DF-toppen forbereder baglandet på ny frygtet bog om Tulle

Ny bog om Kristian Thulesen Dahl udkommer mandag - lokalformænd og lokale folkevalgte indkaldt til virtuelt krisemøde torsdag
Foto: Colourbox
Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti
DF-toppen frygter tilsyneladende i den grad en ny bog om partiets formand, Kristian Thuelsen Dahl, der udkommer mandag.

I hvert fald har Dansk Folkeparti netop indkaldt lokalformænd og by- og regionsrådsmedlemmer til et virtuelt krisemøde torsdag. Der er kun et emne på dagsordenen: Bogen, hvis titel er "Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet".

Netavisen Pio er kommet i besiddelse af ordlyden af den mail, hvori lokalformænd og by- og regionsrådsmedlemmer indkaldes til krisemødet.

der vil lede efter kritiske udtalelser, der kan give negative artikler til skade for DF

Det fremgår tydeligt af ordlyden, at Dansk Folkeparti frygter negativ omtale af partiet i forbindelse med bogudgivelsen. Lokalformænd og by- og regionsrådsmedlemmerne forberedes på, at de vil blive kontaktet af journalister, "der vil lede efter kritiske udtalelser, der kan give negative artikler til skade for DF".

Partitoppen udtrykker i mailen håb om, at baglandet "som sædvanligt vil undlade at medvirke til dette."

Bogen, der altså udkommer mandag, er forfattet af Ekstra Blads-journalist Kristian B. Larsen og journalist Kaare Hanghøj Johansen.

Den fulde ordlyd af mailen til baglandet

Her er den fulde ordlyd af mailen, der er underskrevet organisationskonsulent Steen Thomsen.

"Kære lokalformænd og by-og regionsrådsmedlemmer.

Som bekendt er der en bog på vej om Kristian Thulesen Dahl. Den udkommer mandag den 21. september.

Bogen baserer sig på anonyme kilder og er udgivet af 2 journalister – den ene fra Ekstra Bladet

Bogen baserer sig på anonyme kilder og er udgivet af 2 journalister – den ene fra Ekstra Bladet. Der vil helt sikkert være en del omtale af bogen ifm udgivelsen og I vil formentlig endnu engang blive kontaktet af journalister, der vil lede efter kritiske udtalelser, der kan give negative artikler til skade for DF. Vi håber, I som sædvanligt vil undlade at medvirke til dette.

Vi indbyder i den forbindelse alle lokalformænd og folkevalgte til et virtuelt møde på teams i morgen – torsdag den 17. september kl. 17:00.

Her vil der blive givet en orientering og I kan spørge i chat-funktionen. Der udsendes en kalenderinvitation om et øjeblik med link til at deltage. Du kan også deltage ved at klikke på nedenstående link i morgen kl. 17:00 (gerne lidt før): Deltag i Microsoft Teams-møde Vi håber, at så mange som muligt kan deltage til denne orientering.

Med venlig hilsen Steen Thomsen organisationskonsulent Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K direkte telefon 61 62 XX XX"

"De her bøger har det jo med at give nogen overskrifter"

Netavisen Pio har spurgt organisationskonsulent hos Dansk Folkeparti, Steen Thomsen, om, hvorfor DF indkalder baglandet til et møde om en kommende bog om Kristian Thulesen Dahl:

"Vi har ønsket at give en orientering. De her bøger har det jo med at give nogen overskrifter. Bare se Lars Løkkes bog. Og derfor er det måske meget rart for baglandet lige at være orienteret. Vi har også tidligere afholdt sådan nogle teams-orienteringsmøder."

Kender I til indholdet - eller dele af indholdet - i bogen?

"Nej, jeg kender ikke indholdet. Men hvis man læser omslaget til bogen, så fremgår det, at bogen baserer sig på anonyme kilder. Og så ved vi jo med det samme, at så er det jo noget af det, der giver anledning til ting og sager. Og omtale. Og der ønsker vi lige at give en orientering. Mere er der ikke i det."

Frygter DF, at bogen indeholder snavs om partiformanden?

Jeg aner ikke, hvad der står i den bog. Vi ved kun, at bogen baserer sig på anonyme kilder

"Det har jeg  ingen kommentarer til. Jeg aner ikke, hvad der står i den bog. Vi ved kun at bogen baserer sig på anonyme kilder. Derfor ønsker vi lige at give baglandet en orientering. Sådan at baglandet er forberedt."

Opdateret kl. 13.30 med kommentarer fra DF-organisationssekretær Steen Thomsen


placeholder

Kommentarer

Der kan ikke være noget, der kan genere, som man ikke ved i forvejen. Januar jo altid været lidt kedelig, så den bog gør ingen skade tror jeg.

Thulesen Dahl har altid været..

Jeg ved ikke hvor mange der læser med her. Men jeg må altså udtrykke nogle tanker.
Personligt synes jeg bedre om DF end om NB, men det gør de borgerlige medier ikke (altså stort set alle).

DF har naturligvis tabt pusten fordi S har overtaget noget af DF's politik. Og mange vælgere er mere trygge ved S.
Men DF har storsvigtet på et område, som mange håbede,DF ville udrette noget på. Og DF fik som største borgerlige parti (jo!) kæmpe indflydelse. Men det såkaldte udkantsdanmark så ingen resultater. DF har altid slået på indvandrere og villet det bedre for de ældre (i ord). Men ved succesvalget kom udkantsdanmark med på paletten.

Tulle har fløjet højt, og så er faldet desto større. Og jeg tror der blandt de mange anonyme kilder vil findes en del der bare af rent Jante-lov vil nyde at sige slemme ting om ham.
Morten Messerschmidt er da langt værre. Og nu forfremmet.
Nye Borgerlige er de riges nye parti - LA m/udlændingehad - og brdr. Seier som pengemænd/-beskyttere.

Annonce