Det var ikke fordi der manglende løfter fra Dansk Folkeparti i valgkampen. Med en ønskeseddel så lang som H.C. Andersens samlede værker, ville Dansk Folkeparti forbedre velfærden og vride armen rundt på Lars Løkke til samfundets bedste. Men den danske velfærd bliver ikke til en velvoksen, kridhvid svane med Dansk Folkepartis hjælp.

I dagens Berlingske fortæller finansminister Claus Hjort Frederiksen, at det offentlige forbrug næste år skal stige med 0,3 procent. Det er halvdelen af, hvad SR-regeringen lagde op til at bruge, hvilket Dansk Folkeparti dengang mente var for lidt. Alligevel siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen i dag til TV2:

”Sagt med et glimt i øjet er 0,3 procents stigning sådan set et bedre udgangspunkt end nulvækst eller minusvækst (…) Vi har en regering, der er gået til valg på nulvækst. I stedet har regeringen flyttet sig i vores retning, og vi kvitterer sådan set for, at man ikke har kommet med et oplæg til nulvækst”.

Regnskabsteknik bag øget forbrug
Ser man nærmere efter, så svarer en stigning på 0,3 procent dog reelt til en minusvækst. Når det på papiret ser ud som om, at den offentlige sektor vokser en smule, så er der tale om ren regneteknik, fordi Venstre flytter penge fra ulandsbistand til den offentlige sektor.

Udgifter til ulandsbistand indgår ikke i det offentlige forbrug, så når penge flyttes fra ulandsbistand til eksempelvis sundhed, så betyder det også, at det offentlige forbrug på papiret vokser, selvom de offentlige udgifter faktisk falder.

Det offentlige forbrug er i øjeblikket på cirka 520 milliarder kroner. Venstre vil spare godt to milliarder kroner ved at sænke ulandsbistanden til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Flyttes de godt to milliarder kroner over i eksempelvis sundhedsområdet, vil det derfor se ud som om, det offentlige forbrug vokser med omkring 0,4 procent. Men ”renser” man for pengene fra ulandsbistanden, er der jo faktisk tale om en minusvækst.

Gik til valg på 63,9 milliarder til offentlig sektor
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl afviste under valgkampen gentagne gange, at Dansk Folkeparti ville lægge stemmer til nulvækst: ”Venstre ved godt, at det selvfølgelig ikke bliver til noget efter valget”, sagde han blandt andet til TV2 under valgkampen.

Han insisterede på, det den offentlige sektor skulle vokse markant i årene frem mod 2020. Af Dansk Folkepartis økonomiske valgoplæg fremgår det blandt andet, at partiet vil tilføre 25 milliarder til sundhedsområdet, 10 milliarder til børne- og ungeområdet og 5 milliarder til retsområdet (politi og grænsekontrol).

Pengene ville Dansk Folkeparti først og fremmest finde ved at anvende de 39 milliarder fra det såkaldte ’økonomiske råderum’, til at sikre en vækst på 0,6 procent frem mod 2020 på samme måde, som SR-regeringen lagde op til.

Oveni det ønskede partiet så også at skære på blandt andet udlændingeområdet og ulandsbistand, ligesom partiet ønskede at hæve selskabsskatten. I alt mente partiet, at den offentlige sektor kunne vokse med 63,9 milliarder frem mod 2020.

Men i det finanslovsforslag, som Dansk Folkeparti ser ud til at acceptere, vil der ikke blive brugt så meget som en krone fra det økonomiske råderum på at forbedre velfærden. Endnu engang viser Dansk Folkeparti, at de ikke er klar til at kæmpe for velfærden, når det gælder. Den sociale ansvarlighed og ønsket om en stærk velfærd er noget, de taler om, men ikke noget, de gør.

Præcis som skrædderne i Kejserens Nye Klæder lover Dansk Folkeparti guld og grønne velfærdsskove. Spørgsmålet er, om der denne gang er nogen, der har held med at sige det åbenlyse: I lyver, og I har jo ikke en trevl på kroppen.