DF sikrer ikke flere penge til velfærd på finansloven

Selvom det offentlige forbrug teknisk set vokser, så viser ny økonomisk redegørelse, at der er 1,8 milliarder mindre til velfærden i 2017 og 2018.
Finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti betyder ikke, at der kommer markant flere penge til den offentlige sektor. Faktisk stiger de offentlige udgifter i 2018 kun med cirka 200 millioner kroner mere end det, regeringen forventede tilbage i august måned. Det fremgår af dagens Økonomiske Redegørelse fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Dermed ser det altså ikke ud til, at det i første omgang er lykkedes Dansk Folkeparti at få tilført markant flere midler til den offentlige sektor, som de kommende år kommer under stigende pres på grund at et større antal ældre, som betyder højere udgifter til blandt andet ældrepleje og sundhedsudgifter. Alene det at imødegå det stigende antal ældre vil kræve en såkaldt årlig basisvækst i det offentlige forbrug på cirka 0,7 procent frem til år 2025.

Stigning skyldes mindre forbrug i 2017
Dagen igennem har journalister ellers moret sig over, at regeringen forventer en vækst i de offentlige udgifter på hele 1 procent til næste år. Det er det dobbelte af, hvad regeringen forventede i august måned, hvor man skønnede væksten til at blive på 0,5 procent. Og markant mere end Liberal Alliances tidligere udmeldinger om, at man ønskede en regulær minusvækst i den offentlige sektor.

Men læser man nærmere efter, så fremgår det dog tydeligt, at årsagen til det højere offentlige forbrug i 2018 skal findes i, at det offentlige forbrug i 2017 ser ud til at blive omkring to milliarder kroner lavere, end hvad regeringen vurdere i august måned: ”Den højere skønnede realvækst i 2018 afspejler først og fremmest virkningen af lavere skønnede udgifter til det offentlige forbrug i 2017, som rent teknisk indebærer en opjustering af realvæksten for 2018.”

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2018

Faktisk er det offentlige forbrug for 2018 i den netop offentliggjorte redegørelse kun opjusteret med cirka 200 millioner kroner i forhold til det, der fremgik af vurderingen fra december. Det svarer til mindre end 0,1 procent af det offentlige forbrug. Ser man 2017 og 2018 under et, så bliver der altså brugt cirka 1,8 milliarder kroner mindre på den offentlige sektor, end forventningen var tilbage i august.

Dermed har finanslovsaftalen, som blev indgået i forrige uge mellem regeringen og Dansk Folkeparti, har altså haft en meget lille effekt på størrelsen af det offentlige forbrug til næste år. Om det lavere offentlige forbrug i 2017 sagde Ammitzbøll-Bille på dagens pressemøde, at ”Det glæder jeg mig over som liberal”.

Plads til fortsat jobvækst
En anden interessant nyhed fra dagens økonomiske redegørelse er, at den meget tidligere snak om økonomisk overophedning tilsyneladende er lagt til side for en stund. Faktisk er der de kommende år plads til at beskæftigelsen kan vokse med tusindvis af danskere, uden dansk økonomi bliver overophedet.

Ved årets begyndelse advarede regerings økonomiske ministre ellers om, at Danmark stod over for store udfordringer på arbejdsmarkedet, hvis det ikke lykkes at øge udbuddet af arbejdskraft. ”Opsvinget ender med en ordentlig maveplasker, hvis ikke vi sørger for, at der er det arbejdsudbud, der er nødvendigt”, lød det eksempelvis i januar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Samme toner blev slået an af finansminister Kristian Jensen. Regeringen brugte henvisningen til arbejdskraftmangel til at begrunde nye politiske reformer, blandt andet højere pensionsalder, lavere topskat og lavere SU. Reformer, der siden er taget af bordet eller udskudt på ubestemt tid.

Arbejdsudbud stiger med 50.000 personer
”Det er stadig vores vurdering, at dansk økonomi ikke bliver overophedet de kommende år”, lød det i dag fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Af Økonomisk Redegørelse fremgår det, at ”Trods en allerede historisk høj beskæftigelse bidrager de gennemførte reformer til at skabe plads til fortsat jobvækst.”

Når det danske arbejdsmarked alligevel ikke er så hårdt presset, som tilfældet har været tidligere, så hænger det sammen med, at der allerede er gennemført en lang række reformer, som øger udbuddet af arbejdskraft de kommende år. Faktisk stiger arbejdsudbuddet med over 50.000 personer de kommende år: ”Den strukturelle beskæftigelse skønnes at blive øget med omkring 53.000 personer i perioden 2017-2019 navnlig som følge af gennemførte reformer, der således leverer et markant bidrag til den forventede beskæftigelsesfremgang.”

Det er blandt andet stigningen i efterløns- og pensionsalderen, som betyder, at der de kommende år vil være flere hænder til rådighed på arbejdsmarkedet. Et andet tegn på, at dansk økonomi ikke er ved at blive overophedet, er den fortsat moderate lønudvikling:

”Set i lyset af at dansk økonomi forventes at bevæge sig ind i en højkonjunktur med tiltagende pres på arbejdsmarkedet, er lønstigningstakterne forholdsvis moderate. Det kommer til udtryk ved, at den nominelle lønstigningstakt i 2019 omtrent svarer til det historiske gennemsnit.”

Dagens økonomiske redegørelse slår også tvivl om, hvorvidt to undersøgelser fra henholdsvis Dansk Erhverv og Dansk Industri, der peger på mangel på arbejdskraft, reelt er repræsentative for det danske arbejdsmarked.


placeholder

Annonce