DF-vandring giver Socialdemokratiet unikke muligheder

Analyse: Hvis Dansk Folkeparti gør alvor af at forlade Lars Løkke, giver det Socialdemokratiet mulighed for at etablere et stabilt velfærdsflertal.
Kristian Thulesen Dahls udmelding om, at Dansk Folkeparti ikke per automatik vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister kan vise sig at blive en af de vigtigste udviklinger i den nyere politiske historie i Danmark. I hvert fald hvis Dansk Folkepartis formand gør alvor af at vende statsminister Lars Løkke Rasmussen ryggen og i stedet pege på Socialdemokratiets Mette Frederiksen som regeringsleder.

På sin vis er det ikke overraskende, hvis det på et tidspunkt må komme til et brud mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Hvor de i 00’erne relativt let kunne finde fælles fodslag, har det siden valget i 2015 vist sig stadigt sværere. De to partier var uenige om topskattelettelser, velfærdsvæksten og taxalovgivningen. Og forude venter forhandlinger om boligbeskatning, hvor de to partier heller ikke kan finde fælles fodslag. Til gengæld er Dansk Folkeparti på alle de nævnte områder tættere på Socialdemokratiet – ligesom de to partier også afviser at hæve pensionsalderen.

På den måde ligger DF-formandens udmelding fint i forlængelse af de stigende politiske uenigheder mellem Dansk Folkeparti og Venstre.

Giver Socialdemokratiet nye muligheder
Mange socialdemokrater vil givetvis korse sig for brystet ved udsigten til, at ærkefjenden gennem de seneste 20 år nu går rundt med et ønske om et tættere samarbejde. Men der er al mulig grund til at se med åbent sind på Dansk Folkepartis vandring i retning af Socialdemokratiet. Et tættere samarbejde med Dansk Folkeparti kan nemlig gøre Socialdemokratiet fri af to store problemer.

For det første lærte Helle Thorning-Schmidts regeringstid Socialdemokratiet, hvor store problemer der er forbundet med at samarbejde med Det Radikale Venstre om den økonomiske politik. De forbedringer af velfærden og den sociale sikkerhed, Socialdemokratiet gerne vil gennemføre, kan kun i meget ringe omfang omsættes til virkelighed, når de stadigt mere højredrejede radikale skal nikke godkendende til forslagene. Det så vi med den stramme sparepolitik efter finanskrisen og med dagpengereformen, hvor det tætte parløb med De Radikale gjorde, at Socialdemokratiet ikke kunne komme nær så langt med sin politik, som partiet havde ønsket sig.

For det andet kan Socialdemokratiet med rette spørge sig selv, om ikke Socialdemokratiet kan blive udsat for samme ultimatum, som Lars Løkke blev udsat for af Liberal Alliance i efteråret: Gennemfør vores krav, eller vi vælter dig. Kunne man forestille sig, at Pernille Skipper eller Uffe Elbæk havde taget ved lære af Liberal Alliances strategi og ville stille et tilsvarende ultimatum, hvis ikke Socialdemokratiet begynder at danse efter den yderste venstrefløjs cannabispibe? Givetvis.

Går Dansk Folkeparti det sidste skridt?
Hvis Dansk Folkeparti gør alvor af deres udsagn om, at de godt kunne finde på at pege på Mette Frederiksen som statsminister, giver det Socialdemokratiet helt nye muligheder for at få Socialdemokratiets politik gennemført efter et valg. Ikke fordi Dansk Folkeparti nødvendigvis behøver indgå i en socialdemokratisk regering. Men fordi det vil give Socialdemokratiet et bredere parlamentarisk grundlag, der kan hjælpe med at gennemføre Socialdemokratiets politik. Et vaskeægte velfærdsflertal – præcis som det er blevet ønsket både i Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Væk vil være Det Radikale Venstres muligheder for at blokere for Socialdemokratiets politik. Væk vil være den yderste venstrefløjs mulighed for at stille ultimative krav. Væk vil være Det Radikale Venstres mulighed for at binde Socialdemokratiet til at forringe dagpengene eller hæve pensionsalderen.

Nu er der bare tilbage og se, om Dansk Folkeparti er klar til at tage det sidste skridt – og bakke op om Mette Frederiksen som statsminister.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook