”Det er som om, at regeringen leder efter de steder, hvor det gør mest ondt. De går efter de svage, de handikappede og de ældre. Men hvor er Socialdemokraterne og SF's empati? Hvor er deres følelser for dem, der har det svært?” lød det fra en indigneret Pia Kjærsgaard, da Thorning-regeringen i 2012 lavede reformer, som ændrede på flere sociale ydelser.

Hendes afløser som partiformand, Kristian Thulesen Dahl, sagde i forbindelse med sin formandstiltrædelse i 2013, at:

”Et samfund skal ikke bare måles på, om man udfra en teoretisk model kan skabe dynamik og øget økonomisk velstand. Det skal også måles på, om det favner dem, som ikke har det så godt.”

Nu står Dansk Folkeparti selv i en situation, hvor de kan redde nogle af de svageste danskere fra at blive ofre for regeringens kontanthjælpsloft, som vil gøre det endnu vanskeligere for eksempelvis børnefamilier at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

Arbejdsløse skal have incitamenter
I stedet har partiet valgt at købe argumentet om at lavere ydelser motiverer folk til at tage arbejde, altså den teoretiske model for øget dynamik, som Thulesen Dahl tidligere har advaret imod. Og det endda på trods af at regeringens egne tal viser, at det kun er nogle få hundrede, der kommer i beskæftigelse.

”Jeg synes, det er rimeligt for alle, at vi indfører et kontanthjælpsloft, der skaber et incitament til, at man aktivt søger arbejde,” siger Marlene Harpsøe, der er formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg til avisen.dk.

Tidligere har hun også skrevet, at hun mener at folk ligefrem spekulerer i at få højere ydelser for at slippe for at arbejde:

”Det skal kunne betale sig at arbejde. Sociale ydelser skal ikke være ydelser man kan spekulere i fordi man har interesse i at lade sig forsøge af andre,” skrev hun blandt andet i DR’s kandidatdatabase.

Lignende udtalelser kommer der fra partifællen Bent Bøgsted:

”De øgede krav til par på kontanthjælp handler ikke om at genere nogle mennesker, men derimod om at presse dem til at tage del i det samfund, der årligt poster mange hundrede tusinde kroner ind i deres tilværelse,” lød argumentet fra arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, da den første Løkke-regering i sin tid strammede reglerne for dem på kontanthjælp.

Byrødder: Kontanthjælpsmodtagere kan bare kvitte smøgerne
Pia Kjærsgaards sociale indignation med de svageste deles langt fra af alle hendes partifæller. Avisen.dk har i forbindelse med diskussionen om kontanthjælpsloftet været i kontakt med en lang række byrødder, som ikke kan se problemet i at folk bliver skåret i ydelser. De må bare kvitte smøgerne, lyder det.

”Kontanthjælpsmodtagere har råd til at ryge og drikke sodavand. Så må de skære det væk. Vi andre må også prioritere økonomisk, og så kan de spare på cigaretterne,” siger eksempelvis Irene Brostrøm, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Hillerød.

Et andet byrådsmedlem, Klaus Kjær fra Gladsaxe, mener at der er masser af ledige jobs og folk bare må tage sig sammen.

”Loftet vil da nok ramme nogle kontanthjælpsmodtagere, når de får mindre boligydelse og så videre. Men nogle gange har folk selv ansvar for tage hånd om deres problemer, og lige nu er der masser af ledige stillinger at få. Hvis arbejdsløshed er det eneste problem, folk har, er det helt i orden med det nye loft.”

Loft rammer primært indvandrere
Endelige siger Githa Nelander, der er byrådsmedlem i Næstved, at det ikke er noget problem med et kontanthjælpsloft, fordi der er for mange på kontanthjælp og det rammer hovedsageligt indvandrere.

”Det er en nødvendighed med det loft. Vi har alt for mange på offentlig overførselsindkomst og størstedelen af dem er indvandrere. Vi har slet ikke råd til, at så mange er på kontanthjælp, og derfor skal de finde et arbejde.”

Den vinkel med at fokusere på, at der er mange indvandrere på kontanthjælp er også en af del af partiets officielle retorik. Forleden delte Dansk Folkeparti denne grafik på  Facebook.

Folketinget skal i morgen tredjebehandle lovforslaget om kontanthjælpsloftet.