Det mest ambitiøse regeringsgrundlag?

Trods forsikringer fra Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll, så kan Netavisen Pio ikke finde opbakning til påstanden om, at det nye regeringsgrundlag skulle være det mest ambitiøse borgerligt-liberale regeringsprogram, Danmark nogensinde har set. Faktisk var det forrige regeringsgrundlag på flere områder mere ambitiøst.
”Det mest ambitiøse, positive, optimistiske regeringsprogram, Danmark har set. Det bedste borgerligt-liberale regeringsprogram, vi nogensinde har set”. Sådan lød meldingen fra Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, forud for søndagens præsentation af det nye regeringsgrundlag, For et rigere og mere trygt Danmark.

Siden har både Anders Samuelsen og hans medforhandler på Marienborg, Simon Emil Ammitzbøll, gentagne gange forsikret, at selvom LA har måttet kravle ned fra træet i forhold til spørgsmålet om lavere topskat, så er der rigtig meget god, liberal politik i det nye regeringsgrundlag.

Spørgsmålet er imidlertid, om Samuelsen har ret i sin påstand? Er det nye regeringsgrundlag For et rigere og mere trygt Danmark mere ambitiøst – ud fra en borgerlig-liberal tankegang – end den tidligere regeringsgrundlag Sammen for fremtiden, når man ser på konkrete forslag i de to regeringsgrundlag?

Det har Netavisen Pio set nærmere på ved at sammenholde en række konkrete forslag inden for fem vigtige områder i de to regeringsgrundlag. Råd og kommissioner kan selvfølgelig bruges som murbrækkere til at få sat nye forslag på dagsordenen, men i denne opgørelse er kun medtaget konkrete forslag. På samme måde er hensigtserklæringer om mere vækst og højere arbejdsudbud ikke i sig selv ’ambitiøse’, hvis det ikke følges op af konkrete, politiske tiltag. Derfor er vi heller ikke så interesserede i, hvor mange gange ord som ’frihed’ og ’konkurrence’ optræder, hvis de ikke ledsages af konkrete tiltag.

Netavisen Pio har ud fra de fem nedenstående parametre, som typisk er kerneområder for liberale, set nærmere på de to regeringsgrundlag over for hinanden:

  • Personskatter
  • Vækst i den offentlige sektor
  • Afgifter og byrder for erhvervslivet
  • Udbud og udliciteringer
  • Privatiseringer

ambitiostregeringsgrundlag

Personskatter
Sammen for fremtiden: ”Dels vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere,”

For et rigere og mere trygt Danmark: ”Skatten i bunden skal sænkes, så det bedre kan betale sig at være i arbejde. (…) Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse. Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.

Konklusion: Formuleringerne i de to regeringsgrundlag ligger tæt op ad hinanden. Vi vurderer dog, at Sammen om fremtiden er det mest ambitiøse, fordi det indeholder konkrete bud på, hvordan topskatten skal sænkes, mens For et rigere og mere trygt Danmark mere har karakter af nogle løse hensigtserklæringer.

Vækst i den offentlige sektor
Sammen for fremtiden: ”Regeringen sigter efter, at de styrbare offentlige udgifter i de kommende år holdes i ro. Regeringen vil herudover løbende gennemføre reformer, omprioriteringer og effektiviseringer, der frigør midler. (…) regeringen [vil] tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016”.

For et rigere og mere trygt Danmark: ”Regeringen ønsker, at de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien. [Regeringen har] Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året inden for rammen af et faldende udgiftstryk. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, f.eks. SU, samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed.”

Konklusion: De to regeringsgrundlag er nogenlunde identiske, idet de begge lægger op til en meget begrænset vækst i de offentlige udgifter, og til at nye initiativer skal komme gennem omprioriteringer og reformer. Det gamle regeringsgrundlag kan siges at være en anelse mere ambitiøst, fordi det ikke eksplicit indeholdt forslag om positiv vækst i det offentlige forbrug, og fordi det indeholdt forslag om et kommunalt omprioriteringsbidrag.

Afgifter for erhvervslivet
Sammen for fremtiden: ”Vi vil straks indføre et skatte- og byrdestop. Det vil give virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder. (…) V vi [vil] afsætte i alt 2,1 mia.kr. i 2018-2020, så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmuligheder henover et generationsskifte. (…) Vi vil også lette og rydde op i virvaret af punktafgifter. (…) Regeringen vil herudover lette erhvervslivets administrative byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020. (…) Desuden skal erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun træde i kraft to gange om året på faste datoer. (…) [Regeringen vil] sikre en mere systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så der bliver et samlet og styrket fokus på at undgå unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser

For et rigere og mere trygt Danmark: ”Der [er] indført et byrdestop. Byrdestoppet indebærer, at der ikke indføres ny lovgivning mv. med erhvervsøkonomiske byrder. (…) Regeringen vil derfor lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte. (…) Regeringen vil lette og rydde op i virvaret af punktafgifter. (…) Danske virksomheder skal ikke belastes med unødigt stramme vilkår, når vi indfører EU-regler i dansk ret. (…) Regeringen vil udover byrdestoppet lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025. (…) Erhvervsrettet lovgivning skal derfor som hovedregel kun træde i kraft to gange om året, hhv. 1. januar og 1. juli. (…)”

Konklusion: De to regeringsgrundlag indeholder en række enslydende eller næsten enslydende sætninger om afgifter og byrder for erhvervslivet. Vi erklærer derfor uafgjort på området.

Udbud og udliciteringer
Sammen for fremtiden: ”Regeringen vil også konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver i kommuner og regioner med henblik på højere kvalitet og lavere priser. Vi vil fremlægge en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af måltal mv.”

For et rigere og mere trygt Danmark: ”Regeringen vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner. (…) Vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal. (…) Regeringen ønsker en markant udvidelse af brugen af udbud i jernbanetrafikken.”

Konklusion: Det nye oplæg er stort set genbrug fra det gamle oplæg. Dog kan ønsket om at sende mere togdrift i udbud gøre, at det nye regeringsgrundlag overhaler det gamle med et mulehår.

Privatiseringer
Sammen for fremtiden: ”Der skal være stabile rammer for driften og udviklingen af de statslige selskaber. Derfor vil regeringen søge at indgå en bred politisk aftale om udviklingen og rammerne for de enkelte statslige selskaber. I forlængelse heraf vil regeringen gennemføre en analyse af den interne statslige organisering af ejerskabsvaretagelsen for at vurdere, om denne kan styrkes.”

For et rigere og mere trygt Danmark: ”Staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder. Derfor er det regeringens mål, at staten som udgangspunkt skal afhænde sådanne selskaber. Regeringen ønsker at privatisere TV2, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber. Regeringen vil endvidere igangsætte en analyse af yderligere privatiseringer.”

Konklusion: Det nye regeringsgrundlag er naturligvis det mest ambitiøse, idet der her i det hele taget nævnes privatiseringer af statslige virksomheder. Omvendt er det dog, ud over TV2, ikke voldsomt konkret, hvad regeringen vil, og der er ikke meget at holde regeringen op på.

Gamle regeringsgrundlag var mest ambitiøst
Sammenfattende kan det altså siges, at det gamle regeringsgrundlag vinder på to parametre, et er endt uafgjort og to er endt med sejr for det nye regeringsgrundlag. På baggrund af ovenstående gennemgang kan man altså ikke entydigt sige, det nye regeringsgrundlag er mere ambitiøst end det gamle.

Tværtimod var det ”gamle” regeringsgrundlag umiddelbart mere ambitiøst, hvad angår emner som topskattelettelser og vækst i den offentlige sektor, der har været blandt Liberal Alliances mærkesager. Det nye regeringsgrundlag kun vinder på løfter om udlicitering og privatisering af et offentligt selskab.

De kommende måneder må vise, om Anders Samuelsen og hans parti formår at omsætte nogle af regeringsgrundlagets luftige hensigtserklæringer til konkret og ambitiøs politisk handling.


Kommentarer fra Facebook