Venstre og Dansk Folkeparti overvejer angiveligt at bruge de penge, der ellers er øremærket til at finansiere fremtidens velfærd, på at give skattelettelser her og nu. Ifølge Jyllands-Posten indgår det som en del af forhandlingerne om en ny regering, at omlægge beskatningen af danskernes store pensionsformue. Det skal angiveligt finansiere de massive skattelettelser, som Venstre har stillet i udsigt.

Venstre har lagt op til at finansiere skattelettelserne gennem nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2020. Men Dansk Folkeparti vil som bekendt ikke være med på nulvækst, og derfor kan pensionsmidlerne komme i spil som en alternativ finansieringskilde. Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, siger til Jyllands-Posten, at ”Det er helt sikkert, at det er en måde at finansiere det på”.

Det er en markant kovending i forhold til tidligere udmeldinger fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Tilbage i april måned kritiserede han nemlig Venstre for at have indgået en aftale med Socialdemokraterne om en fremrykning af kapitalpension. Dengang sagde Thulesen Dahl, at ”De penge skulle man jo netop have haft i statskassen i de år i fremtiden, hvor underskuddet er mest voldsomt”.

Svækker den finanspolitiske holdbarhed
Langt hovedparten af de danske pensionsopsparinger beskattes i dag på udbetalingstidspunktet, det vil sige når danskerne går på pension. En anden mulighed er at beksatte dem på indbetalingstidspunktet, det vil sige når danskerne tjener pengene og sætter dem ind på opsparingen.

En fremrykket pensionsbeskatning behøver ikke nødvendigvis påvirke selve det beløb, fremtidens pensionister får udbetalt. Men hvis man beskatter pensionsmidlerne med det samme og bruger alle pengene, eksempelvis ved at give skattelettelser, så vil pengene i sagens natur mangle på et senere tidspunkt.

I de nuværende fremskrivninger for dansk økonomi er der netop indregnet, at pengene fra pensionsskatten vil tilfalde statskassen på det tidspunkt, hvor folk går på pension. Hvis pengene i stedet hæves nu og brændes af på skattelettelser, vil det derfor også svække Danmarks langsigtede, finanspolitiske holdbarhed.

Kommende generation vil derfor enten skulle hæve skatterne eller spare på de offentlige udgifter, for at kassen kan stemme. Der vil med andre ord være tale om et såkaldt ”generationstyveri”.

Skatteomlægning kan polstre de offentlige finanser
Der kan dog også være andre grunde til at fremrykke beskatningen af pensionsmidlerne. Regeringen har allerede, i forbindelse med omlægning af kapitalpension, flyttet beskatning fra udbetaling til indbetaling. Pengene er brugt til at sikre, at Danmark ikke kommer i konflikt med EU’s budgetregler. Hovedparten af pengene skal desuden gå til at betale af på statsgælden, og dermed undgå fremtidige udgifter til afdrag og renter.

Det Økonomiske Råd og AE-Rådet har tidligere talt om muligheden for at fremrykke pensionsskatten på ratepensioner og livrenter, for at Danmark på den måde undgår at komme i konflikt med reglerne i EU’s finanspagt. Reglerne siger, at de enkelte medlemslande maksimalt må have en halv procents underskud på den såkaldte strukturelle saldo. Den grænse ser Dannmark ud til at overskride i en årrække efter 2030 – den såkaldte hængekøje – men ved at fremrykke pensionsbeskatningen vil Danmark kunne polstre sig og undgå at komme i konflikt med reglerne. Her vil der altså være tale om en ren regnskabsteknisk øvelse, der ikke ændrer på den finanspolitiske holdbarhed.

Fremrykket pensionsbeskatning er altså ikke nødvendigvis udtryk for et ”generationstyveri”. Det afgørende er, hvordan pengene bruges. Brændes de af her og nu, vil de mangle i fremtiden. Bruges de derimod til eksempelvis at nedbringe gælden, kan det være fornuftigt og sikre en mere holdbar finanspolitik. Med Dansk Folkepartis seneste kovending er der nu åbnet op for, at pengene kan gå til det første.