Det selvrealiserende karakterræs skaber ikke kvalitet

Det ensidige fokus på karakter reducerer gymnasieeleverne til et tal. Metoden til at bryde med kassetænkningen, er ved at styrke optaget på kvote 2.
Hvert år op til sommer kører medierne historier om det ene rekord høje gennemsnit efter det andet. Her finder medierne cases, hvor elever på landets gymnasier får gennemsnit på over 12. Det er utroligt flot, at flere og flere klarer sig godt på ungdomsuddannelserne, det må og skal afstedkomme stor ros, at vores elever på gymnasierne er så dygtige, at de kan ”sprænge” karakterskalaen. Det vidner om en høj kvalitet på de danske uddannelsesinstitutioner, det er godt, og det skal vi fortsætte med.

Danmark er et videnssamfund, og jo klogere vi bliver, jo bedre et samfund bliver vi. Det er uanset, hvilken uddannelse det drejer sig om, så må det altid være en uddannelsespolitisk ambition at skabe de bedste studerende på deres specifikke uddannelse.

Uddannelse reduceres til et selvrealiseringsprojekt
Det ensidige fokus på karakter, som hersker på landets uddannelsesinstitutioner, herunder min egen, i den politiske debat, og i medierne, er ikke kun positivt. Det reducerer samtidig gymnasieeleverne til et tal, et tal, som definerer deres fremtid for et godt liv. Det er farligt, at dette ensidige fokus har krøbet sig ind alle steder i uddannelsessektoren. På mit eget studie, statskundskab, som hører til i den tunge ende af karakterskalaen, betyder det øget mistrivsel, stress, og mindreværd hos de studerende, som ikke kan levere på det højeste niveau. Det er en uheldig udvikling, da det i sig selv burde være en præstation at klare udvælgelsen til uddannelsen. Konkret ses det i trivselsundersøgelser på Aarhus universitet. Det skal vi som samfund sige fra overfor, jeg vil have alle med i uddannelsespolitikken, også de, som ikke leverer på toppen af karakterskalaen.

Det var centralt, at det lød smart, at sige ”jeg læser statskundskab”, eller ”jeg læser medicin”.

Den uheldige udvikling kommer i gymnasiet, hvor eleverne tager linjer, som skaber de bedste forudsætninger for et godt snit, men ikke hvad eleverne brænder for, eller hvad der samfundsmæssigt er størst efterspørgsel på. Det er ærgerligt, at gymnasieeleverne skal indgå i karakterræset i så tidlig en alder, og at ræset føres med ind på universiteterne. Jeg har haft bekendte, og kammerater, som har valgt uddannelse efter snittet. Jeg har hørt medstuderende i fredagsbaren prale om, hvor høje snit de havde fra gymnasiet, og at de derfor havde valgt statskundskab. Studiets pensum var dermed ikke det centrale for deres valg. Det var centralt, at det lød smart, at sige ”jeg læser statskundskab”, eller ”jeg læser medicin”.

Det er en håbløs udvikling, hvor uddannelse reduceres til et selvrealiseringsprojekt. Uddannelse er den vigtigste vuggegave fra velfærdsstaten, og skal ikke ødsles væk. Uddannelse skaber trygge, rige og kritiske demokratier, det sætter vi over styr, hvis vi afkobler store dele af de unge, da ikke alle kan få 12 fordi karaktererne skal fordeles mellem de dygtigste, og derfor vil en dygtig student også kunne komme ud for at få et 4-tal. Derfor skal vi have vendt udviklingen - hellere i går, end i morgen!

Den gyldne standard
Man taler i medicinsk forskning om en gylden standard, det er højeste form for test, hvis en undersøgelse, et forskningsresultat, eller en type medicin kan leve op til den gyldne standard, så er det uden fejl. Denne gyldne standard er i uddannelsespolitikken blevet synonym med karakteren. Karakter har ingen fejl, fanger alt, og kan bruges i alle sammenhænge må man forstå.

Denne gyldne standard er i uddannelsespolitikken blevet synonym med karakteren. Karakter har ingen fejl, fanger alt, og kan bruges i alle sammenhænge må man forstå.

Jeg er kritisk overfor ideen om karakteren som gylden standard. Jeg accepterer, at karakterer er gode til mange ting, og jeg vil ikke kæmpe for en total afskaffelse af karaktererne som vi kender dem i dag. Jeg vil arbejde for et mere nuanceret billede af de studerende. De studerende er hele mennesker, med passioner, følelser, ideer, samarbejdskvaliteter, og mange andre kvaliteter, som kan være svære at måle i en karakter, men som erhvervslivet, og samfundet i lige så høj grad efterspørger. Kort sagt skal vi have hele mennesker ud på den anden side af vores uddannelsessystem.

Et bedre optagelsessystem
Jeg mener metoden til at løse kassetænkningen, er ved ændre optaget på kvote 2., hvor det nu er karaktererne, blot i færre fag, hvormed den nuværende kvote 2. system ikke er meget anderledes end kvote 1. Det nye kvote 2. system burde det i højere grad baseres på test, samtaler, og øvelser, hvor de føromtalte kvaliteter kan komme i spil.

Det er ikke unormalt at se frafaldsprocenter på 25-30 procent på de danske universiteter

For mig er hjørnestenen i uddannelsespolitikken en fri og lige adgang til at studerer på de danske universiteter. Den ambition kan kun opnås, hvis vores optagelsessystemer reelt sikrer, at alle med evnerne og motivationen har lige muligheder for at komme ind på deres drømmeuddannelse.

Forskellige optagelsesformer har vist, at optaget til de videregående uddannelser kan indrettes på en langt mere retfærdig måde, hvis andre kompetencer inddrages i vurderingen af ansøgernes studieegnethed. Ved disse optagelsesprocedurer ser man et markant lavere frafald og hurtigere gennemførsel af førsteårsprøven. Det er gode resultater, som bør veje tungt i et samfund, hvor 25 procent af en ungdomsårgang indtræder på en lang videregående uddannelse. Det betyder nemlig, at den enkelte studerende får en langt bedre oplevelse af mødet med studiet, samtidig med at det gavner samfundsøkonomien ved at bidrage til et lavere frafald. Det er ikke unormalt at se frafaldsprocenter på 25-30 procent på de danske universiteter. Det tal er alt for højt, og det både kan og skal vi gøre bedre.

Fjern presset fra gymnasieeleverne
Det nye system vil sikre de mest motiverede kommer ind, samtidig vil det fjerne presset fra gymnasieeleverne, så de kan tage fag, som udfordre dem, i stedet for at vælge det fag, som er nemt, da man nu kan komme ind på drømmestudiet uden et tårnhøjt snit. Det virker jo helt forrykt, at gymnasieelever, som gerne vil læse medicin, tager for eksempel billedkunst på gymnasiet fordi de ved, at de nemt kan få en høj karakter. Jeg vil hellere se gymnasieleverne prøve at udfordre sig selv, og lærer af den proces.

Det virker jo helt forrykt, at gymnasieelever, som gerne vil læse medicin, tager for eksempel billedkunst på gymnasiet fordi de ved, at de nemt kan få en høj karakter

Det nye system er ikke et paradigmeskifte i uddannelsespolitikken, hvor karaktergivningen stopper i morgen, da der er mange positive ting at sige om det nuværende system. Dog må ambitionen være at få et fair og lige optagelsessystem, og derfor bør Christiansborg gentænke optaget på landets videregående uddannelser.

Sebastian Thomassen er formand for Frit Forum Århus og stud.scient.pol

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook