snævertsynede, når de udtrykker bekymringer for fremtiden. Konsekvensen af den nedladende tone risikerer at blive en faldende sammenhængskraft, hvor forskellige samfundsgrupper mister sympati for og tillid til hinanden. Og i sidste ende mister danskerne lysten til at betale en høj skat til fællesskabets institutioner. Den risiko må Socialdemokratiet afværge ved at gøre det klart, at globaliseringsspørgsmål sjældent egner sig til enten-eller-besvarelser, men derimod til både-og.

Globaliseringens muligheder
De udfordringer, globaliseringen medfører, må ikke overskygge de muligheder, som globaliseringen også skaber. Når regnestykket gøres op er globaliseringen set fra et dansk perspektiv fortsat en stor fordel for en lille åben økonomi som vores med innovative virksomheder, der leverer insulin, transport, bacon, energiteknologi, maskiner og meget andet til verden. I 2014 gennemførte det tyske analyseinstitut Prognos en stor analyse for den tyske Bertelsmann Stiftung. Analysen viste, at Danmark kommer ind på en flot femteplads, når man ser på, hvilke lande i verden, der har vundet mest på globaliseringen. Alligevel står forfaldshistorierne ofte stærkest med eksempelvis beretninger om virksomheder, der flytter arbejdspladser ud af Danmark, men her må historiens anden side ikke undervurderes.

Globaliseringen skaber mange nye markeder for danske eksportvirksomheder, og samtidig giver øget arbejdsdeling os en konkurrencefordel i kombination med det stærke fokus på produktivitetsforbedringer i industrivirksomhederne. Fra 2008-2013 steg produktiviteten ifølge AE-rådet med mere end 30 pct. Det er markant højere end resten af EU.

Socialdemokratiet må kæmpe for produktionsjob
Et socialdemokratisk principprogram bør rumme tanker om de arbejdspladser, der er forudsætningen for at flest muligt kan leve et liv med frihed og livskvalitet. Den centrumvenstrebaserede kreative klasse har modsat Socialdemokratiet haft en opfattelse af, at vi i fremtiden skulle leve af noget helt andet end hidtil, hvor vores styrke har været fysiske kvalitetsprodukter over en bred kam.

Produkter der imidlertid af mange ikke opfattes som så fine eller værdifulde, og som mange fejlagtigt har troet, at vi bør overlades til mindre velstillede lande at producere. I stedet, mener de kreative, skal vi nu leve af såkaldte vidensarbejdspladser med kreativitet, design, kultur og konsulenter. Det er en forsimplet globaliseringsopfattelse, som blandt andre de Radikale har stimuleret. Den tidligere radikale minister Rasmus Helveg Petersen udtalte eksempelvis til Nordjyske om Danmarks største cement-producent Aalborg Portland med omtrent 700 ansatte:
”Aalborg Portland har haft meget høj stemmeføring, men er i denne sammenhæng uinteressante. Det handler om fremtidens arbejdspladser, og det er ikke Aalborg Portland, der under nogen omstændigheder skal udfylde den rolle.”

De små centrumvenstre-partier står ikke alene med deres forkerte og uhensigtsmæssige svar. Også højrefløjen fejler, når det gælder om at anvise en vej i en globaliseret verden. Det mest visionære Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan svinge sig op til, er blandinger af topskattelettelser og nedskæringer i den offentlige sektor. Liberalistisk ideologi som udmagrer kroppen på den danske humlebi, der ikke fløjet på trods af en stor offentlig sektor, men derimod på grund af de sunde, veluddannede og tillidsfulde borgere, som rundet af børnehaver, folkeskoler og sygehuse sikrer produktivitet, konkurrenceevne og innovation i de private virksomheder.

Behov for flere faglærte
I årene der kommer, vil behovet for ufaglært arbejdskraft være stærkt faldende. Omvendt vil efterspørgslen efter faglærte og personer med videregående uddannelser være stigende. Ifølge AE-rådet vil vi frem mod 2025 komme til at mangle 70.000 faglærte, 25.000 med en kort videregående uddannelse og 40.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse. Samtidig vil der være 110.000 mennesker i overskud, som enten er ufaglærte eller måske kun har en gymnasial uddannelse.

Manglen på faglært arbejdskraft er en kæmpe samfundsudfordring, som med flygtningekrisen er blevet foruroligende meget større. Foruroligende fordi Danmarks problem med at integrere store grupper af ikke-vestlige indvandrere fra Afrika og Mellemøsten på arbejdsmarkedet i forvejen var stort. Før den øgede flygtningetilstrømning var hele fire ud af fem kvinder i den arbejdsdygtige alder og med rødder i Syrien, Somalia og Libanon på offentlige forsørgelse ifølge Danmarks Statistik.

Indvandring fra ikke-vestlige lande skal begrænses
Beskæftigelsessituationen for mange ikke-vestlige mandlige indvandrere er også lav, og samtidig er mandlige indvandrere fra en række afrikanske og mellemøstlige lande kraftigt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Socialdemokratiet bør derfor fastholde et fokus på at minimere indvandringen fra disse lande. I forhold til flygtningekrisen bør vi frem for at hjælpe et relativt lille antal flygtninge med økonomiske ressourcer, som gør dem i stand til at rejse til Nordeuropa, i stedet prioritere at hjælpe med langt større økonomiske bidrag til de store flygtningelejre i nabolandene, hvor vi kan hjælpe langt flere samt sikre, at der er tilstrækkeligt med mad, adgang til vand, undervisning for børnene og sikkerhed mod overgreb.

Socialdemokratiet har et stort ansvar for at skabe rammerne for, at flere ufaglærte - både danskere og indvandrere - bliver faglærte og at flere faglærte videreuddanner sig. Det bør overvejes, hvordan det kan gøres mere realistisk at videreuddanne sig samtidig med, at familielivet kan hænge sammen. Måske skulle man lade folk tage uddannelse på en voksen-SU, der svarer til dagpengesats, hvis man har været 15 – 20 år på arbejdsmarkedet?

Vores mål skal være at gøre gruppen af ufaglærte så lille som mulig, så de ufaglærte også i fremtiden kan opretholde en løn, de kan leve af. Alternativet er, at titusindvis af arbejdsløse i fremtiden vil miste deres tro på fællesskabets kollektive ansvarsbevidsthed. Det ansvar vi har over for hinanden, og det ansvar, der betyder, at arbejdsløshed ikke skal opfattes som den enkeltes problem, men som vores fælles problem.

Tryghed, frihed og fremtid
Globaliseringen betyder mere og mere for danskernes hverdag, tryghedsfølelse og fremtidsdrømme. Derfor bør partiets nye principprogram rumme en midterposition. Socialdemokratiet skal – i modsætning til Dansk Folkepartis frygtsomme strategi – vise, at globaliseringen skaber grundlag for dansk velstand.

Samtidig må andre dele af centrumvenstres unuancerede idéer om et teoribaseret videnssamfund reformeres til at inkludere de produkter og services, vi lever af at sælge til resten af verden. Og ikke mindst må de til tider urealistiske mangfoldighedslovprisninger fra andre dele af centrumvenstre modereres; senest eksempelvis med Alternativets forsvar for en folketingskandidat, der har svært ved at lægge afstand til stening, og for få år siden truede med at bombe Aarhus Universitet.

Socialdemokratiet er ikke et værdirelativistisk parti, hvor alt er lige godt. Vi skal invitere verden indenfor, og vi skal rejse ud i den som studerende, arbejdende, handlende og turister. Vi skal lade os inspirere, blive klogere og hjælpe hvor vi kan. Men vi skal samtidig værne om det Danmark, danskerne kender og holder af. Hvor hverdagen er tryg, friheden stor og hvor forældre tror på lyse fremtidsmuligheder for deres børn.

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Frederikssundkredsen.

---
Dette er det tredje bidrag i Netavisen Pio og Socialdemokratiets kronik-konkurrence ‘fremtidens socialdemokrati’ i forbindelse med udarbejdelse af partiets nye principprogram.
Det første af Hans Stavnsager kan læses her: Frigørelse og fællesskab
Det andet af Kasper Fogh kan læses her: Socialdemokratiet må se fremad

Du kan læse mere om konkurrencen her. Vil du selv bidrage med en kronik kan du kontakte Netavisen Pio på redaktion@piopio.dk.

Rasmus Stoklund er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og forskningsordfører og uddannelsesordfører.


Flere artikler om emnet

Annonce