DF’s Europol-løfte hænger i tynd tråd

Dansk Folkepartis løfte om, at Danmark kan få en parallelaftale med Europol hænger i en tynd tråd efter en høring i Europa-Parlamentet mandag.
Tiden begynder så småt at løbe ud for Danmarks fortsatte deltagelse i Europol. Efter det danske nej ved folkeafstemningen om ophævelsen af retsforbeholdet den 3. december 2015, har regeringen og det danske embedsapparat ellers forsøgt at få en parallelaftale på plads. En sådan parallelaftale skal sikre, at Danmark fortsat kan være med i det fælleseuropæiske politisamarbejde.

En sådan aftale har dog vist sig ganske besværlig at få, og i Bruxelles er der ikke nogen stor velvilje for at lave en særordning for Danmark, fordi vi stemte nej til at ophæve retsforbeholdet. Det blev understreget under en høring af den kommende EU-kommissær for sikkerhed, Julian King mandag aften.

”Jeg støtter Europol, og jeg støtter medlemslandenes arbejde inden for Europol, men det skal foregå inden for traktaterne”, sagde han, da Dansk Folkepartis Anders Vistisen spurgte ham om Danmarks mulighed for en parallelaftale med Europol. ”Der var en folkeafstemning om det, og resultatet af den afstemning må vi acceptere”, lyder det fra den kommende kommissær, der således afviser, at Danmark kan få en parallelaftale om Europol.

Hos Rigspolitiet er man ved at forberede sig på konsekvenserne af et kommende dansk Europol-exit. ”Det er klart, at det vanskeliggør vores arbejde – blandt andet er adgangen til Europols databaser af stor betydning for vores muligheder for at bekæmpe kriminalitet. Vi overvejer løbende situationen, men eventuelle tiltag vil afhænge af udfaldet af den politiske proces”, siger Rigspolitiets kommunikationsdirektør Anders Frandsen til Berlingske.

DF lovede det modsatte i valgkampen
Under valgkampen lovede nej-kampagnen anført af Dansk Folkeparti ellers, at Danmark ikke ville ryge ud af Europol. ”Danmark risikerer under ingen omstændigheder at forlade Europol”, skrev Dansk Folkeparti således i en valgfolder under overskriften ”Hvad er fup, og hvad er fakta?” Dansk Folkeparti fremhævede i deres valgfolder, at ”vi kan anmode om en parallelaftale ligesom Norge, Schweiz og en lang række andre lande har det. Det betyder, at vi forbliver medlem af Europol, men også at vi kan sige fra, hvis Europol udvikler sig i en retning, vi ikke bryder os om.

EU og regeringen har tidligere gjort opmærksom på, at det ville blive ganske svært for Danmark at forhandle en parallelaftale på plads om blandt andet Europol. I maj mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen således med EU-præsident Donald Tusk for at diskutere mulighederne for netop en sådan parallelaftale. Efter mødet med Donald Tusk sagde Lars Løkke Rasmussen, at det bliver svært og ”måske umuligt” at få en parallelaftale.

Det troede Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl dog ikke på dengang. ”Jeg synes, det virker som et meget koreograferet samspil”, sagde DF-formanden dengang. ”Man kan jo sagtens finde en løsning, hvis man vil”, sagde DF-formanden dengang til Politiken.

Danmark forsøger at forhandle parallelaftaler på tre områder – Europol, det såkaldte PNR-register over flypassagerer og det fælleseuropæiske samarbejde for anklagemyndigheder.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


placeholder

Annonce