DF står bag skattelettelser til de rigeste

Med stemmer fra Dansk Folkeparti har VLAK-regeringen allerede delt rundhåndet ud med gaver til de rigeste i Danmark.
Liberal Alliance har lovet, at der gennemføres historisk store skattelettelser inden jul og i forbindelse med tredje behandlingen af finansloven den 22. december. Ellers vil Liberal Alliance ikke stemme for regeringens eget finanslovsforslag.

Regeringen har på den baggrund forsøgt at lande en aftale med Dansk Folkeparti om lavere skat på arbejde. I regeringens skatteudspil fra august blev der lagt op til en række forskellige skattelettelser. Et af forslagene var en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. Det modsatte Dansk Folkeparti, fordi det er skjulte topskattelettelser.

Her gaverne til rigeste danskere
Siden er det alligevel lykkedes regeringen at få Dansk Folkeparti med på en række skattelettelser til dem, der i forvejen har mest. I det følgende en række eksempler:

  1. I samarbejde med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har regeringen indgået en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. En aftale der indeholder en række skattelettelse målrettet de rigeste i Danmark. Hovedparten af den danske befolkning kan se frem til en gevinst på 100 kroner  fra de elementer, der letter skatten på aktier og investeringer. Den rigeste procent får i gennemsnit 5.300 kroner i skattelettelse om året, mens de 1.000 rigeste personer, kan se frem til en skattelettelse på næsten 80.000 kroner årligt. Tidligere overvismand Torben M. Andersen sagde i den forbindelse til Information, at skattelettelserne på aktier og investeringer vil øge den generelle ulighed i samfundet og det faktisk hører det til sjældenhederne, at gevinsten ved skattelettelser fordeler sig så skævt.
  2. I finanslovsaftalen for 2018 er det planen, at skatten på fri telefon skal afskaffes. Regningen løber op i 700 millioner kroner i 2025. Mens 84 procent af de højest lønnede har fri telefon og dermed får gavn af skattelettelsen, så er det under 5 procent af lønmodtagere, der tjener under 300.000 kroner, der har fri telefon. Geografisk er der også stor forskel på udbredelsen af fri telefon. Mens 40 procent af lønmodtagerne i Hørsholm har fri telefon, så er det blot 8 procent af lønmodtagerne på Lolland.
  3. Et andet element i finanslovsaftalen er boligjobordningen. Her vil regeringen bruge 450 millioner kroner årligt på at gøre ordningen permanent. Boligjobordningen benyttes først og fremmest af personer med de højeste indkomster, mens personer med lave indkomster i følge Skatteministeriet stort set ikke bruger ordningen. Mens 30 procent med indkomster over 700.000 kroner har brugt ordningen er det knap 4 procent med indkomster under 200.000 kroner.
  4. I finansloven for 2016 var det blandt andet også stemmer fra Dansk Folkeparti, der muliggjorde en nedsættelse af arveafgiften for familieejede Her blev det aftalt, at bo- og gaveafgiften ved overdragelse af familieejede virksomheder skal falde fra 15 procent til 5 procent. Det er en skattelettelse, der koster 1 milliarder kroner årligt. Det er en skattelettelse til dem, der har allermest i Danmark. Det vil øge uligheden og hæmmer ifølge de økonomiske vismænd tilmeld produktiviteten.

Gennem den seneste tid er det altså lykkes regeringen at komme i mål med en række skattelettelse til de bedst lønnede i Danmark. Nu vil Liberal Alliance have historisk store skattelettelser. Der er endnu ikke landet en skattereform, så indholdet kan vi kun gisne om. En ting er dog sikkert. Der er allerede delt gaver ud til de rigeste i Danmark med Dansk Folkepartis stemmer.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook