Det skjulte dræberstøv: Børn arbejdede med dødsensfarlig asbest – så mange dør hvert år

Asbest

Det skjulte dræberstøv: Børn arbejdede med dødsensfarlig asbest – så mange dør hvert år

“Fuldstændig grotesk” lyder det fra beskæftigelsesministeren om den voldsomme sag

Foto: Colourbox

Det har vakt røre i vandene, at mindreårige i alderen 14-15 år har nedrevet asbestholdigt materiale som en del af deres arbejde for en vestsjællandsk virksomhed.

Hundredvis - hvis ikke flere - dør hvert år af asbestrelaterede sygdomme.

Ligeglad med børns helbred 

Det så ikke godt ud, da Arbejdstilsynet besøgte en landejendom i Sønderborg Kommune. Tilsynet opdagede, at mindreårige i alderen 14-15 år var i gang med at nedrive eternitplader, som indeholdt asbest.

Arbejdstilsynet besøgte byggepladsen tre gange mellem den 18. og 20. september og det udløste i alt 14 strakspåbud på grund af de mindreåriges arbejde med farlige stoffer og materialer helt uden sikkerhedsforanstaltninger.

Sagen har vakt harme, ikke mindst hos beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

“I den her sag overgår virkeligheden fantasien. Af det jeg kender til sagen, er det her fuldstændig grotesk på så mange parametre, at jeg dårligt ved, hvad der er værst,” udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

“Jeg kan kun gentage, at asbest er livsfarligt, hvis det ikke bliver håndteret ordentligt. Det gør mig simpelthen så vred, at nogle voksne tilsyneladende har været fuldstændig ligeglade med de her børns liv og helbred, og jeg håber ikke, at de bliver syge af den her skødesløse omgang med et så farligt stof som asbest,” tilføjer hun.

Et farligt materiale 

Asbest er et byggemateriale, som blev brugt meget i Danmark, indtil det blev forbudt i 1993.

Asbeststøv indeholder fibre, som ikke kan ses med det blotte øje. Hvis man indånder det, er man i risiko for at få en række lungesygdomme som for eksempel asbestose, lungekræft og lungehindekræft.

Det er dog stadig et problem i forbindelse med renovering og arbejde med ældre bygninger, som er bygget før asbest blev forbudt.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse skønnes det, at over 300 personer bliver ramt af kræft om året som konsekvens af asbest.

Tallet kan dog være endnu højere.

Ifølge en beregninger fra et europæisk samarbejde mellem journalister, som TV2 Nord har deltaget i, dør cirka 1300 om året af asbestrelaterede sygdomme.

Stigningen skyldes, at blandt andet nye regnemetoder, hvor eksempelvis også har talt nogle tilfælde af lungekræft med. Det kan være svært at opdage, hvis asbest har været medvirkende til lungekraft, fordi langt de fleste ramte også har røget på et tidspunkt.

Kombinationen af rygning og asbest betyder at risikoen for lungekræft stiger markant, og her spiller asbest selvsagt også en rolle.

Hvis man ryger er risikoen for lungekræft 10 gange højere end, hvis man ikke ryger.

Bliver man udsat for asbest bliver risikoen forhøjet tre til frem gange.

Og hvis man både ryger og udsættes for asbest er risiokoen for lungekræft 30-50 gange højere.

Forarger bredt 

Når asbest er så farligt et materiale er det ikke underligt at sagen, hvor mindreårige har været i farezonen, har fået opmærksomhed.

“Formand for Blik - og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, er bestemt ikke tilfreds med, hvordan de mindreårige er blevet behandlet i sagen:

"Hvis man forsætligt udsætter børn for livsfarlig asbest bør det straffes på linje med forsøg på manddrab. INGEN i byggeriet er i tvivl om at asbest kan være livsfarligt.,” skriver han på det sociale medie X.

I Danske Byggefag - tidligere BAT-kartellet - er man ligeledes forarget over sagen. Her foreslår man, at man skal kunne bruge håndværkerfradraget til at fjerne asbest-tage for at sikre at flere fjerner asbest lovligt og ansvarligt.

"Oven på gårsdagens rystende historie om børn og asbest foreslår vi i Danske Byggefag en løsning som kunne afhjælpe problemet," skriver direktør Søren Sand Kirk på det sociale medie X.

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.