DF-annonce del af populistisk og demagogisk dagsorden

Det var fornuftigt at Højesteret frifandt DF i sagen om partiets omstridte annonce. Men det betyder ikke, at alt er i orden, blot fordi det er lovligt
Højesteret statuerede torsdag den 22. marts, at Dansk Folkeparti var inden for den politiske ytringsfriheds vide rammer, da partiet den 29. maj 2013 indrykkede dagbladsannoncen, som fortalte at en af personerne på et lovforslag om tildeling af indfødsret var ” til fare for Danmarks sikkerhed – Nu bliver han dansker…”

Foto: Dansk Folkepartis annonce fra 2013.  

Selvfølgelig giver det anledning til mange refleksioner over ytringsfrihedens væsen, jura, politik, etik og moral, ikke mindst fordi både Københavns Byret og Østre Landsret mente, at Dansk Folkeparti havde passeret straffelovens grænse for æreskrænkende sigtelser mod personer. Partiformand Kristian Thulesen Dahl var dog inden Højesteret frifundet for det strafferetlige ansvar. Det var ikke ham, der støbte kuglerne.

Den ironiske kommentar er, at ytringsfriheden er til for at beskytte almenhedens muligheder for at kritisere magthaverne, men at Højesteret i denne sag beskyttede magthavernes kritik af en gruppe svage mennesker med 784 ud af 785 som ikke havde gjort andet end at søge dansk statsborgerskab; de fortjente bestemt ikke at blive mistænkeliggjort.

Fornuftig frifindelse
Jeg har ingen problemer med, at Højesteret frifandt DF. For det første fordi jeg principielt helst taler pænt om Højesterets afgørelser; og hvis afgørelsen opfattes som forkert, så er det ikke Højesteret, men loven, der er noget i vejen med og så må loven ændres.

For det andet så havde Dansk Folkeparti ret i det afgørende synspunkt, som Højesteret købte. Det var en meget vag mistænkeliggørelse af de 784, som ikke brød sig om at se deres navn på listen sammen med den ukendte 785. Var den enkelte hængt ud med lidt større typer, havde sagen været en anden. Det er fornuften i Højesterets meget præcise afgrænsning af injurieparagraffens beskyttelse af den enkelte. Kun gedigne, synlige og forståelige krænkelser af den enkeltes ære er strafbare, mens alle må acceptere den vage sværtning.

Hvis alt er i orden, når blot det ikke er ulovligt, så er moral og etik ude af politik

Dansk Folkeparti har nu Højesterets ord for at en usædvanlig annonce ikke var ulovlig, og domme skal respekteres. Men hvis alt er i orden, når blot det ikke er ulovligt, så er moral og etik ude af politik.

Lad os derfor kalde annoncen kritisabel og amoralsk. Og det er her, at klummeskriveren føler sig inspireret til at mene noget mere om ytringsfrihedens væsen, jura, politik, etik og moral og især om DF. Vi ser jo hver eneste dag den politiske ballet på lovens kant. Og først og fremmest ser vi Dansk Folkeparti som den villige tilskuer til de mangfoldige trin, som udlændingeminister Inger Støjberg tager på kanten og formentlig på den forkerte side af sin loyale oplysningspligt over for Folketinget.

Dansk Folkeparti lukker øjnene og siger nå. Det gør ikke noget, at udlændingeministeren går over stregen og strammer mere end loven kan holde til, når bare hendes trin går i den retning som DF anbefaler. Ordentlighed er ikke på dagsordenen, når 90 mandater er ligeglade, og når lov-og-orden-partiet DF lukker øjnene.

Stram udlændingepolitik forudsætter ikke DF-samarbejde 
Lad os med beklagelse konstatere, at udlændingedebatten i dag er ekstrem i både indhold og metode. Alt er næsten tilladt. Og den frikendte annonce var ikke alene kritisabel og amoralsk, den var også et led i en populistisk og demagogisk politisk dagsorden. Sådan er de jo. Og jeg siger gerne igen og igen, at der ikke er nogen grund til at tilstræbe et samarbejde med DF.

Stueren var den vagt fornærmende annonce ikke

Socialdemokratiet kan godt føre en stram udlændingepolitik og gøre det på partiets præmisser. En stram, ansvarlig og realistisk udlændingepolitik forudsætter ikke et samarbejde eller tilnærmelse til DF, som aldrig har vist sig realistiske eller ansvarlige. DF handlede ikke ulovligt i forhold til de 784 ansøgere, men stueren var den vagt fornærmende annonce ikke.

 

Poul Smidt, er journalist, jurist, forfatter og medlem af Socialdemokratiet i Rødovre.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forfatter, journalist, cand. jur og medlem af Socialdemokratiet i Rødovre. Forfatter til en lang række bøger, blandt andet "Efterretningstjeneste på udflugt", 1970, og har bidraget til flere bøger om efterretningstjeneste og overvågning. Har desuden skrevet flere politiske biografier bl.a. om Viggo Kampmann, der var aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Han skriver for tiden på en biografi om en af besættelsestidens hovedpersoner.


Flere artikler om emnet

Annonce