Annonce

“Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”

Socialminister er tilfreds med, at tvangsbortadoption nu sker i flere tilfælde end tidligere
59 børn er over de seneste to år bortadopteret uden forældrenes samtykke. Det er en markant stigning i forhold til tidligere. I 2016 blev eksempelvis kun et enkelt barn tvangsbortadopteret.

Samtidig kan mediet Zetland fortælle, hvordan et netværk nu hjælper mødre, der har fået besked om, at de ikke får lov til at beholde det barn, de meget snart skal føde, til at flygte til udlandet.

Mødrene forlader i hemmelighed deres hjem og føder i stedet på et hospital i nabolande som Polen, Norge eller Tyskland.

Men socialminister Astrid Krag (S) hilser udviklingen velkommen.

“Jeg er tilfreds med, at man gør det, der er det rigtige for barnet. Det kan godt være, at vi havde muligheden i lovgivningen for at tvangsbortadoptere, men den mulighed blev jo stort set ikke anvendt,” siger Astrid Krag i P1 Morgen onsdag og fortsætter:

Der har været børn, som ville have haft gavn af en bortadoption

“Der har været børn, som ville have haft gavn af en bortadoption. Af at få en ny, stabil og varig familie, men som ikke har fået det. Derfor synes jeg, det er godt, at vi kan se, at det kommer i spil, det værktøj. Det skal selvfølgelig kun i spil i de situationer, hvor det er det bedste for barnet.”

Alternativet er anbringelse af børnene under hele opvæksten

Astrid Krag understreger, at alternativet til tvangsadoption er anbringelse af barnet under hele opvæksten:

Det er jo ikke noget, man bruger i flæng

“Det er jo ikke noget, man bruger i flæng. Det er kun i de situationer, hvor forældrene varigt vil være ude af stand til at give de her børn tilstrækkelig omsorg. Det er børn, der ellers ville være i fare. Børn, der ville være anbragt barndommen ud.”

“Det er jo nogle meget, meget tunge sager. Det er forældre, som ofte ikke kan tage vare på sig selv. De kan ikke drage ordentlig omsorg for sig selv, langvarig rusmiddelmisbrug, forældre, som har svære personlighedsforstyrrelser, ingen sygdomserkendelse, ikke vil modtage behandling mod hverken misbrug eller sygdom. Så det er de allertungeste sager, hvor der ikke er nogen udsigt til, at de kan komme til at blive forældre til børnene.”

Astrid Krag glæder sig konkret over, at man nu - modsat tidligere - kan anbringe barnet hos adoptionsfamilien straks barnet er født. Tidligere skulle barnet først bo hos en plejefamilie tre til seks måneder, før der kunne finde tvangsadoption sted:

“Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”.

Minister: Netværk agerer på baggrund af myter og forkerte påstande

Socialminister Astrid Krag finder det uendelig trist, at der nu sidder mødre, der ikke kan tage vare på deres barn, som er havnet i udlandet. Hun mener, at netværket spreder misinformation og agerer på baggrund af myter og forkerte påstande om systemet:

“Det er da helt forfærdelig trist, at en forældre, der ikke kan tage vare på sit lille barn, nu sidder i udlandet alene og uden netværk. Der sidder nogle meget sårbare mennesker, som kommer i klemme - og først og fremmest nogle ufødte børn, som betaler en meget, meget høj pris.”

Socialministeren bliver med egne ord “helt vild ked af det på de børns vegne”. Hun håber at Barnets Lov, som behandles i Folketinget netop nu, kan afhjælpe situationen:

Med Barnets Lov kan vi gribe ind tidligere

“Med Barnets Lov kan vi gribe ind tidligere, så vi ikke får de her situationer, hvor vi skal sagsbehandle på fødegangen. Man kan gå i gang tidligere med at finde den rigtige plejefamilie eller den rigtige adoptionsfamilie.”

Barnets Lov fremsættes til oktober

Barnets Lov er en del af aftalen Børnene Først, som blev vedtaget af et bredt politisk flertal i maj 2021.

Den nye lov skal give udsatte børn og unge en række nye rettigheder. For eksempel får børnene selvstændig partsstatus, fra de er 10 år mod 12 år i dag, de får ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre, og de får en tydeligere ret til at bede om en anbringelse og ret til at klage over hjemgivelse, fra de er 10 år.

Barnets Lov forventes at blive fremsat i oktober 2022. Og kan efter planen træde i kraft fra 1. april 2023 – tre måneder senere end oprindeligt planlagt.

Udskydelsen skyldes, at en række organisation på børne- og ungeområdet har bedt om mere tid til det lovforberedende arbejde og til at få planlagt og forberedt implementeringen af den ny lov.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Astrid Krag glæder sig konkret over, at man nu - modsat tidligere - kan anbringe barnet hos adoptionsfamilien straks barnet er født.".

Hvem husker ikke "Er du mors lille dreng?".
https://tv.tv2.dk/er-du-mors-lille-dreng
https://www.seoghoer.dk/nyheder/hvor-er-joerns-far-i-dag

Og fejltagelsen fik tilsyneladende lov til at gentage sig:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-05-18-husker-du-joerns-lillebror-det...

“Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”

Det første lotterispil et menneske møder i livet er den fødsel og de forældre og den familie som Vor Herre stiller til rådighed.

Mange års erfaringer gør at politikere vil gamble med lotterispillet.

Med hensyn til fødsler gik det i mange år den rigtige vej, men nedskæringer på nedskæringer har gjort lotterispillet for det enkelte barn mere usikkert.

At forældre i fremtiden kan skrives ud af lotterispillet og erstattes af andre der måske kan “gøre det, der er bedst for barnet”, er jo en smuk tanke for barnet, men en umenneskelig tanke for de fleste forældre.

Hvem ved hvad “der er bedst for barnet” ud over forældrene og familien.

Desværre viser erfaringen at “Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet” ikke altid er målsætningen for forældrene, enten fordi de ikke har øje for det, eller fordi de ikke magter det.

Det interessante er imidlertid hvem der skal afgøre “Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”.

Udspurgt om fejl mente ministeren at to sagsbehandlere altid skal tildeles det enkelte barn!

Objektivitet synes at være en afgørende faktor for sagsbehandlerne, men en hel filosofisk universitetsgren beskæftiger sig med eksistensen af et sådant fænomen, når det drejer sig om menneskets dybeste grundsten værdier, tro, religion, levevis, sundhed, målet med livet, ja, i det hele taget “Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”.

Benny Engelbrecht blev bortadopteret til finansordfører! “Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”
Trine Bramsen blev bortadopteret til trafikminister og ligestillingsminister! “Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”

Bortadoption uden at barnet reelt har noget valg, nogle alternativer, nogle forudsætninger for at vælge!

Hvor lykkelige er et sådant barn. Og en dag går virkeligheden op for barnet! Hvilke biologiske tilbøjeligheder kommer så til at præge barnet i dets forhold til sin omverden og sig selv.

Adoptivbørn kan være heldige og uheldige, som i ethvert andet lotteri.

Biologiske forældre er forældre for livet!
Er adoptiv forældre også forældre for livet! Eller forsøger de blot? Nogle har måske heldet med sig?

At verificere at “Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet” bliver en succes, er meget vanskeligt at afdække.

Måske lige så vanskeligt som “Var det en god barndom og ungdom og et godt voksenliv som du havde?”

Der kan være mange svar og mange forklaringer på hvorfor det gik som det gik, og hvad som kunne have gjort personen gladere, lykkeligere, klogere, mere sparsommelig, eller hvad det var som blev faldgruben over et langt liv.

“Havde jeg blot haft en anden mor!”
“Havde jeg blot haft en anden far!
“Havde jeg blot været enebarn!”
“Havde jeg blot have haft en søster!”

Osv.

Hvad gør “Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”.

Hvad gør det enkelte barn lykkelig?
Hvem er bedst til at afkode, hvad der gør et barn lykkeligt?

Man kan lære at elske den/det man får?

Måske er det bedst at Trine Bramsen bliver trafikminister! Også for hende selv?

Og hvem traf afgørelsen om adoption?

Mindst to socialrådgivere!

Så er den jo i vinkel!

I Deadline blev socialministeren spurgt om hun ikke tvivlede på det fornuftige i de mange tvangsbortadoptioner.

Ministeren forstod næppe spørgsmålet i sin egen forståelse af “Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”

Socialdemokratiske ministre der ej tøver selv når de bliver tvangsbortadopteret!

Det socialdemokratiske biologiske ophav i lige linie.

En ny race har taget over i dansk politik!

Tvivlens nådegave erstattet af rettidig omhu!

Spændende er det om man på lang sigt kan tvangsbortadoptere børn af radikale forældre til gode socialdemokratiske forældre.

“Det handler om, at gøre det, der er bedst for barnet”.

Nej, tvangsfjernelser er en skamplet på vores samfund. Regeringen og socialministeren burde være sønderknuste.
Denne lov bliver vi nødt til at undskylde om få år overfor de børn og forældre der blev adskilte uden at retssikkerheden og systemet samt finansiering var på plads. Alternativet er jo tidlig indsats, som vi ved virker, overfor de familier der har udfordringer, og for at sikre et minimum af samarbejde mellem børn og voksne, som der så, i de bedste tilfælde kan bygges videre på. Det er ikke barnets tarv der bliver varetaget, men et system der har spillet fallit.