Det symbolpolitiske slag om danskheden

Leder: Mens DF stod i spidsen for en langt ude symbolpolitisk udtalelse, så stod Enhedslisten i spidsen for en vildledende fortolkning på Facebook. Det er billedet på, hvor galt det kan gå, når politik drukner i symbolpolitik.
Hvis man gik på Facebook i sidste weekend, så havde man en god mulighed for at ride med på den seneste bølge af symbolpolitisk forargelse. Den febervarme diskussionen handlede for gud ved hvilken gang om, hvem der er danskere og hvem der ikke er.

En samlet blå blok, bestående Danske Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, havde med et snævert flertal på 55 stemmer imod 54 skabt flertal for en udtalelse, der indirekte definerede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som værende ikke-danskere. En vanvittigt udtalelse, der hælder benzin på ’dem og os'-bålet og lægger op til yderligere splittelse i det danske samfund.

v38 danskhed

Vedtagelsen, der blev fremsat i forbindelse med en forespørgselsdebat i folketingssalen om antallet af beboere i Brøndby Strand med indvandrerbaggrund, skulle i virkeligheden have adresseret den mulige udfordring for udvikling af parallelsamfund. Hvis man tog hensigtserklæringen bogstaveligt, så ville den paradoksalt nok betyde, at den ene af de fire forslagsstillere Nasser Khader, der er født i Damaskus i Syrien, ikke vil kunne betragtes som dansker.

Forargelsesporno fra Folketingssal til Facebook
Udtalelsen fra de fire partier i blå blok skabte ikke overraskende ramaskrig på de sociale medier, hvor en enkelt opdatering fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper blev delt næsten 5000 gange og liket små 15.000 gange. Til sammenligning måtte den primære bagmand til udtalelsen, DF’eren Martin Henriksen, nøjes med små 1.000 likes og under 500 delinger.

Udtalelsen skal ikke negligeres eller sides overhøring. Der er ingen tvivl om, at blå blok havde et ærinde og ønskede at provokere. Den skal netop kritiseres, fordi den bidrager holde folk ude og opdele danskere borgere i udsatte boligområder som Brøndby Strand i ’dem og os’.

Enhedslisten vandt forståeligt kampen på de sociale medier på baggrund af afstemningen i Folketinget. I afstemningen stod rød blok - S, R, SF, Å og Ø - samlet, men tabte. Problemet var bare, at Enhedslisten fik diskussionen til at fremstå, som om den havde konkret betydning, opsættende virkning og juridisk karakter.

Da udtalelsen, uanset dens vanvittige karakter, udelukkende var af symbolsk betydning, så har den netop ingen praksis betydning, hvorfor Pernille Skipper også efterfølgende måtte redigere sig indlæg og tilføje, at der ikke var tale om en tekst af bindende karakter: ”Det har ikke en juridisk betydning. Heldigvis.”

Provokation, fake-news og rendyrket symbolpolitik
Sagens kerne er altså, at blå blok fremlægger en (bevidst?) provokerende og langt ude udtalelse for at skabe splid, mens Enhedslisten og andre svarer igen ved (bevist?) at udlægge teksten, som om reglerne for tildeling af statsborgerskab var blevet ændret. Det er essensen af symbolpolitisk krig, der kun handler om at forarge og provokerede frem for at lave politik.

Debatten lugter langt væk af Facebook-forargelse, fakenews og folketings-drilleri, hvor den bagvedliggende diskussion om parallelsamfund og integrationsudfordringer blev dræbt fra starten. Der ingen tvivl om, at blå blok gik over stregen og kommer til at betale den højeste pris for deres symbolpolitiske sværdslag, hvorfor Venstre også pludselig trak i land.

Selvom Enhedslisten vandt kampen på de sociale medier ved enten bevidst eller ubevidst at vildlede en stor del af danskerne, så anlagde Socialdemokratiet, der fra starten af var modstandere af diskussionen, en helt anden linje i debatten.

v39 danskhed

Socialdemokratiet undgik behændigt det symbolpolitiske minefelt. I stedet for at hoppe ombord i det langt ude diskussion omkring definitionen af ikke-danskere eller gå amok i Facebook-forargelse, så var fokus på bolden og den helt reelle diskussion som handler om bekæmpelse af parallelsamfund og sikring af integrationen.

Socialdemokratiet var i debatten anført af MF Mattias Tesfaye, der selv er valgt i netop Brøndby Strand. Han fastholdte igennem hele debatten, at man skulle stille krav til indvandrere og efterkommere, ligesom parallelsamfund enkelte steder udgjorde en reel udfordring, som man ikke måtte lukke øjnene for. Brøndby Strand-MF’eren nægtede blot, at den fremsatte symbolpolitiske udtalelse skulle være andet end direkte skadelig.

I Folketingsalen lød det således fra Mattias Tesfaye: ”Er det, som Socialdemokratiet og regeringen er enige om, jo ikke netop, at vi skal stille krav til dem, der kommer til vores land, om, at de skal række ud efter de danske værdier og blive danskere? Og er det ikke netop det modsatte, der sker med det her forslag til vedtagelse, nemlig at vi smækker døren op i hovedet på dem og siger, at uanset hvad de gør, kommer de af Folketingets flertal til at blive betragtet som noget andet end danskere?”

Ikke desto mindre var det symbolpolitiske udfald brandærgerligt. Den yderste- højre og venstrefløj missede en god mulighed for at tage en vigtig debat om ghettoer. Den diskussion blev endnu engang druknet i et unødigt og underlødigt skænderi om danskhed.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook