Efter 18 måneders arbejde har Europa-Parlamentets medlemmer onsdag godkendt PANA-komitéens rapport med mere end 200 anbefalinger til, hvordan man kan stoppe skatteunddragelse i Europa.

Rapporten, som danske Jeppe Kofod (S) har været ordfører på, blev stemt igennem med 452 stemmer for, 50 imod og 136 blanke stemmer.

"The EU is caught in a sick race to the bottom. Now is the time to act for tax transparency and the end of secrecy and tax havens" - Watch @JeppeKofod after today's important vote on the #PanamaPapers recommendations 🔻 Full reaction ⇉ https://t.co/LLG2A7mkVU pic.twitter.com/w45iOW0NPY
— S&D Group (@TheProgressives) 13. december 2017

”Rapporten viser politikere, der tager fat i skatteområdets kompleksitet på en måde, som vi ikke har set før. I årevis har politikere reelt ikke vidst, hvordan beskatning foregår. De har fået at vide af skattetekniske eksperter, at området er alt for kompliceret til deres små hjerner, og derfor bør de lade embedsmænd og skatterådgivere tage sig af det,” siger George Turner, analytiker i den britiske NGO Tax Justice Network, som hilser komiteens arbejde meget velkomment.

Forsker i europæisk skattepolitik, ph.d. Thomas Rønfeldt fra Aalborg Universitet, er dog væsentligt mere skeptisk over for rapportens reelle muligheder for at ændre på den europæiske skattelovgivning.

Ikke flertal for erhvervsskat
Onsdagens afstemningen betyder, at Europa-Parlamentet står sammen om en række forslag på skatteområdet – herunder at arbejde for en afskaffelse af enstemmighedsprincippet på skatteområdet. Den nuværende praksis betyder, at blot et enkelt EU-land kan blokere for ny europæisk regulering. En række ændringsforslag til rapporten, som også blev stemt igennem onsdag, har dog betydet, at der ikke er opnået flertal for at arbejde for en fælles minimumsgrænse for selskabsskatten i Europa, eller for den sags skyld at lave en sortliste over de europæiske skattelylande.

”Dette er en meget gennemarbejdet rapport, med detaljerige og gode anbefalinger, som vidner om en helt ny grad af selvtillid hos politikerne,” siger George Turner. Han hæfter sig ved, at man i komiteen har sået tvivl om det grundlæggende princip om kapitalens frie bevægelighed i Europa, samt om selskabers etableringsret på tværs af landegrænser i Europa: ”Det er ikke sikkert, at der vil ske noget konkret på området nu, men alene det, at man begynder at tale om det som et problem, er meget positivt,” siger han og tilføjer:

”Set i forhold til, hvordan lovgivningsprocessen foregår i EU, er dette jo snarere begyndelsen end slutningen – måske endda på en skattepolitisk revolution,” siger George Turner og understreger, at spørgsmålet nu er, hvorvidt forslagene vil blive taget op af Europa-Kommission, og om de vil møde opbakning fra medlemslandene.

Vi fægter i blinde
Forsker i europæisk skattepolitik, ph.d. Thomas Rønfeldt fra Aalborg Universitet, som blandt andet har fået 3,4 millioner kroner af Skat til at finde en juridisk definition på skattely, tvivler dog på rapportens reelle muligheder for at gøre en forskel. Han ser masser af politisk vilje bag rapporten, men vurderer ikke, at den tager fat om skatteproblemets rod – i hvert fald ikke, når det kommer til bekæmpelse af skattely.

Han henviser blandt andet til, at rapporten ikke ser ud til at forsøge at løse et helt fundamentalt problem på skattelyområdet: Nemlig at vi ikke har en juridisk definition af, hvornår noget er et skattelyland.

”Når vi ikke har en juridisk definition på skattely, så får vi i stedet en politisk diskussion af, hvem det er man kan lide, og hvem man ikke kan lide, og så angriber man mere politisk end juridisk. Hermed giver man ikke medlemslandene nogen konkret juridisk mulighed for at gå efter for eksempel transaktioner til specifikke lande,” siger Thomas Rønfeldt blandt andet med henvisning til den skattelyliste, som EU fremsatte i sidste uge på baggrund af PANA-komitéens anbefalinger. Han mener, at vi helt burde stoppe overførslen af ikke-beskattede midler på vej ud af Europa.

”Jeg mener, at vi bør lave reglerne om, sådan at vi lukker for vejen mod skattely i stedet for blot at putte lande på en sortliste. Luxembourg har været meget udskældt for, at man kan have et selskab i Luxembourg, som er brohoved ud mod omverdenen. Man burde tale rigtig meget med Luxembourg om at få det led lukket ned, for det er en meget nem måde lovligt at føre penge ud af det europæiske område på. Og når først det er sket, er det også ude af den europæiske jurisdiktion, og så kan vi ikke regulere det,” siger han.

EU-Domstolen fortolker for virksomhedsvenligt
Thomas Rønfeldt vurderer, at de ret drastiske tiltag, som vil skulle til for at skabe ændringer på skatteområdet, vil kræve enten en traktatændring eller at EU-Domstolen fortolker traktaten anderledes, end den gør i dag. Det kunne ske ved, at både Kommissionen og medlemslandene forsøger at overbevise domstolen om, at dens hidtidige traktatfortolkning simpelthen har været for virksomhedsvenlig og for lidt medlemlands-venlig.

”Hvis det skete, ville man kunne angribe nogle af de mistænkelige selskabskonstruktioner og sige, at de krænker traktaten. Men det er nok ikke noget, der vil ske lige foreløbig,” vurderer Thomas Rønfeldt.

Materiale om PANA-udvalgets rapport kan findes her.