Det klasseløse samfund?

Det er helt forkert, når man påstår, at det ville være umuligt at skrive Matador i dag, fordi klasseforskellene er forsvundet. Arbejderklassen har fået det bedre, men der er stadigvæk skel.
I disse uger genudsender DR tv-serien Matador for 117. gang. Det er altid en god mulighed for at dvæle ved Danmarkshistorien og reflektere over begyndelsen på velfærdssamfundet, som startede i de år som Matador dækker.

En blogger på berlingske.dk, der hedder Mads Holger, har også set Matador og skriver i et indlæg, at det ville være svært at lave en efterfølger i dag, bl.a. fordi der ikke længere er klasseskel i det danske samfund. Han skriver følgende:

”Problemet er, at vores samfund ikke længere har disse forskelle, som dem der består mellem Postgården og Jernbanekroen. Vi lever i klasseløst samfund, og således kan vi ikke skrive en historie, der er spundet over dette tema med gnidningerne de forskellige klasser imellem.”

Det er måske svært for Mads Holger at skulle identificere sig med en ung mand uden megen uddannelse fra Oddsherred eller Slagelse, der i Korsbæks tid kunne se frem til et liv på fabrikken med stabil indkomst, men som i dag må se sit manuelle produktionsjob flyttet til Polen, Slovakiet eller Fjernøsten.

Det er rigtigt, at klasseforskellene i Danmark ikke længere er så udtalte, som de var i Korsbæk, men de er stadigvæk tydelige i dag. Men hvis man lever en privilegeret tilværelse i Københavns jetsetmiljø, så kan det naturligvis også være svært at anerkende, at der også findes et andet Danmark.

Måske skulle Mads Holger besøge boligområderne i Tingbjerg eller på ydre Nørrebro, hvor alt for mange anden- og tredjegenerationsindvandrere vælger bander og kriminalitet frem for bøger og beskæftigelse.

Måske skulle Mads Holger overveje, om det er et udtryk for det klasseløse samfund, at muligheden for at et barn opvokset i Lyngby-Taarbæk får en lang videregående uddannelse er 2½ gang større end at knægt fra Tårnby gør det*?

Eller om det er udtryk for det klasseløse samfund, når en familie på Lolland i gennemsnit tjener det halve af, hvad en familie i Hørsholm årligt tjener? Eller om det bare er fordi folk på Lolland er mere lade?

Er det tegn på et gnidningsløst samfund lige samfund, når 'skallerisikoen' i Albertslund** på Vestegnen er fem gange så stor, som i den er i Allerød i Nordsjælland, som er en kommune med tilsvarende størrelse? Eller er det bare fordi unge fra Albertslund har et heftigere temperament?

Det er måske svært for Mads Holger at skulle identificere sig med en ung mand uden megen uddannelse fra Oddsherred eller Slagelse, der i Korsbæks tid kunne se frem til et liv på fabrikken med stabil indkomst, men som i dag må se sit manuelle produktionsjob flyttet til Polen, Slovakiet eller Fjernøsten.

Det er en klassisk borgerlig påstand, at klassekampen er død, at uligheden ikke længere eksisterer, at der ikke længere er behov for stærke fællesskaber, der kan danne et sikkerhedsnet for dem, der ikke kan klare sig selv, eller flere muligheder til dem, der har lysten og evnerne.

Måske skulle Mads Holger overveje om ikke det var på tide at slukke for fjernsynet og komme en tur ud i virkeligheden. Så kunne det også være, at han opdagede, at der også i fremtiden er behov for at fortælle en historie om denne generations Røde, Agnes og Mads Skjern.

 

*) Profilmodellen 2010 for kommunerne: http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-at-faa-en-uddannelse/Kommunerne

**) Målt i strafferetlige afgørelser for simpel vold og alvorlig vold. (58 vs. 13) Danmarks Statistik.


Kommentarer fra Facebook

Annonce