Det skal du holde øje med: Sensommerens seks store politiske spørgsmål

Finanslov, Trump-demonstrationer og pension til nedslidte vil være blandt sensommerens helt store politiske emner.
Foto: Socialdemokratiet
Officielt skydes folketingsåret først i gang den første tirsdag i oktober, og derfor indledes sæsonen traditionen tro med partiernes sommergruppemøder, som mange partier bruger på at lancere et lidt større politisk udspil, som sætter tonen for partiets prioriteter i den kommende tid.

Partierne må dog forventes at have skudt det meste af deres krudt af i valgkampen, så derfor byder sommergruppemøderne næppe på de helt store nyheder i år. Selvom man måske vil kunne ane, hvordan partierne i blå blok vil lægge deres linje som opposition.

Normalt bruger partierne også sommergruppemøderne som en anledning til at ændre på folketingsmedlemmernes ordførerskaber, men den øvelse gennemførte partierne (bortset fra Venstre) efter folketingsvalget, så det er heller ikke meget, der kan forventes på den front.

Derfor vil de følgende fem temaer, være noget af det, som tager overskrifter og opmærksomhed de kommende uger og måneder:


1. Kan Mette håndtere Trump?

Den første virkelig store begivenhed bliver, når den amerikanske præsident Donald Trump med hele sit følge kommer på officielt statsbesøg den 2.-3. september.

Selvom besøget nok er større i Danmark, end det er i USA i hvert fald rent mediemæssigt, så bliver det Mette Frederiksens første rigtig store opgave på den helt store verdenspolitiske scene og kommentatorerne vil sidde klar med karakterblokken.

Det tegner på forhånd til at blive en kompliceret balancegang for landets statsminister, når hun skal tage imod den kontroversielle præsident. For nok er USA en af Danmarks vigtigste allierede, men præsidentens politik, retorik og facon splitter.

Det kan ligne en lose-lose situation, hvor Mette Frederiksen enten vil få kritik fra de borgerlige, hvis præsidenten får en alt for kølig modtagelse eller kritik fra de venstreorienterede, hvis modtagelsen af Trump bliver for varm.

Det bliver en svær nød at knække for Frederiksen.

 

2. Går Løkke som formand

Det, der ligner en anden af efterårets helt store politiske sagaer, handler om Venstre-formanden Lars Løkke Rasmussens fremtid i dansk politik.

Siden valgnederlaget i juni har rygterne om Løkkes afgang været mange, først i forhold til et EU-job og nu til noget andet. Venstre har landsmøde den 16.-17. november, og det kan måske blive Løkkes sidste i spidsen for partiet.

I første omgang skal partiet fordele ordførerskaber og udvalgsposter allerede mandag den 5. august og her vil man for første gang se konturerne af hvad der skal ske i fremtiden. Ikke mindst i forhold til de to formandsemner Kristian Jensen og Jakob Ellemann.

 

3. Holder det røde sammenhold til første finanslov?

Ifølge Grundloven skal regeringen fremsætte finansloven senest fire måneder før finansårets begyndelse, altså inden 1. september.

Men på grund af det sene folketingsvalg meldte finansminister Nicolai Wammen (S) i begyndelsen af juli ud, at regeringen først i slutningen af september vil fremlægge ”et opdateret finanslovforslag for 2020, der afspejler regeringens økonomiske politik og politiske prioriteringer”.

Med finansloven får regeringen – og støttepartierne – for første gang muligheden for at opfylde en række af deres udgiftskrævende mærkesager fra valgkampen, ikke mindst spørgsmålet om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som regeringens tre støttepartier – de radikale, SF og Enhedslisten – har ønsket.

Allerede nu er støttepartierne begyndt at spille ind med nye forslag, som alle sammen koster penge, og som Socialdemokratiet nærmest lige så rituelt tager imod som værende ”sympatiske, men”. Senest SF’s forslag om at indføre et 40 procents loft over forældrebetaling til fritidstilbud til de 6 – 9-årige.

De fleste forventer, at regeringen i sidste ende lander en finanslovsaftale med de røde støttepartier, men forløbet vil give gode indikationer på hvor godt – eller hvor dårligt – samarbejdsklimaet i den røde blok er.

 

4. Kan regeringen sikre tidligere tilbagetrækning til de nedslidte?

For Socialdemokratiet selv skal efteråret også bruges på at komme videre med ønsket om tidligere tilbagetrækning for de nedslidte, som var en af partiets helt store mærkesager i valgkampen, men som der ikke umiddelbart er flertal for på Christiansborg, da både de radikale og Dansk Folkeparti holder fast i den aftale om seniorførtidspension, som de indgik med den gamle regering kort før valget.

I sin tale foran Amalienborg, gentog statsminister Mette Frederiksen (S), at det fortsat er hendes ambition at få forslaget gennemført.

Den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), har allerede indbudt arbejdsmarkedets parter, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til det første møde om emnet den 8. august.

Det kan blive begyndelse på et langt og uhyre kompliceret forhandlingsforløb, hvor parterne på forhånd er langt fra hinanden.


5. En ny kommunal udligningsreform: Hvem skal gi' og hvem skal ha'?

En af de helt store politiske opgaver, som den nye regering har arvet fra den tidligere, er spørgsmålet om en kommunal udligningsreform, altså hvilke kommuner der skal have flere penge og hvilke, der skal have færre. Den opgave formåede den tidligere regering ikke at få flertal for, og derfor blev den skudt til hjørne.

Socialdemokratiet meldte inden valget ud, at de overordnet ønsker, at de rige kommuner skal bidrage mere til landets fattigste kommuner. Men hvem det præcis er, der er rige, og hvem der er fattige, og hvad det er for nogle konkrete kriterier, som man skal justere på, er den helt store politiske opgave.

Uanset hvordan det falder ud, er det næppe en øvelse, som vil give regeringen eller den ansvarlige minister på området, social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), mange nye tilhængere.

Dem som skal give mere, er sjældent tilfredse, og dem der får mere vil sikkert gerne have haft mere.

 

6. Skal færingerne have fri hash?

August måned slutter med et lagtingsvalg på Færøerne, den 31. august, som kan være den kommende tids lille bonusbegivenhed. Færøerne er jo en del af rigsfællesskabet.De seneste fire år har Aksel V. Johannesen (S) været lagmand - Færøernes svar på statsminister - og han har siddet som leder af en landsstyrekoalition bestående af de tre partier Socialdemokratiet, Uafhængighedspartiet Tjódveldi og det lille borgerlige parti Framsøkn.

Ved valget stiller et parti, Framtaki fyri kannabis (Cannabis-initiativet), op med det primære formål at få afkriminaliseret hash. Et parti der måske kan gå hen og blive tungen på vægtskålen.

 

Partiernes sommergruppemøder

5. august: Dansk Folkeparti, Rebild Bakker

8.-10. august: Venstre, Kragerup Gods ved Kalundborg

13. august: Radikale Venstre, Gl. Vindinge ved Nyborg

14. august: Liberal Alliance

17.-18. august: Nye Borgerlige, KolleKolle, Værløse

21. august: Enhedslisten

21. august: SF

22. august: Konservative, Egelund Slot, Fredensborg

26.-27. august: Alternativet

29. august: Socialdemokratiet, Marienborg

Ikke alle partier har endelig meldt ud hvor de holder sommergruppemøde

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook