DF og RV blokerede vedtagelse om finansskat

Et forslag om dansk tilslutning til en europæisk skat på finansielle transaktioner blev i går nedstemt af blå blok og Radikale Venstre.
Mens de store medier i går var travlt optaget af at diskutere bederum på uddannelsesinstitutioner, gik det næsten ubemærket hen, at et flertal i Folketinget valgte at nedstemme et beslutningsforslag om, at Danmark skal tilslutte sig arbejdet med at indføre en skat på finansielle transaktioner.

Ti EU-lande arbejder i øjeblikket på at indføre en afgift på handel med værdipapirer inden for EU’s såkaldte forstærkede samarbejde. Og gårsdagens beslutningsforslag lød helt enkelt, at ”Folketinget pålægger regeringen at meddele Europa-Kommissionen, at Danmark tilslutter sig det forstærkede samarbejde i EU, der sigter på at indføre en afgift på finansielle transaktioner”.

Socialdemokratiet stemte for forslaget, det samme gjorde SF, Enhedslisten og Alternativet. Men med modstand fra såvel VLAK-regeringen som Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev forslaget forkastet.

Afstemning om finansskat

Opbakning fra Socialdemokratiet
Beslutningsforslaget blev behandlet første gang af Folketinget tilbage i december. Her meddelte Socialdemokratiets ordfører Peter Hummelgaard, at partiet nu støtter en finansskat:

”Argumenterne for at indføre en europæisk skat på finansielle transaktioner er mange. For det første og vigtigst, så handler det om at adfærdsregulere de finansielle markeder. Det skal ikke være attraktivt at spekulere på højfrekvente handler, som absolut ingen værdi skaber i realøkonomien. Og det skal ikke være attraktivt at handle med skadelige finansielle produkter.”, lød det ved den lejlighed.

Gårsdagens afstemning fandt sted uden forudgående debat i folketingssalen. Dansk Folkeparti og de tre øvrige blå partier havde allerede ved førstehandlingen meddelt, at de var modstandere af forslaget, idet partierne mener, at regningen for en finansiel transaktionsskat vil ende hos forbrugere, boligejere og pensionsopsparere. Også Radikale Venstre stemte imod, men her var tonen lidt mere forsonende:

”Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at RV ikke har nogen ideologisk modstand mod en fælleseuropæisk afgift på finansielle transaktioner, idet en sådan afgift teoretisk set kunne have en fornuftig regulerende effekt, ligesom et eventuelt afkast kunne anvendes til at nedsætte andre afgifter med store forvridende effekter eller indkomstskatten,” hed det i den betænkning, som partierne afgav forud for afstemningen.

Milliarder at hente i offentliggjort model
Efter flere års dødvande kom der i efteråret igen gang i debatten om en europæisk finansskat. Ti lande, heriblandt Tyskland og Frankrig, ønsker at indføre en afgift på finansielle transaktioner. Den ansvarlige EU-kommissær, Pierre Moscovici, meldte i oktober ud, at der nu var enighed mellem landene om en model. Det var derfor forventningen, at Kommissionen ville fremlægge en konkret model umiddelbart i starten af 2017, men der er fortsat ikke kommet noget udspil fra Kommissionen.

Den oprindelige model, som EU-Kommissionen spillede ud med helt tilbage i 2012, lagde op til, at aktier og obligationer blev beskattet med 0,1 procent af handelsværdien, og derivater med 0,01 procent af handelsværdien. Det lyder ikke af meget, men med de mange hurtige handler, hvor værdipapirer handles mange gange på få sekunder, løber indtægterne ifølge Kommissionen op i flere hundrede milliarder kroner om året. Transaktionerne skal beskattes, hvis mindst én af deltagerne i handlen befandt sig inden for EU, eller hvis de værdipapirer, der blev handlet, var udstedt i EU.

Tidligere beregninger fra EU-Kommissionen viser, at en sådan finansskat vil kunne indbringe Danmark syv milliarder kroner om året. Det er cirka 14 gange så meget, som gevinsten ved at indføre et kontanthjælpsloft.

 


Kommentarer fra Facebook