Hvorfor skal personer, der ikke er parate til at tage et arbejde, sættes ned i ydelse? Hvorfor skal enlige, folk med handicap og krigsveteraner straffes økonomisk? Hvordan skal de få råd til at betale huslejen? Hvad med de mange børn, der fremover risikerer at vokse op i fattigdom? Hvor meget falder lønnen, når kontanthjælpen sænkes? Og hvorfor egentlig tale om, at det skal kunne betale sig at arbejde, når tal fra Finansministeriet viser, at det allerede i dag kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at arbejde?

De spørgsmål gik igen dagen igennem, da Folketinget for tredje og sidste gang behandlede L113, lovforslaget om at indføre et loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og stille krav om mindst 225 timers årligt arbejde. Forslaget blev vedtaget med 51 stemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative mod 49 stemmer fra Socialdemokraterne, Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten.

Debatten startede lidt over klokken 10 torsdag formiddag og varede i fem timer. Ikke overraskende var det især de mange spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører Marlene Harpsøe og Venstres Hans Andersen, der tog tid. Der var dog næppe mange som gik meget klogerede hjem, end da de mødte op i morges.

Flere kan blive sat ud af deres bolig
Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen lagde ud med at slå fast, at ”Vi er overbevist om, at det her forslag vil betyde flere udsættelser, flere der ikke kan betale deres bolig”. BL – Danmarks Almene Boliger har advaret om, at op imod 14.000 familier må gå fra deres bolig, fordi de fremover ikke vil have råd til at betale for den.

Socialdemokraterne stillede ændringsforsalg om, at staten skal kunne betale kommunernes udgifter i forbindelse med, at folk må flytte fra deres bolig på grund af kontanthjælpsloftet. Forslaget blev imidlertid nedstemt.

Dansk Folkepartis ordfører Marlene Harpsøe sagde, at ”Vi står fast på i Dansk Folkeparti, at et kontanthjælpsloft det er godt, fordi det skaber nogle økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, for dem der kan arbejde”.

Netop spørgsmålet om, hvem der kan arbejde, spillede en hovedrolle, eftersom 75 procent af dem, der rammes af loftet, er kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparate. Det vil sige, at kommunerne ikke vurderer, at de vil være i stand til at påtage sig et arbejde.

Harpsøe lovede, at der ville blive taget kontant til kommunerne for at drøfte problematikken, men kunne dog ikke komme med konkrete bud på, hvad partiet vil gøre for at sikre, at de, der ikke kan arbejde, ikke bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Harpsøe lagde heller ikke skjul på, at det faktum, at 84 procent af ægtepar på kontanthjælp har anden etnisk baggrund end dansk, var en væsentlig årsag til partiets stilling.

Giver ikke flere en gevinst ved at arbejde
Venstres Hans Andersen gentog, at det skal kunne betale sig at arbejde. ”I vores optik er det helt urimeligt og uholdbart, at danskere på kontanthjælp har nogenlunde det samme til rådighed som eksempelvis en medarbejder i en butik til minimumsløn, der passer sit arbejde hver dag”.

Som flere påpegede, lægger Andersen sig dermed på koalitionskurs med sin egen regering, som i går indrømmede, at kontanthjælpsmodtagere faktisk allerede i dag har en betydelig gevinst ved at arbejde. I gennemsnit er gevinsten for en kontanthjælpsmodtager over 6.000 kroner ved at tage et arbejde.

Derfor vil kontanthjælpsloftet heller ikke gøre noget fra eller til i forhold til den gruppe på 14.000 danskere, der i dag ikke har nogen økonomisk gevinst ved at gå på arbejde. Det gjorde dog tilsyneladende ikke det store indtryk på ordføreren.

Også Liberal Alliances Joachim B. Olsen angreb de nuværende ydelser for at være for høje, og talte om behovet for at sænke ydelserne. Radikale Venstre stod sammen med Alternativet, SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne i afvisningen af forslaget. Som ventet var det dog ikke nok, og forslaget blev vedtaget.

Kontanthjælpsloftet træder i kraft 1. april, og får fuld virkning fra efteråret.