DF-ordfører: Nej til at Landsbyggefonden skal finansiere ghetto-plan

Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad: "Det er en god dag for Danmarks almene lejere"
DF's erhvervsordfører siger nu også - akkurat som S og venstrefløjen – fra over for regeringens forslag til finansiering af ghetto-planen. Hos Socialdemokratiet betegner man meldingen som "dybt interessant."

“Regeringen har klart fremlagt en dybt urimelig finansieringsdel, som vi i Dansk Folkeparti ikke vil støtte,” skriver DF’s erhvervsordfører Hans Kristian Skibby i et debatindlæg i altinget.dk under overskriften "Ghetto-regning skal ikke bare sendes videre til lejerne".

"Vi er helt enige med Hans Kristian Skibby. Meldingen er god, klar og dybt interessant. Hvis Skibby tegner partiet - og det tror vi, at han gør - så har regeringen ikke flertal for at lade ghetto-planen finansiere ved at snuppe lejernes penge. Det er en god dag for Danmarks almene lejere," siger Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad til Netavisen Pio.

Vi er helt enige med Hans Kristian Skibby. Meldingen er god, klar  og dybt interessant

”På trods af mange positive ting i ghettoplanen, herunder øgede muligheder for at opsige lejemål, hvor der bor kriminelle beboere, fejler planen fuldstændigt, når det gælder finansieringen,” skriver Hans Kristian Skibby og fortsætter:

“Regeringen vil tage 12 milliarder kroner ud af Landsbyggefonden, som er en fond, der udelukkende består af de almene beboeres betalinger.

Pengene bliver indbetalt af lejerne, når deres boligafdelings realkreditlån udløber, og de er øremærkede til renoveringer af alle almene bebyggelser i Danmark.”

 

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce