Derfor står jobskabelse og beskæftigelse højt på den politiske dagsorden. Det er derfor glædeligt at den socialdemokratiske ledede regering, har taget ansvar for at øge beskæftigelsen via reformer.

Jobcentrene er ofte i frontlinjen eller skudlinjen om man vil, når opgaven med at få flere i beskæftigelse eller ordinær uddannelse skal adresseres. Lad det være sagt med det samme – Jobcentrene/kommunerne skal fortsat gøre det bedre i morgen end i går. Bla. med en tidligere helhedsorienteret indsats til flere ledige. Det er også afgørende at kommunerne lykkes med at gøre langt flere unge klar til en erhvervsuddannelse. Men sandheden er, at alle aktører skal gøre det bedre og nytænke, hvis vi skal i mål med flere i ordinært job eller uddannelse.

Spørgsmålet er, om reformerne har det nødvendige fokus på virksomhedernes rolle i fremtidens arbejdsmarked?

Virksomhedsrettet aktivering er alfa omega
Virksomhedsaktivering er uden tvivl det mest effektive - det er jo ude i virksomhederne jobbene er. Holstebro Kommune har derfor gennem mange år haft en meget virksomhedsrettet aktivering i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med virksomhederne. Det viser sig også i de konkrete resultater der skabes, hvor Holstebro Kommune har færre kontanthjælpsmodtagere og færre forsikrede ledige end landet som helhed.

Men samtidigt må vi erkende, at jobcentrene ikke alene kan løse hverken udfordringen med det nødvendige antal kvalificerede nye medarbejdere til brancher med stor efterspørgsel, eller udfordringen med de ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

Udfordringen er ikke at skabe praktikker, men at komme fra praktik til ordinært job – især for kontanthjælpsmodtagerne.

Der er i kølvandet på finanskrisen sket store strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Øget anvendelse af teknologi – herunder robotter, øget tempo og fleksibilitet samt større variation i produktionsformer stiller større krav til medarbejderkompetencer. Jobcentret rapporterer om et arbejdsmarked, der i langt højere grad end tidligere knækker over på midten, med mangel på ledige med særlige kompetencer og for lav efterspørgsel på ledige med smalle kompetencer.

Det er en stor samfundsopgave at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelse som karrierespor. Kommunerne gør meget vejledningsmæssigt, men er afhængig af, at virksomhederne gør sig attraktive for de unge og skaber praktikpladser og karriereveje

Holstebro-virksomheder ansætter østeuropæere i stor stil
I de midt- og vestjyske kommuner prioriterer vi midler til jobrettet uddannelse for ledige – voksenlærlingeforløb, brancherettede kurser m.m. for at skabe øgede jobmuligheder. Men virksomhederne er selektive og også i Holstebro ansættes der i stor stil østeuropæisk arbejdskraft trods sprogbarrierer. Vi håber, at vi får held af at skabe job til de mange flygtninge, vi modtager i øjeblikket. Jobcentret har grønt lys til at tilføre alle de kurser eller andet, som virksomhederne måtte efterlyse! Vi er hele tiden i dialog med virksomhederne om behovet for arbejdskraft.

Reformudspil kalder på arbejdsgivernes engagement og velvilje. Flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal i ordinære job. Det gælder både for Koch-udvalgets udspil til en mere virksomhedsrettet indsats for de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, og regeringens integrationsudspil som vil have 30.000 flygtninge ind på arbejdsmarkedet

Men resultaterne kommer ikke som perler på snor. Det går fint med at etablere praktikker men det svære er at komme fra praktikker til ordinære job!

Kun plads til de 'rigtigt' kvalificerede
Der skal jo være nogle der efterspørger deres arbejdskraft. Efterspørger arbejdsgiverne reelt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med forskellige former for faglige, men især personlige og sociale barrierer til ordinære job? Arbejdsgiverne tilkendegiver i flere sammenhænge, at ledige med smalle kompetencer simpelthen ikke skaber merværdi nok for virksomheden til at de kan få et ordinært job.

DA har ligeledes tidligere på året i Jyllandsposten gjort forventninger klare til lærlinge i forbindelse med deres praktikpladskampagne - ” Alle dem der er kvalificerede, motiverede og klar til at komme ud på en virksomhed skal have en praktikplads.”

Spørgsmålet er bare om det ikke er et fælles anliggende for ledige, virksomhed, uddannelsescenter og jobcenter at skabe den rette arbejdskraft? Hvis virksomhederne creamer står jobcentrene og mangler ”en makker” i forhold til ordinære job eller uddannelser, til de næstbedste eller de mindre erfarne!

Der er ingen tvivl om at de ledige skal ud i virksomhederne - det er her jobbene er og det er her kompetencer kan tilføres modsat i lukkede projektmiljøer. Offentlige arbejdspladser skal også bidrage.

Malurt i bægeret: fortrængning af ordinære stillinger
Men for at hæle lidt malurt i bægeret, så må spørgsmålet være: Hvor går grænsen for hvor mange og løntilskud virksomhederne kan rumme?

Lad mig blot nævne behov for virksomhedsrettede tilbud til: jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandrere i integrationsperioden, borgere i ressourceforløb, ledige i nyttejob og særligt for de offentlige arbejdspladser ledige i seniorjob, der afventer ret til efterløn.

Bare i Holstebro er behovet for virksomhedsrettede tilbud beregnet til at omfatte ca. 1.400 ledige og sygemeldte, når reformer og reformudspil skal implementeres. Vi bør heller ikke overse risikoen for at de mange virksomhedsrettede støtteordninger kan fortrænge ordinære stillinger.

Vejen til ansættelser i fleksjob opleves mere åben. Løn- og arbejdsvilkår aftales her ud fra den enkelte lediges arbejdsevne. Der betales for det, den ledige med nedsat arbejdsevne bidrager med på arbejdspladsen. Men de mange kontanthjælpsmodtagere skal vel ikke alle i fleksjob for at komme i job??

Måske kan man med fordel overveje indslusningsjob til eksempelvis unge ufaglærte og ledige over 30 med smalle kompetencer for at sikre dem en indgang på arbejdsmarkedet?

Indslusningsjob kan bygge på principperne i fleksjob
Det betyder, at ved et indslusningsjob skal jobcentret vurdere, hvor mange timer og hvor intensivt borgeren kan arbejde i et konkrete job. Derefter aftaler arbejdsgiver og den ansatte løn for det arbejde, der bliver udført.

Til den ansatte udbetaler kommunen et supplerende tilskud. Tilskuddet aftrappes i takt med, at den ansattes arbejdsevne øges, således at den samlede indkomst stiger. Det giver den ansatte i indslusningsjob et incitament til at øge sin arbejdsindsats – både i form af antallet af timer og øget arbejdsintensitet.

Indslusningsjob skal være midlertidige for en periode og fungere som en træningsbane, hvor den ansatte dygtiggør sig. Forskellen på fleksjob og indslusningsjob er, at ved fleksjob er arbejdsevnen væsentligt og varigt nedsats. Ved indslusningsjob er arbejdsevnen også væsentligt nedsat, men det er ikke varigt.

Min pointe med min klumme er, at Jobcentrene gerne vil være en professionel og aktiv partner i beskæftigelsesindsatsen, men vi kan ikke gøre det alene. Flere skal nytænke og samskabe for at vi kan føre reformerne ud i livet og realisere visionen om job til flere – og det skal vi i mål med!

Arbejdsmarkedets parter skal i langt højere grad inddrages for at nye løsninger kan se dagens lys.

Hans Christen Østerby (f.1955) er borgmester i Holstebro og har været det siden 2010. Han oprindeligt uddannet lærer og er tillige leder af Holstebro Sports-College.

‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.