Det kniber med pizzabudets arbejdsmiljø

Én ud af fire unge, der bringer mad ud, har været ude for en arbejdsulykke det seneste år, afslører ny undersøgelse. Beskæftigelsesminister lover øget fokus på platformsarbejde.
Foto: Wolt
Wolt kurer-partner
Hvis du har bestilt en pizza over nettet, så har du højest sandsynligt også på et tidspunkt mødt et madbud, der har været udsat for en arbejdsulykke.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) afslører nemlig, at èn ud af fire unge, der bringer mad ud, fortæller, at de har været udsat for en arbejdsulykke det seneste år. Til sammenligning er tallet èn ud af seks unge på det ordinære arbejdsmarked.

Det er første gang, at arbejdsmiljøet er blevet undersøgt for de unge, som arbejder på de såkaldte digitale platforme, og undersøgelsens resultat er nedslående.

De unge er som regel tilknyttet selskaberne som selvstændige, hvilket betyder, at det er svært at gennemskue, hvem de skal gå til, hvis de kommer ud for en ulykke eller ikke kan nå deres opgaver. Og derudover oplever flere, at de er meget alene og savner kollegiale fællesskaber.

Seksuel chikane

Én ud af otte, der bringer mad ud, har oplevet trusler om vold, og èn ud af syv, der arbejder i kunders hjem (babysitting og rengøring), fortæller, at de har oplevet forskellige former for seksuel chikane.

”Vi ved fra andre undersøgelser, at gennemsnitligt en ud af 12 unge oplever trusler om vold og en ud af 14 unge oplever seksuel chikane på det ordinære arbejdsmarked,” siger Johnny Dyreborg, seniorforsker på NFA.

“Selv om vi skal være påpasselige med at tolke på disse sammenligninger, så tyder resultaterne fra denne pilotundersøgelse på, at unge på digitale platforme på nogle områder er mere udsatte i deres arbejde.”

Når NFA advarer mod at overfortolke sammenligningerne mellem unge, der arbejder via de digitale platforme, og så unge på det ordinære arbejdsmarked, skyldes det dels, at der er tale om et såkaldt pilotprojekt med få adspurgte. Og dels at arbejdsopgaverne ikke helt er de samme for de to grupper.

Dødstrusler

At bude fra selskaber som Nemlig.com og Wolt oftere bliver truet kan skyldes, at de er bindeleddet mellem leverandøren og kunden, der skal have maden bragt, og dermed må høre for både forsinkelser og forkert mad.

Hvad angår de unge, der arbejder på eller via sociale medier, risikerer de at få hårde og ubehagelige kommentarer fra følgere. Overraskende mange af de unge  interviewede i undersøgelsen har oplevet at få dødstrusler.

Vilkår ved arbejdet

"Fælles for de unge var dog også, at selvom de synes at det kunne være ubehageligt med de hårde kommentarer, blev disse forhold samtidig beskrevet som et vilkår ved arbejdet som de på forskellige individuelle måder beskyttede sig imod, men som de affejede som et mindre betydningsfuldt vilkår, som de havde vænnet sig til," hedder det i undersøgelsen.

Fokus på platforme

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at den øgede brug af platformsvirksomheder også optager Arbejdstilsynet.

“Arbejdstilsynet deltager således bl.a. i et nordisk samarbejde, hvor fokus er at se på behovet for en fælles forståelse og kapacitetsopbygning blandt arbejdstilsynene i forhold til at sikre et sundt arbejdsmiljø for personer, der arbejder med platformsarbejde,” skriver Peter Hummelgaard til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

“Arbejdstilsynet vil bl.a. på dette grundlag arbejde med at udvikle tilsyns- og vejledningsindsatsen i forhold til platformsarbejde.”

Platformsarbejde

  • Madudbringningsbuddet er eksempel på en form for platformsarbejde, hvor hvert enkelt bud bliver tilknyttet en madudbringningsplatform som selvstændig erhvervsdrivende.
  • Platformen betegner den enkelte beskæftigede som ”kurer-partner”; en partner der indgår i en beskæftigelsesrelation mellem platformen og de kunder der benytter sig af platformen. Det samme gælder de fleste andre digitale arbejdsplatforme. I denne relation mellem den beskæftigede/- arbejdstageren og kunderne påtager platformsejerne sig typisk ikke et arbejdsgiveransvar. De unge, der finder arbejde her, står dermed uden den sociale og økonomiske sikkerhed, som traditionelt ansatte har.
  • Hvis madudbringningsbuddet kommer til skade i sit arbejde er det derfor hans/hendes eget ansvar.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), “Risici og arbejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder - et kollaborativt udviklingsprojekt (RADAR-projektet)”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce