Differentieret pensionsalder: Sådan har tyskerne gjort det

I Tyskland kan dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, gå på pension to år tidligere end f.eks. akademikere.
Skal de danskere, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før andre?

Det spørgsmål, er der en lang række fagforbund og politiske partier, som har stillet sig de seneste måneder. Blandt andet har Fødevareforbundet NNF og fagforbundet 3F sat differentieret pensionsalder på dagsordenen. Og Socialdemokratiet ventes i nær fremtid at komme med et udspil om nedslidning.

I Tyskland har man derimod alllerede fundet en løsning.

Og udfordringen er ret konkret: En ufaglært mand på 30 år er ikke alene kommet otte år tidligere på arbejdsmarkedet end juristen, og han dør også 7,6 år før. Det viser et nyt notat om social ulighed i levetid, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for fagforbundet 3F.

Notatet viser også, at for kvinderne er forskellen mellem de to uddannelsesgrupper mindre.

Magistre: Svært at fine retfærdig løsning

Ideen om differentieret pensionsalder er dog ikke nem at gennemføre, lyder det blandt andet fra Dansk Magisterforening, som efter eget udsagn organiserer: ”både de skarpe specialister og de fleksible generalister, og de fleste kommer fra det naturvidenskabelige og det humanistiske område. Nogle af de hyppigste stillingsbetegnelser er lektor, adjunkt, ph.d.-studerende, projektleder, specialkonsulent, konsulent og kommunikationsmedarbejder”.

Helt umuligt, lød vurderingen fra magistrenes formand.

”Det er meget svært at sætte alle i en kasse indenfor et erhverv eller en uddannelse. Jeg tror faktisk, at det er umuligt at finde en retfærdig løsning, hvor man giver tidligere pension til nogle grupper frem for andre,” sagde Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening, til Avisen.dk, hvor hun blandt andet nævner problemer med alle, dem der er på tvungen deltid.

Differentieret tilbagetrækningsalder vil tilskynde til lav uddannelse, usund livsstil og bosætning på Lolland

Også Tænketanken Kraka advarer imod en differentieret pensionsalder. Her frygter man, at det vil medføre et samfundsøkonomisk tab ved at folk fravælger at uddanne sig, for i stedet at kunne komme tidligere på pension.

”Differentieret tilbagetrækningsalder vil tilskynde til lav uddannelse, usund livsstil og bosætning på Lolland, hvor produktiviteten i gennemsnit er lavere end for eksempel i hovedstadsområdet,” skrev tænketankens cheføkonom Jens Hauch i en klumme på altinget.dk.

Tyskland fandt en løsning

Men selvom det for nogen, kan se umuligt ud at finde en retfærdig løsning, så har man i Tyskland i hvert fald lavet en løsning, der fungerer.

I Tyskland har politikerne nemlig besluttet, at pensionsalderen fra 2012 skal stige fra 65 år, så man i 2029 vil skulle være 67 år gammel, før man kan gå på pension.

Men der er et ”aber dabei”, en undtagelse. De tyskere, som har været på arbejdsmarkedet i samlet 45 år, de kan gå på pension to år før den generelle pensionsalder.

Med i opgørelsen over de 45 år på arbejdsmarkedet tæller f.eks. almindeligt lønarbejde, læretid og visse former for efter- og videreuddannelse. I Tyskland, hvor særligt mange kvinder er hjemmegående, når de har små børn, tæller det også med som arbejde.

Derimod tæller f.eks. studier på universitetet ikke med. Dermed vil især ufaglærte og folk med korte uddannelser få glæde af reglerne, mens f.eks. folk med længevarende uddannelser vil være så godt som afskåret.

Det havde i Tyskland tidligere været muligt at trække sig tilbage allerede som 63-årig, men det betød så store nedslag i pensionen, at det for mange ville være en dyr fornøjelse.

Et SPD-krav til Merkel

Den differentierede pensionsalder var et af hovedkravene fra socialdemokraterne i SPD for at indgå i et regeringssamarbejde med Angela Merkels kristen-konservative CDU efter forbundsdagsvalget i 2013.

Og det var SPD’s nuværende leder, Angela Nahles, der som tysk beskæftigelsesminister fik gennemført reformen, der dengang blev kritiseret for både at være for bureaukratisk – selv efter tyske forhold – og for dyr og så ikke mindst for at sænke arbejdsudbuddet i en tid, hvor tysk erhvervsliv mangler arbejdskraft.

Fra udlandet var der også kritik af forslaget, en lang række sydeuropæiske lande havde det svært med, at tyskerne prædikede stram finanspolitik og krævede højere pensionsalder i Grækenland, Spanien og Portugal, mens man hjemme i Berlin satte den ned.

I forbindelse med at den tyske regering vedtog ændringen forventede man, at 200.000 tyskere årligt vil kunne trække sig tilbage efter de nye, mere lempelige regler. Reformen koster omkring en milliard euro om året.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook