Regeringsgrundlag: Syv udfordringer til DF

Regeringsgrundlaget indeholder en række forslag, som Dansk Folkeparti tidligere har afvist. Netavisen Pio har set nærmere på syv af dem.
Med 53 mandater i ryggen har Danmark fået en historisk smal trepartiregering. Så selvom de tre partier har skrevet en langt regeringsgrundlag, er der ingen garanti for, at det kommer igennem Folketinget. Her kommer Dansk Folkeparti som regeringens parlamentariske grundlag selvsagt til at spille en helt central rolle.

Flere af forslagene er imidlertid nærmest tro kopier af forslag, som Dansk Folkeparti tidligere har afvist. Andre af forslagene går direkte imod, hvad Dansk Folkeparti tidligere har meldt. Netavisen Pio har samlet syv punkter, hvor den nye regering fra dag ét har valgt at udfordre sit parlamentariske grundlag:

1. Topskatten skal sænkes
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse. Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.” (s. 33).

Striden mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om topskatten var som bekendt det, der udløste regeringskrisen i første omgang. Og Selvom der altså er blødt op på Liberal Alliances krav om, at topskatten skal sænkes med lige præcis fem procentpoint ”hele vejen op”, så er lavere topskat altså fortsat på regeringens program.

Regeringen forsøger at imødekomme Dansk Folkeparti ved at lægge op til, at lettelsen primært skal ske ved at rykke grænsen for hvornår der skal betales topskat, frem for at sænke procentsatsen. Også den model har Thulesen Dahl imidlertid afvist: ”Summa summarum er bare, at vi ikke synes, der er behov for overhovedet at lette skatten for dem med de største indkomster”, sagde han i sidste uge.

2. Den offentlige sektor skal fylde mindre
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen ønsker, at de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien.” (s. 12). Blandt andet vil regeringen kun lade det offentlige forbrug vokse med 0,3 procent om året, selvom regeringens egne beregninger viser, at det ikke er nok til at dække presset fra det stigende antal ældre.

Når der tages højde for befolkningsudviklingen med et stigende antal ældre, betyder regeringens planer faktisk, at der i 2025 vil mangle 14 milliarder kroner i den offentlige sektor i forhold til i dag. Dansk Folkeparti stillede før valget sidste år vælgerne en vækst på 0,8 procent om året i udsigt, hvis partiet kom til at sidde med de afgørende mandater. Spørgsmålet er derfor, om partiet kan leve med adskille års de facto minusvækst i den offentlige sektor.

Skal man tro på partiets udmeldinger, er der altså lagt op til et slagsmål om størrelsen af den offentlige sektor.

3. Pensionsalderen skal hæves
Regeringen gentager i regeringsgrundlaget ønsket fra den tidligere regerings 2025-plan om at hæve pensionsalderen: ”Regeringen vil med afsæt i udspillet DK2025 – Et stærkere Danmark komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet.” (s. 67).

Dansk Folkeparti erklærede sig i ved præsentationen af 2025-planen skeptisk over for at hæve pensionsalderen: ”Når man piller ved pensionsalderen, så rører man ved folk, der er syge og nedslidte, og som har brug for at komme væk fra arbejdsmarkedet”, lød det fra Kristian Thulesen Dahl, der dog ikke ville give garantier mod at hæve pensionsalderen.

Der er altså lagt op til konfrontation mellem regeringen og Dansk Folkeparti i spørgsmålet om hvornår danskerne kan gå på pension.

4. SU’en skal sættes ned
Også 2025-planens forslag om at nedsætte SU’en kan se frem til at blive genfremsat, hvis man skal tro regeringsgrundlaget: ”Regeringen vil med afsæt i udspillet Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en.” (s. 71). Det gamle udspil indeholdt en drastisk nedsættelse af SU’en til de studerende.

Dansk Folkeparti kritiserede dengang SU-udspillet for at være ’socialt skævt’, blandt andet fordi forslaget også omfattede studerende med handicap. ”Vi mener som udgangspunkt, at det nuværende SU-system er udmærket, og vi ønsker ikke at tage penge herfra til skattelettelser”, har partiets Jens Henrik Thulesen Dahl udtalt til Universitetsavisen.

Han har dog ikke fuldstændig udelukket, at Dansk Folkeparti kan gå med i en SU-aftale med regeringen. Den kommende tid må vise, hvor

5. EU er en stor fordel for Danmark
I regeringsgrundlaget hedder det blandt andet, at ”EUmedlemskabet er en stor fordel for Danmark. Det vil det også være fremover. (…) Regeringen vil arbejde aktivt for at varetage Danmarks interesser gennem et stærkt europæisk samarbejde.” (s. 44).

Med Liberal Alliances optagelse i regeringen står Dansk Folkeparti tilbage om det eneste borgerlige EU-skeptiske parti i Folketinget. Forude venter blandt andet en afklaring om Danmarks forhold til Europol, hvor regeringen ønsker ”en så tæt tilknytning til Europol som muligt”, efter Danmark til maj ryger ud af samarbejdet.

Løkke har tidligere meldt ud, at Dansk Folkeparti skal med ombord i en løsning af Europol-spørgsmålet. Men Dansk Folkeparti foretog for nylig en kovending i spørgsmålet om Europol-medlemskab, og ønsker nu ikke længere Danmark med i samarbejdet på lige vilkår med de øvrige EU-lande.

Det bliver interessant at se, hvordan Anders Samuelsen vil greje den over for sine gamle allierede i Dansk Folkeparti.

6. Deregulering af taxilovgivningen – Uber på vej?
Regeringen lægger op til, at de kommende revision af taxiloven skal indeholde en markant deregulering af området: ”Regeringen ønsker en deregulering af taxilovgivningen”, der blandt andet vil ”medføre teknologisk innovation på taxiområdet, der vil føre til en bedre udnyttelse af biler, der anvendes til persontransport med positive konsekvenser for trængsel og miljø.”, hedder det (s. 40).

Særligt den sidste formulering om ”bedre udnyttelse af biler, der anvendes til persontransport” rejser spørgsmålet, om regeringen ønsker at tillade Uber-lignende kørsel i Danmark. Dansk Folkeparti har tidligere været meget kritisk over for Liberal Alliances ønsker om at åbne op for koncepter som Uber: ”Man kan have den holdning, at man skal tilpasse loven efter kriminelle aktiviteter, men der har vi i Dansk Folkeparti bare en anden holdning.”, lød det fra transportordfører Kim Christiansen i foråret.

Der er altså lagt op til heftig diskussion om den kommende taxilovgivning.

7. Flere udlændinge til Danmark
Regeringen lægger op til at liberalisere reglerne for arbejdskraftindvandring til Danmark: ”Regeringen vil styrke danske virksomheders adgang til relevant udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsmarkedets behov.”, hedder det (s. 36). Et andet sted (s. 54) hedder det, at ”Vi skal tiltrække udlændinge – særligt unge – der vil lære noget, udrette noget, skabe noget.”

Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder udtrykt sig særdeles kritisk om at give udlændinge lettere adgang til Danmark, også selvom det sker med henblik på at arbejde. I maj måned stemte Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokratiet og SF for at afskaffe Greencardordningen og stramme vilkårene for den såkaldte beløbsordning.

Der er derfor lagt op til sværdslag mellem regeringen og Dansk Folkeparti i spørgsmålet om mere arbejdskraftindvandring til Danmark.


Kommentarer fra Facebook