Fejlmeddelelse

Twitter url incorrect: https://twitter.com/sorenpind/status/1260936927261470721

Annonce

DF sår tvivl om klimalov og Mette klar til at åbne endnu mere

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Hvordan får vi Danmark tilbage?

Sådan lyder overskriften og det store spørgsmål, som alle partiledere i aften vil forsøge at give deres bud på. Debatten sendes på DR og TV 2 klokken 19.30 til 21.00.  

Før vi når så langt, får du her et overblik over dagens vigtige politiske nyheder fra Netavisen Pio.
Endnu engang står nyhedsoverblikket i coronaens tegn.
 

DF sår nu tvivl om støtte til klimalov

Men det er ikke længere sikkert, at Dansk Folkeparti vil stemme for den klimalov, som partiet selv var med til at forhandle på plads for få måneder siden.

Det siger klimaordfører Morten Messerschmidt (DF) torsdag på Folketingets talerstol, da loven blev 1. bebehandlet.

“Det er vi ikke afklaret på endnu, for vi har et ønske om at ændre aftalen,” siger Morten Messerschmidt, som begrunder tvivlen med klimakrisen.  

“Vi ved, at de 70 procent bliver enormt dyre, og verden har forandret sig radikalt de seneste måneder med coronakrisen. Derfor synes vi, at man skal reducere fra 70 til 60 procent, så vi er sikker på, at klimapolitikken ikke slår bunden ud af dansk økonomi,” siger han til TV 2.

placeholder
 

Se klippet med Messerschmidt her.
 

Mette F. er klar til at udvide genåbningen

Vi har så godt styr på coronasmitten, at fase to af genåbningen nu kan udvides, så for eksempel dansk kulturliv kan åbne tidligere end planlagt.

Det skriver statsminister Mette Frederiksen (S) i en mail til partilederne torsdag eftermiddag.

Baggrunden er, at Statsministeriet har modtaget nye beregninger fra Statens Serum Institut, skriver statsministeren.

Statsministeren indkalder partilederne til møde onsdag i næste uge, hvor de skal "drøfte en mulig udvidelse" af genåbningens fase to, står der i mailen til partilederne.

placeholder
Læs mere her.
 

Ellemann vil halvere momsen i lyset af coronakrisen

Venstre vil halvere momsen i resten af 2020 for at øge forbruget og skabe arbejdspladser efter coronakrise.

"Danmark står i en alvorlig og meget dyb krise. På bare to måneder er der kommet 50.000 flere ledige i Danmark. Der er over 170.000, der er sendt på lønkompensation. Vi har simpelthen brug for at få genstartet dansk økonomi,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Helt konkret vil Jakob Ellemann-Jensen halvere momsen fra 1. juni og resten af 2020. Det skal skabe op mod 10.000 arbejdspladser, siger Venstres formand. På Twitter er der fuld opbakning fra tidligere V-minister Søren Pind.

placeholder

 Her kan du læse mere om forslaget.
 

Tæt på hver 10. privatansatte er på lønkompensation

Samlet set er i alt 9,2 procent af alle private lønmodtagere sendt hjem med kriseløn. Det svarer til flere end 170.000 danskere.

Hvis du bor i Tårnby og er ansat i det private erhvervsliv, så er sandsynligheden for, at du er blevet sendt hjem på lønkompensation mere end dobbelt så stor, som hvis du bor i Brønderslev. Det viser nye tal fra Erhvervsministeriet.

Tallene viser for første gang, hvor mange der er sendt hjem med statslig kriseløn i hver af landets 98 kommuner.

Se kortet og status i din kommune hos DR Nyheder.


Regler for restauranternes genåbning klar

Der skal lukkes senest klokken 24.
Og selskab må ikke være større end 10 personer.

Sådan lyder et par af de krav, som caféer og restauranter skal overholde, når de fra mandag igen slår dørene op for kunderne.

Læs alle retningslinjerne her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce