Det vrimlede med Kina-kokke på byggeplads - stak af fra politiet

Kina-kokke

Det vrimlede med Kina-kokke på byggeplads - stak af fra politiet

Social kontrol: Myndighederne stødte under kontrolbesøg på byggeplads i Greve på en del kinesere - syv af dem havde alene tilladelse til at arbejde som kokke

Foto: Kelly B, Flickr

Noget overraskende for myndighederne vrimlede det med kinesiske kokke i gang med at renovere en ejendom på en byggearbejdsplads i Greve.

En 58-årig fra Kina forsøgte at løbe væk fra byggepladsen, da myndighederne - politiets udlændingeafdeling, SKAT, Arbejdstilsynet og SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) - ankom til pladsen for at foretage en kontrol.

Manden blev dog indhentet af politiet, og det viste sig at hans arbejdstilladelse til at arbejde i Danmark var falsk. Han er derfor anholdt af politiet og sigtet for ulovligt ophold i Danmark.

Hans sag bliver nu nærmere undersøgt af Udlændingestyrelsen. Han risikerer udvisning af Danmark, inklusive et indrejseforbud.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport fra onsdag.

Kun tilladelse til at arbejde som kokke

Det fremgår yderligere af døgnrapporten, at myndighederne på samme byggeplads løb ind i fire andre kinesere, der alene havde tilladelse til at arbejde som kokke på restauranter på Sjælland.

deres sager undersøges nu nærmere af SIRI

De fire blev ikke anholdt, men deres sager undersøges nu nærmere af SIRI under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Yderligere tre kinesere på byggepladsen havde tilladelse til at arbejde på ejendommen, men kun som kokke. Deres sager skal derfor nu nærmere undersøges. Blandt andet vil myndighederne forhøre sig nærmere om de tre kinesere hos ejendommens indehaver, fremgår det af døgnrapporten.

Kina-kokke groft udnyttet

For nogle år siden blev det afsløret, at en række kinesiske kokke - som var kommet hertil på beløbsordningen - blev groft udnyttet med lav løn, lange arbejdstider og dårlige indkvarteringsforhold. Og ofte med en medfølgende hustru, som - uofficielt - også udførte kokkearbejde - uden løn.

Og ofte med en medfølgende hustru, som - uofficielt - også udførte kokkearbejde - uden løn

Netavisen Pio har tidligere - via aktindsigt - beskrevet, hvordan myndighederne under en kontrol fandt ekstrem underbetaling og usle indkvarteringsforhold blandt kinesiske kokke på Restaurant Tatami i Benløse ved Ringsted. En japansk restaurant, som betegnes som Danmarks største.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 07.02.2025 - 15:59

"Hans sag bliver nu nærmere undersøgt af Udlændingestyrelsen. Han risikerer udvisning af Danmark, inklusive et indrejseforbud." Medmindre han siger asyl og får opholdstilladelse, førtidspension og indfødsret som hver tredje iraker i Danmark.

Indsendt af Anje Holmstad (ikke efterprøvet) den Lørdag den 08.02.2025 - 12:44

Som svar til af Peter Jensen (ikke efterprøvet)

@Peter Jensen. Stop nu dine grimme fordomme.Irak er flygtningemæssigt en ting - Kina noget andet. Du står dig ved at skille æbler fra pærer.

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 07.02.2025 - 21:18

Det er ikke kineserne, som er problemet. Det er de skruppelløse danskere, som udnytter dem.

Indsendt af Kirstin Sander… (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.02.2025 - 18:57

Hej Det er oftest kinesiske/vietnamesiske og andre udlandske ejere af restauranter/virksomheder der underbetaler og udnytter de nye ansattes uvidenhed og ukendskab til landet. Men fagforeninger er dygtige og kan virkelig gøre en forskel her.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.