Det stopper ikke med Frank Jensen

Det var den rigtige beslutning at Frank Jensen trak sig. Men behovet for et opgør med krænkende adfærd stopper ikke med ham
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Frank Jensen - går af som overborgmester og S-næstformand
Det krævede godt nok to afstemninger. En om afstemningsformen og en om Frank Jensen.

Men så lignede han også en overlever. Med stemmerne 22 mod 10 klarede Frank Jensen søndagens afstemning blandt en række socialdemokratiske tillidsfolk. Det holdt til mandag middag, hvor han måtte trække sig som overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet.

Med Frank Jensens afgang har #MeToo-debatten for alvor gjort sit indtog i regeringspartiet og godt for det.

Grundlæggende handler det om hvilket slags parti Socialdemokratiet ønsker at være

Grundlæggende handler det om hvilket slags parti Socialdemokratiet ønsker at være. Med Astrid Lindgrens ord så skal de stærke være de søde. De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs og dem med magt og ære, skal holdes ansvarlige for deres handlinger.

Idealer er svære at praktisere

Ja, her er der tale om idealer, og det gælder med idealer, at de er nemmere at tilslutte sig i ord, end praktisere. (Ellers ville de ikke være idealer, men blot normer). Men hvis de idealer skal give mening, så skal man også være parat til at måle sig efter dem. Og træde et skridt tilbage, hvis man ikke kan løfte opgaven.

Det kunne Frank Jensen ikke. Han har været en fremragende overborgmester, der har skabt udvikling i København og generelt været “den voksne” i en borgerrepræsentation, der ikke altid fremstår lige funktionel. Det skal han huskes for. Derfor er det også ærgerligt, at han valgte at gå til modangreb  i stedet for at lytte.

Kritikken mod den københavnske DSU-formand Cecilie Sværke Priess og hele forløbet med ikke-hemmelig afstemning og sammenblanding af byrådsgruppe og lokale tillidsrepræsentanter smagte mere af gammeldags magtpolitik end af et parti, der tager sit ansvar seriøst. Både som fællesskab for tusindvis af danskere, men også som ansvarlig for en af landets største arbejdspladser. Nemlig Københavns kommune.

Så mon ikke der sidder en deltager fra mødet i søndags og fortryder beslutningen om ikke-hemmelig afstemning? 

Så mon ikke der sidder en deltager fra mødet i søndags og fortryder beslutningen om ikke-hemmelig afstemning? 

Partierne skal selv tage ejerskab

Man skulle ellers tro, at alle ovenpå de seneste ugers nedsmeltning i Det Radikale Venstre ville forstå at tage problemerne med krænkende adfærd alvorligt. Læren må være, at enten laver partierne selv de nødvendige interne reformer, eller også bliver det op til de sociale mediers standret at afgøre, hvem der falder.

Socialdemokratiet har her en særlig udfordring, fordi partiet favner bredt. Fra helt unge DSUere der har nultolerence over for nedladende sprogbrug og opførsel, til traditionelle arbejdervælgere, der er rundet af en tid, hvor man havde større bekymringer, end hvem der lagde en hånd hvor til en fest for 10 år siden.

Socialdemokratiet har her en særlig udfordring, fordi partiet favner bredt

Her hjælper det ikke at udskamme de unge for at være krænkelsesforskrækkede og sarte. Eller “boomerne” for at være onde sexister. I sidste ende er opgaven at sikre, at alle kan deltage på lige fod i folkestyret, herunder partiernes interne arrangementer.

Derfor er det også vigtigt at den advokatundersøgelse Socialdemokratiet gennemfører af interne krænkelser ikke bare bliver en syltekrukke, hvor de dårlige sager gemmes væk.

Ikke noget galt i at være dame- eller mandeglad

Det handler ikke om, at der ikke må flirtes eller kysses til fester. Tværtimod. Det er godt og sundt at mennesker bliver glade for hinanden på kryds og tværs. Og viser det fysisk. Også i sociale fællesskaber som partier. Der er ikke noget galt med at være hverken dame, eller mandeglad.

Det handler ikke om, at der ikke må flirtes eller kysses til fester. Tværtimod

Vi er som mennesker uperfekte, og derfor skal der også være plads til fejltagelser og undskyldninger.

Men en forudsætning for, at der kan kysses og krammes er, at det sker i et trygt rum. Her skal dem, som har særlig magt i form af erfarenhed eller politiske poster, være deres ansvar bevidst. Og her har det historisk knebet på mange arbejdspladser. Herunder også på arbejdsbevægelsens arbejdspladser og i dens foreninger.

I sidste ende er opgaven simpel nok. Socialdemokratiet, fagbevægelsen, ja, den samlede arbejderbevægelse skal også være et trygt sted for unge mennesker at være aktive i og/eller arbejde i.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Nej, artiklen misser pointen med det igangværende opgør med det usunde og utrygge arbejdsmiljø. det handler ikke om "at have større problemer" end chikane og overgreb. Det handler om stressbelastende, depressionsfremkaldende magt-hierarkier og mandsdominans på arbejdspladserne der koster skattekroner og menneskelig lidelse. Det er klassekamp og arbejderkamp som gennem det sidste halve århundrede har været svigtet af os, arbejderbevægelsen og de politiske partier. 50 år det er næsten to generationer.

Annonce