Annonce

DF-bagland modsiger Pia Kjærsgaard: Savner klimafokus

Flere lokalformand går i rette med Pia Kjærsgaards udfald om ”klimatosser”. Kristian Thulesen Dahl fastholder linjen.
Det vakte opsigt, da Folketingets formand Pia Kjærsgaard på EP-valgaftenen gav dem hun betegnede som ”klimatosser” skylden for Dansk Folkepartis skuffende valgresultat, hvor partiet gik fra fire til ét mandat.

Nu bliver partistifteren modsagt af baglandet, der efterlyser en større klimafokus i partiet.

Det skriver Berlingske, der har snakket med i alt 37 lokalformand fra Dansk Folkeparti, hvoraf flere mener, at partiet skulle have været mere opmærksomme på klimadagsordenen i valgkampen.

Lokalformænd savner klimafokus

Blandt de kritiske ryster i Dansk Folkepartis bagland er lokalformanden i Holstebro, Richardt Graakjær Bostrup Møller, der efterspørger, at partiet følger med tiden:

Jeg savner generelt et større fokus på klima fra partiets side

”Jeg savner generelt et større fokus på klima fra partiets side og fra ordførerne på området i samarbejde med partitoppen [..] Vi skal lytte til de strømninger, der er i samfundet. Det er blandt andet klimaet, der fylder”, siger han til Berlingske.

Den holdning deler formanden i Guldborgsunds lokalforening Jesper Tang Pedersen:

”Vi skulle have gjort det tydeligere, at vi gerne vil samarbejde om en ambitiøs miljø- og klimapolitik og selv byde ind med, hvad man kan gøre. Hvorfor skulle vi være imod det?”, siger han til avisen.

Professor: Ude af takt med virkeligheden

Ifølge professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach, kan Dansk Folkepartis vælgerflugt da heller ikke tilskrives ”klimatosser”, men i højere grad den strømning, som disse mennesker er et udtryk for:

Dansk Folkeparti går gevaldigt tilbage, fordi de har været ude af trit med det store emne

”Det ser ud til, at Dansk Folkeparti går gevaldigt tilbage, fordi de har været ude af trit med det store emne, som helt tydeligt er klimaspørgsmålet”, siger han til DR Nyheder.

Beach peger også på Pia Kjærsgaards udfald på Twitter mod den svenske klimaaktivist Greta Thunberg og dækningen af hendes besøg i Danmark, som et tegn på, at Dansk Folkeparti har været ude af takt med tidsånden.

placeholder

 

Formand vil ikke indgå i kapløb

Kritikken og valgresultatet har gjort indtryk for Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, som dog nægter at deltage i det ”kapløb”, han mener udspiller sig på klimaområdet:

Jeg anerkender, at vi skal tage klimadagsordenen seriøst, men det er ikke at gå ind i et kapløb

”Jeg anerkender, at vi skal tage klimadagsordenen seriøst, men det er ikke at gå ind i et kapløb. Det er at komme med nogle mere nuancerede forslag til, hvad man skal gøre” siger partiformanden til Berlingske.

Dansk Folkepartis tidligere stemmesluger til Europaparlamentsvalget Morten Messerschmidt mener ligeledes, at klimadiskussionen er ”kommet ud af proportioner”, men stiller sig dog kritisk overfor Pia Kjærsgaard ordvalg.

”Jeg synes ikke, man skal kalde det for tosserier. Jeg synes, at klimadebatten er relevant, men også kommet meget ud af proportioner” sagde han til TV 2.

Bagslag på de sociale medier

På de sociale medier er der også kommet opstået en modreaktion overfor Pia Kjærsgaards udtalelse. ”Klimatosser” er et af de mest benyttede hashtags, en slags digital emneetikette, lige nu:

placeholder

placeholder


placeholder

 

 

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Pia Kjærsgaard er uværdig som politikerne med sine perfide udtalelser om " klimatosser"
"Den lille mopsede hjemmehjælper fra Gentofte" har mistet troværdigheden og burde trække sig fra politik omgående!

Annonce