Da Berlinmuren faldt og Sovjetblokken blev opløst, var vi mange der troede, at vi stod over for en mere fredelig verden med samhandel, samvær og forsoning øverst på dagsordenen. Desværre har tiden vist noget helt andet.

En væsentlig årsag til denne udvikling kan vi bebrejde EU, NATO og dermed os selv for.

Vi har haft travlt med at udvidede EU og NATOs interessesfære istedet for at få det daværende EU til at fungere. Jeg synes, at vi skal stoppe al tanke om udvidelse af EU, og koncentrere kræfterne om at få det nuværende til at fungere. For os må og skal EU være løsningen og ikke problemet.

Vi er nød til at fortælle vore borgere at nationale løsninger ikke er farbare, og fortælle og arbejde for et mere åbent og politikker styret EU. Vi er nød til at drage land og rige rundt for at fortælle hvor farligt ensidige nationale løsninger er, så vi kan få startet debatten herom i alle kroge af landet.

Samtidig med vi slår fast, at vi går ind for religionsfrihed, skal vi slå fast at vi under ingen omstændigheder tolererer religioner, der afviser demokrati som den eneste styreform. Det skal gøres strafbart at prædike anden form for lovgivning eller samfundsform, der ikke accepterer ligeret for alle uanset religion, race, køn eller seksuel orientering.

Flygtningelejre i nærområderne
Vi skal gøre det klart for det danske folk, hvilken betydning det har at have flygtninge- og menneskerettighedskonventioner, og hvorfor de er en vigtig del af det internationale samarbejde.

At vi skal hjælpe der hvor hjælp er nødvendig, men hjælpe i form af opbygning af EU-finansierede flygtningelejre, enten i nærområderne eller i særlige og midlertidige lejre i EU landende. Disse lejre skal bygges op som små samfund med alle livsvigtige faciliteter, så flygtningene kan få en hverdag der mest muligt ligner det normale.

Vi skal ikke starte med at indlogere og integrere i nærområderne fra dag et, idet de fleste flygtninge må og skal vende tilbage så hurtigt mulighederne er derfor. Da vi ikke undgår asylansøgninger, og da det er eneste løsning for nogle at få asyl, må man fastlægge hvilket antal vort samfund kan tage imod om året. Vi skal kun tage det antal vi mener vort land kan klare. Her tænker jeg ikke mindst på, at dem vi modtager, skal kunne få mulighed for at få et arbejde, men også for vi danskere skal kunne se det som en overkommelig opgave.

Stort pres på velfærdsområdet
Der er stort pres på det danske velfærdssystem i disse år. Jeg tror, det danske folk betaler sin skat med glæde - hvis de kan se det hjælper. Vi ser en stigende grad af utilfredshed med diverse og nødvendige tilpasninger, som kun bliver set som nedskæringer.

Når dette sker, får alt fremmedet skylden for alt muligt og nationalisme, egoisme og racisme bliver mere og mere accepteret og praktiseret af flere og flere. Det er set i det lys mine betragtninger/forslag på flygtningeområdet skal forståes.

Vi er nødt til at tage en debat om hvilke velfærdsydelser der er et "must" forstået på den måde, at hvis du har behov for hjælp på grund af sygdom, arbejdsløshed eller anden form for social begivenhed, vil man få de mest basale behov dækket ind via fællesskabet. Vi skal fastsætte minimums- og maksimumsgrænser for velfærdsydelserne.

Da ingen har glæde af at være på passiv forsørgelse, skal vi opbygge små virksomheder hvor modtagere af mere permanente ydelser skal møde op og aktiveres, enten i form af arbejde eller undervisning. Hvis man ikke møder op skal det være legalt at trække i ydelserne. Alle forstår der er mennesker med behov for hjælp, men ingen forstår hvis ikke der er grænser og krav der skal opfyldes for at modtage dem.

Fokus på sundhed
Sundhedsudgifterne stiger voldsomt disse år. Vi er nød til at tage en debat omkring hvad og hvor meget vi skal behandle. For mig at se bruger vi store summer på behandling der i bedste fald forlænger liv i en relativ kort periode, i værste fald holder folk i live der kun ønsker at dø. Vi skal legalisere aktiv dødshjælp til dem der selv ønsker det. En ting er givet, dø det skal vi alle, og vi vil gerne det sker på en så værdig måde som mulig.

Vi skal forbyde læger at have dobbeltjob. Vi har alt for meget sammenblanding med privat praksis og læger der arbejder for forsikringsselskaber.

Vi skal tillade genbrug af hjælpemidler som eksempel pacemakere. Det er fuldstændig tåbeligt, at man ikke må bruge dem igen, men sender dem ud af landet. Efter hvad jeg ved, så må de ikke genbruges af etiske grunde. Er det mere etisk at for eksempel sydamerikanere får dem indopereret end vi danskere kan genbruge dem?

Vi skal ændre lovgivningen så man ikke skal tilmelde sig som donorer, men i stedet fravælge hvis man ikke vil være det. Med andre ord, gøre det obligatorisk at være organdonor med mindre man aktivt siger fra.

Nærdemokratiet er under pres
Nærdemokratiet har fået særdeles trange kår med sammenlægningen af kommunerne. Tidligere havde næsten hver by, eller i det mindste hver kommune vælgerforeninger. hvor debatter og politisk rekruttering fandt sted. I dag foregår det kun i de store hovedbyer, med demokratisk underskud som resultat. Vi må som parti vise vejen og oprette vælgerforeninger i hver by over 5000 borgere. Det kunne være i form af filialer til de lidt større vælgerforeninger.

Vi er nød til at få fat i ungdommen, men også fastholde aktive seniorer i vort parti. Jeg er på det rene med at enhederne i form af organisationer, virksomheder med mere, bliver centraliseret på alle områder, men vi må som parti modarbejde denne tendens.

Vi kan forsøgsvis vælge et demokratiudvalg i vort parti, som skal rejse landet rundt og tage debatterne på relevante og aktuelle områder så som internationale konventioner og hvorfor vi er tilsluttet dem, EU og betydningen af samarbejdet og de åbne grænser eller flygtninge og integration.

Der er så mange områder folk ikke forstår og ikke får forklaret på en sober måde. Al information i dag foregår via flygtige medier og bliver dermed let overfladiske og uforståelige. Jeg er helt på det rene med det bliver en stor opgave, men en særdeles nødvendig en af slagsen.

Et sådant demokratiudvalg kunne bestå af pensioneret politikkere som kun skal have deres omkostninger dækket.

Prøv for eksempel at forestille jer et "rejsehold" af Thorkild Simonsen, Ole Stavad, Jytte Hilden, ja I kan selv fylde listen ud. Jeg er også selv parat til at tage en tørn, og jeg tror der er mange der vil gøre en aktiv indsats for at forklare og diskutere demokrati, betydningen af EU og andet internationalt samarbejde, flygtninge og velfærdsydelser. Danmarks befolkning har brug for oplysning og lydhørhed.

Kurt Kirkedal Jensen er tidligere medlem af byrådet i Skagen
—
Dette er det seneste bidrag i Netavisen Pio og Socialdemokratiets essay-konkurrence ‘fremtidens socialdemokrati’ i forbindelse med udarbejdelse af partiets nye principprogram.
Følgende essays er hidtil offentliggjort:
Hans Stavnsager: Frigørelse og fællesskab
Kasper Fogh: Socialdemokratiet må se fremad
Rasmus Stoklund: Det gode liv og globaliseringen
Morgan Krüger: Uddannelsespolitiken skal ud af overfløjens hænder
Tommy J. Johnsen: Sundhed er en socialdemokratisk mærkesag
Filip Sebastian: Socialdemokratiet i fortid og fremtid
Henning Tjørnehøj: Louis Pio kæmpede for ligeberettigelse
Ellen Marie Andreasen: Unge har brug for successer – ikke mere pres
Jesper Knudsen: Socialdemokratiet må tilbage til rødderne
Charlotte S.H. Jensen: ... for at fri vor bundne ånd
Du kan læse mere om konkurrencen her. Vil du selv bidrage med en kronik kan du kontakte Netavisen Pio på redaktion@piopio.dk.