EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker præsenterede onsdag sit bud på et kommende budget for EU. Budgettet dækker perioden 2021-2027, og der har været ekstra meget fokus på budgettet, fordi det bliver det første budget efter Storbritanniens exit fra unionen.

EU-kommissionen lægger op til at hæve EU’s samlede budget fra 1 procent til af landenes bruttonationalindkomst (BNI) til 1,1 procent. Det skal kompensere for de indtægter, EU mister, når Storbritannien forlader samarbejdet. Dermed vælger Kommissionen at lytte til krav fra blandt andet Frankrig og Tyskland.

Spørger man Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard, så burde Kommissionen i stedet have fundet pengene gennem skarpere prioriteringer:

”Der er ingen grundt til, at man nu vil afkræve EU-landene endnu flere penge. Der er helt klart nogle fine og gode intentioner i EU-budgettet, men det bør finansieres af en skarpere prioritering, navnlig ved at skære i landbrugspolitikken og i strukturfondene,” fortæller han til Netavisen Pio.

We are proposing a modern, simple and flexible #EUBudget for the 2021-2027 period. By focusing on the areas where the Union is best placed to deliver, we are building a Europe that protects, empowers and defends ? https://t.co/HoIyJEGXWn #FutureOfEurope pic.twitter.com/fTLM2EA1a3

— European Commission ?? (@EU_Commission) 2. maj 2018

Bedre grænsekontrol og mere udviklingshjælp

På positivsiden nævner Peter Hummelgaard blandt andet, at Kommissionen lægger op til at bruge flere penge på grænsekontrol og på at udviklingshjælp til den tredje verden. Han havde dog gerne set man var gået endnu længere end det, Kommissionen lægger op til.

”Det er fornuftigt, at Kommissionen vil øge den humanitære bistand og udviklingshjælpen, selvom vi langt fra synes, at det Kommissionen lægger op til er nok. Til gengæld er landbrugsstøtten en forældet ordning, som man med fordel kunne have gjort endnu mere for at udfase, og i stedet brugt pengene på migrationskontrol, udviklingshjælp og andre indsatser, vi synes er vigtige for fællesskabet.”

Socialdemokratiet forslog i februar i udspillet ”Retfærdig og Realistisk – En udlændingepolitik der samler Danmark” netop at ændre EU’s budget, så landbrugsstøtten reduceres og pengene i stedet bruges på blandt andet en såkaldt Marschall-hjælp til Afrika.

Kommissionen skriver, at den vil skære i landbrugsstøtten med cirka fem procent. Den stor dog stadig til at udgøre omkring 30 procent af de i alt 1.279 milliarder euro, som Kommissionen forventer, at det kommende budget løber op i. Sammen med strukturfondene udgør landbrugsstøtten derfor omkring to tredjedele af EU’s budget, og det er helt skævt, mener Peter Hummelgaard.

”Man bruger slet ikke i tilstrækkelig grad den mulighed, som Brexit er, til for alvor at ændre prioriteringer for EU-samarbejdet i lyset af de udfordringer, vi står over for. Og de nye udfordringer er blandt andet, at vi står over for en meget stor migrationskrise, som vil fortsætte, hvis ikke vi på den ene side får sat en stopper for den irregulære migration hen over Middelhavet, som også koster menneskeliv, og på den anden side sikrer, at folk i Afrika stadig tror på, at det har fremtidsudsigter der, hvor de kommer fra.”

Danmark skal ikke betale mere

Ud over mere grænsekontrol fremhæver Kommissionen også blandt andet forskning og innovation, forsvar og sikkerhed, ungeområdet og klimaområdet som vigtige indsatsområder i det kommende budget.

Budgetforslaget skal nu behandles af EU’s medlemslande, hvor der kræves enstemmighed, før et nyt budget kan vedtages. Kommissionen forventer, at forhandlingerne om budgettet vil tage det meste af et år, men være afsluttede inden næste års valg til Europa-Parlamentet.

Peter Hummelgaard forventer, at regeringen under forhandlingerne vil stå fast på sine hidtidige linje om, at medlemslandene ikke skal betale mere. Det vil i hvert fald være det mandat, Socialdemokratiet vil give regeringen med til forhandlingerne:

”Vi vil arbejde på at give regeringen et mandat, hvor medlemslandene, herunder Danmark, ikke kommer til at betale en krone ekstra. Og hvor vi bruger endnu mere på udviklingshjælp og humanitær bistand og grænsekontrol – men betalt af landbrugsstøtten, ikke af flere penge fra medlemslandene.”